Hjælp til søgning ved adoption og andet

Jeg har et nyt link, til hjælp ved søgning af slægtninge/biolgiske forældre/fædre. Det er Familie Internation Frankfurt e.V. Grunden til at jeg har fundet dem, er at min efterforsker som prøvede at hjælpe med at finde min biologiske far, henviste mig til en i Tyskland, som netop er ansat her. Helle ikke hun havde det store held med at finde min far. Efterhånden tror jeg, at enten hans navn eller fødselsdato eller begge er forkert opgivet.

Med hensyn til ham, har jeg dog fået hjælp fra USA, af en gammel barndomsven, der har forbindelserne i orden. For uanset, hvor han er havnet, så skal hans fødsel og eventuelle død jo være registret der. Så der ligger den sag.

Så er der hele delen, der hedder min biolgiske mors familie. Den kender jeg jo heller ikke meget til. Jeg ved, hvad hun hedder, hendes første mænds navn (hun var gift to gange), hendes datter, der er 18 år ældre, og hendes mors navn, og hvornår hun døde. Så der er mange huller at fylde ud. Andre mennesker tager det nok for ret givet, at kunne lave et stamtræ, men som adopteret, bliver det noget af et marerridt. Mine forældres familie, har fine stamtræer, der går meget langt tilbage. Dem har de betalt for at få lavet for snart mange, mange år siden. Men ligemeget, hvordan vi vender og vrider det, er det jo ikke min slægt sådan rigtigt. Det føler jeg slet ikke. Det er nok svært at forstå, men sådan er det. Adopterede kan sikkert bedre forstå mig.

Så nu har jeg kontaktet samme efterforsker, for at høre, hvad det koster, at finde ud af noget om min biologiske familie på mors side. Det er lidt spændende. Men jeg må vente på at høre fra hende, for hun er på ferie. Men er du adopteret fra Tyskland, så synes jeg bestemt, du skal prøve at skrive til dem. Det er jo oftest sådan, at der ikke er noget at tabe ved at skrive. Selvom det koster penge, er det iikke urimelige beløb, der er tale om, men det kan selvfølgelig løbe op efterhånden. Men ved hver forespørgsel, får man en pris.

Linket til sitet, ligger på min side med Adoptionslinks og tips. Den er en af mine hængepartier og sorte samvittighed., for jeg har meget mere information, der skal derop. Det må komme. Jeg kan desværre ikke mere, end jeg gør.