Tillykke med de 80 år!

Udgivet den 26. marts 2012 af Deborah

I dag fylder min kære far 80 år! Helt utroligt, især efter den omgang, han lige har været igennem føles det ekstra dejligt at kunne sige et stort tillykke til ham. Vi fejrede ham i går med en hyggelig brunch for en lille udvalgt skare. Og det gik rigtig fint.

Her i dag skal han og jeg spise morgenmad sammen og så skal vi lige den nærmeste famlie (min søster med familie og jeg og far) ud og spise til aften.

jeg er ihvertfald taknemmelig over at kunne ønske ham tillykke og fejre ham, og det var jeg ikke alene om at føle i går til brunchen er jeg sikker på. Nu håber jeg, at dagen i dag må blive lige så god og vellykket som dagen i går.

Metal og/eller mental træthed

Udgivet den 4. marts 2012 af Deborah

Jeg ved snart ikke, om det er det ene eller det andet. Jeg synes, jeg er træt. Helt ekstremt træt. Først og fremmest er jeg selvfølgelig træt fordi jeg er småsyg stadig, og ikke mindst af at være det. Sådan meget træt.

Det er ikke det eneste der trætter. Hele situationen omkring far, er uanset at det går så meget bedre, stadig (for mig ihvertfald) utroligt stressende. Og det er der ikke meget forståelse for hos visse personer. Jeg er stadig utroligt glad for alle dem, som har vist og stadig viser omtanke, omsorg og betænksomhed på den konto. Det er der så desværre også “nogen”, der ikke gør, og det gør mig utrolig gal, men det trætter også. Og er der noget, jeg ikke har brug for, så er det at få hevet noget energi, jeg ikke har i forvejen. Argh! Det var lige et surt opstød!

Jeg prøver at være positiv, men jeg synes lige nu, det er en kamp at bevare den, men det er helt sikkert fordi kræfterne svigter mig. Så bliver det sådan. Og stresser jeg, er det også sværere at blive rask. Det ved jeg af erfaring, og det stresser mig og så kører den onde cirkel! Måske jeg skulle gå ud og få noget frokost og så bare smide mig på sofaen og prøve at give slip og slappe af? Håber jeres søndag er fredelig og stressfri.

Lidt updates!

Udgivet den 1. marts 2012 af Deborah

Set fra Kystvejen lige før Skovshoved Havn, kommende fra byen, fra sidst jeg lavede aftenøvelser

Det går fremad for alle patienterne. Også mig, omend jeg ikke er frisk endnu, så spiser jeg dog normal mad nu, og væsentlig mindre dårlig. Jeg skal dog ikke vippe meget med ørerne før jeg bliver dårlig og svedt og utilpas. Så jeg tager det helt stille.

Her til aften kørte jeg lige et smut til den gode grønthandler, og så havde jeg Emil med bagi, og så var vi ligesom i bilen, og kørte forbi Skovshoved Havn. Der var helt vildt flot, og selvfølgelig skulle jeg have medbragt kamera. Jeg gad bare ikke, og det fortrød jeg selvfølgelig. Håber på en chance igen imorgen måske. Selv på en relativ kort tur, kan man få fotoideer må jeg erkende.

Den anden patient – far, har det også meget bedre og er d.d. overflyttet til Tranehaven (lokalt genoptræningscenter). Han har siddet oppe og spist sin aftensmad, og var nu gået i seng igen. Så nu håber vi på fortsat fremgang. Han havde fået stegt flæsk, og det havde bekomt ham, omend han ikke havde spist så meget.

Godt nyt – update!

