Weekendtanker og Monopolproblemer

Jeg har sovet længe, og prøver at komme op i omdrejninger og lave bare en smule. Det går ikke særlig godt. Jeg er træt. I går var jeg i stalden, og jeg synes, jeg får brugt alt for mange kræfter på det lige i tiden. Ikke at jeg laver meget mere end jeg plejer, men fordi der er flere heste i stalden går dagene hen og bliver lange. I princippet kan jeg jo gå, når jeg vil, men det er også som om, at når jeg er der, så vil jeg også gerne have dagen til ende. Men det kommer jeg til at lave om på, for kræfterne slår ikke til.

Der er mange ting, der gør sig gældende, men det korte af det lange er, at jeg bliver nødt til at prøve at fordele tingene. Blandt andet skal jeg jo også være færdig her. Når jeg bruger alle mine kræfter dernede, har jeg ingen tilbage til andre ting, som jeg er nødt til at prioritere. Blandt andet motion og ting her.

Nå, men nu jeg sidder her og ikke kommer igang, så hører jeg Mads & Monopolet. Det er ikke noget, jeg gør ofte egentlig, men nu sad jeg her, og så er det fint og lytte til det samtidig. Der er flere problematikker oppe, og jeg er rystet over, hvor dårlig folks moral og opførsel er, hvorfor jeg heller ikke gider høre det som regel. Jeg bliver simpelthen forarget! Kald mig bare gammel og snerpet, men sådan er det altså. Nå, men nu hører jeg det så, og der er godt nok nogle “interessante” problematikker op og vende. Nogle mere end andre.

Men en af dem, som “faldt mig for brystet”, var den om den fyr, der var faldet over et foto af sin ex-kæreste’s søn, som han synes, ligner ham mistænkeligt meget. Hvis denne her unge fyr, er hans vil han så nu være voksen. Monopolet synes, han skal lade det ligge. Måske skal han, men deres begrundelse holder ikke. For de spørger, hvad han skal have eller få ud af det? Han skal have vished om, hvor han kommer fra. Hvorfor skulle den her søn ligne ham og ikke sin far, som de to andre børn? Jeg bebrejder ikke gutten her for, at være i tvivl om, hvad han skal gøre, men jeg bebrejder moderen, som (måske) har skjult sandheden for sin søn. Det kan jeg ikke vide, om hun har. Det kan også være, at alle ved, at han evt. har en anden far, end de to andre børn, og at de har det fint med det OG at han har valgt ikke at tage kontakt til sin biologiske far. Hvad gutten der ringede ind, skal gøre har jeg det straks sværere med.

Læs resten

En ny afhængighed – Long Lost Family

Jeg har fået en ny afhængighed her på nettet – Long Lost Family. Programmerne bliver selvfølgelig vist i England på TV, men heldigvis ligger der tonsvis på Youtube, og jeg svælger i dem, siden jeg fandt dem for et par dage siden.

Når man som jeg, sidder med tonsvis af ubesvarede spørgsmål og selv mangler halvdelen af historien – eller faktisk mere, fordi man ingen svar kan få, så kan man jo altid glæde sig over andres svar.

Mine egne spørgsmål, får jeg nok ikke svar på. Jeg skal have skrevet nogle mails i den anledning, som sidste desperate forsøg på at finde ud af mere, men jeg har ingen forhåbninger om, at det lykkes længere. Vi får se, og jeg holder jer opdateret, når jeg når dertil.

Fader- og moderskab: Tag jer lige sammen!

Der er megen snak om ufrivilligt faderskab i disse dage, på grund af en dokumentarserie på DR, som bliver vist i øjeblikket om fædre, der bliver det mod deres vilje.

I første omgang, vil man nok være tilbøjelig til at sige, at det er synd for dem. Men hvis de vil undgå det, er der som nævnt i en artikel nedenfor en meget, meget simpel løsning. Brug beskyttelse. Sværere er det ikke. Det beskytter også mod andre ting, så det er ligefrem, at slå flere fluer med et smæk.

Hvorfor nævner jeg overhovedet det her, og blander mig i en diskussion, som jeg slet ikke har nogen “aktie” i, sådan lige umiddelbart. Jo, det har jeg så alligevel, for jeg har selv været der. Der hvor jeg kunne have “taget r…n på” nogen, hvis det var det, jeg ville. Det er aldrig faldet mig ind. Og det af flere årsager. Hvis jeg er gået i seng med nogen, har jeg som minimum syntes vældig godt om dem, på mindst en måde. Og hvis det kun var en måde, jamen så berrettiger det mig under ingen omstændigher mig til at tage den beslutning helt alene.

På et tidspunkt var det ved at være “sidste udkald” den vej rundt, og der gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at gik det “galt”, så ville jeg have barnet. Så var det ihvertfald oplyst. Nu var det så begrænset til en helt nøje udvalgt, men alligevel.

At tvinge nogen til den slags, er bare ikke i orden. Et er mandens dilemma og hans kvaler den vej rundt, noget andet er barnet. Den eneste, der bliver totalt gidsel i det her er barnet, som vil føle sig afvist og såret og stå helt uforstående overfor det her.

Jeg kan godt i første omgang forstå, at mændene føler sig sårede og “voldtagne”, men jeg kan ikke forstå, at de lader en egoistisk mors beslutning gå ud over et barn, som trods alt er deres og i første omgang “glemmer” deres eget ansvar i det.

Som adoptivbarn ved jeg, hvor vigtigt det er, at have muligheden for at i det mindste at vide, hvad ens ophav er. Senere når de her børn vokser op, skal de afvises igen, hvis de søger at finde oplysning om deres far og hans familie. Det er dælme synd. Og til jer kvinder, der vil byde jeres børn det her – skam jer! Det er ingen menneskeret, at få børn og slet ikke på den måde. Det er til gengæld en menneskeret at vide, hvad man kommer fra.

Links:

31. marts 2015 Information – Jeg blev far mod min vilje

6. februar 2016 – Information – Et godt råd til de stakkels fædre, der bliver fædre mod deres vilje