Udgivet den 29. februar 2012 af Deborah

Warren Hill i Newmarket, som jeg efter planen genser sidst på året – glæder mig

Der er grund til krigsdans og at glæde sig. Patienten (far – ikke mig), har det væsentligt bedre, og udtrykker selv glæde over det. At sige at jeg er glad også, forslår vist ikke! Far spiser mere (ikke kæmpe mængder, men bare at han gør), og får fjernet sonden, han er ude af isolation fra i dag, og undgik maveonde (i modsætning til undertegnede) og bliver overskrevet til Tranehaven for gentoptræning torsdag, hvor han også er færdig med antibiotika. Der skal så lige være plads først. Så det er bare glædeligt.

Så skal jeg bare på benene. Det går lidt langsomt, men der er også kun gået en uge i morgen, og I kender jo mig. Det skal pr. definition altid tage lidt for mig. Sålænge det går over, så lever jeg med det. Det har jeg gjort et helt liv. Jeg prøver at hygge mig med tv, og så sover jeg meget. Det skal nok gå.

Jeg kan så nu, hvor det hele går bedre, trække vejret igen og begynde en form for planlægning. Der er en tur til Newmarket sidst på året , jeg glæder mig meget til , og så skal jeg have planlagt min tur til Berlin. For den VIL jeg på i år! Basta! Men first things first – helbredet. Jeg har iøvrigt fået tid til scanning på mandag, og får så besked hos ørelægen en uge efter.

Håber I har det godt ude i blogland. Jeg “humper” lidt rundt og læser, men får ikke skrevet alverden lige nu, og kan også mærke, at nu skal jeg ind og lægge ned. Men jeg synes, at I har været fantastiske til at støtte og opmuntre her under fars sygdom, og så skal I selvfølgelig vide, når det går godt! Jeg kan ikke takke jer nok, det har været hårdt!

Som frygtet

Udgivet den 27. februar 2012 af Deborah

… var jeg ved at blive syg! Det opdagede jeg torsdag aften og har været syg lige siden. Derfor har der været stille her, og er noget endnu. Først igår holdt jeg fast føde nede, og har stadig feber og er godt og grundigt sløj.

Den anden patient (far), er stadig sluppet for maveonde, og det går langsomt frem fysisk. Dog bliver han stadig forvirret. Vi får se, hvordan senere i dag. Jeg vil under dynen igen. Jeg skal nok svare jeres søde hilsener, når jeg får det bedre. Men de luner og er læst!!

Hvordan det går…eller ikke går!

Udgivet den 23. februar 2012 af Deborah

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Bedst som jeg synes, det går bedre, så bliver vi sat baglæns igen. Flytningen har taget mentalt på far, så han bliver let forvirret igen. Det ser ud til, at det går over lidt op ad dagen. Nu er hans infektionstal så også steget lidt igen, og de mistænker igen, han har noget lungebetændelse og/eller han kan være på vej med den mavehalløj som naboen har, og som gør at de er isoleret. Af samme grund er besøg p.t. en speget affære, hvor man også selv er udsat.

Jeg er p.t. dårlig i forvejen med min svimmelhed og har også en snert af “noget”, så jeg skal ikke lige derop og have mere. Jeg var der dog meget kort i går, men håber, jeg og ikke mindst far slipper. Han er i forvejen svækket, så sådan en omgang skulle han altså nødig have. Pokkers osse!

Ellers prøver jeg, at bevare optimismen, men det er lidt svært lige p.t. synes jeg. Måske også fordi jeg selv er sløj og godt og grundigt træt af det! Prøvede at tage ned og træne forleden, meget forsigtigt! Det skulle jeg aldrig have gjort. Hvis ikke jeg var dårlig, så kunne jeg da blive det.

Men det bliver vel bedre på alle fronter – på et tidspunkt!! Mit eneste lyspunkt, er de fantastiske venner og de dejlige heste, og jeg prøver at tage på besøg, så meget jeg overhovedet kan overskue. I går kom min dejlige Neptune tilbage. Så jeg skal altså snart være “fit for fight” – send lige nogen vibes i alle retninger *S*

God weekend og update!

Udgivet den 18. februar 2012 af Deborah

Det er det allerede her. Emil og jeg har været på “roadtrip” til Fortunen, Enghavelyst og banen og har hygget os vældig med det. Endnu bedre, Patienten har det meget bedre og er mere vågen og forståelig end længe. Der er stadig lang vej, men det rykker den rigtige vej på alle planer, så jeg er overbevist om, at det sidste nok skal komme! Det er glædeligt udover beskrivelse!! Så weekenden kan kun blive god.

Ovenstående er mit skrivebord. Så kan I se, hvor jeg sidder, når jeg skriver til jer. Det har jeg måske vist jer før, men hvad jeg ikke har vist, er den smukke kalender, jeg var så heldig at vinde i Anglofelia’s konkurrence – der er en med hvert nyhedsbrev, så vil du vinde ting og sager, så….. Og det røde julehjerte på hylden – et Julehjerte, der blev glemt i farten og ikke er nået længere Rigtig god weekend til jer alle!

Update på far

Udgivet den 3. februar 2012 af Deborah

Kære venner

Far har det som forventet i og med, at han har været sådan en stor operation igennem og var dårlig inden. Han er lagt til at sove, så hans krop kan komme sig. Måske bliver han vækket i morgen, men det bliver vurderet der.

Som “plaster på” den lidt trælse kommunikation, der har været i dag, talte jeg med en rigtig sød sygeplejerske, da jeg endelig fik hende røret (hun glemte, at jeg var der!!!). Hun beklagede den lidt uheldige kommunikation, men sagde vi kunne ringe hele døgnet, men skulle bare være forberedt på, at der kunne forekomme ventetid. Det viste sig også, at det nummer, de havde skrevet ned til mig, havde et ciffer forkert. De havde prøvet at ringe forgæves på det. Så ret skal være ret. Vi håber, det kører lidt bedre fremover.

Igen TUSIND, TUSIND tak for jeres support og gode tanker. Uvurderlige for mig i en barsk tid. Forhåbentlig kommer det til at gå fremad nu, men vi kan stadig bruge jeres gode “vibes” som jeg er sikker på har hjulpet også far, men helt sikkert mig.

Masser af knus til jer alle

I nødens stund….

Udgivet den 3. februar 2012 af Deborah

I sådan en situation (fars sygdom), skal jeg love for, man finder ud af, hvem ens venner er. Som jeg har nævnt, så er jeg utroligt taknemmelig for alle jer, der støtter og bakker op, så meget I kan. Om det så bare er en lille hilsen om god bedring til far, så luner det altsammen. For jer, kan jeg ikke takke nok!

Når det er sagt, så kan jeg heller ikke lade være at bemærke dem, som overhovedet ikke har sagt et “pip”! Folk som jeg egentlig anså for at være venner. Ikke så meget som et god bedring til far. Om ikke andet, så for min skyld, for mig kender de jo, omend de måske ikke kender far. Og ikke mindst, så ved jeg, at jeg har været den første til at støtte og opmuntre dem i svære situationer. Og selvom jeg prøver at hænger hårdt på at være positiv, og fokusere på det gode, så noterer jeg mig altså også lige resten…..!

Høj himmel og at ramme bunden

Udgivet den 2. februar 2012 af Deborah

Vedbæk havn, som vi lige stoppede på, på vej til Rungstedlund

Det har været en hård dag i dag af flere grunde. Fars tilstand er omend nogenlunde stabil på nogen punkter, så stadig alvorlig, og på nogen punkter går det skidt Men heldigvis vurderer de, at far kan opereres, og det bliver han så imorgen.

At det bliver en gigaenorm omgang, er jeg ikke i tvivl om, og jeg kan frygte både for selve operationen og for efterforløbet. Selvfølgelig ønsker jeg, at det går super, men samtidig har jeg også realiteterne lige foran mig. Og jeg er selvklart billedet på ro og forhåbning foran far, som dog også godt selv er klar over, at det er en alvorlig omgang (når han er helt klar).

Sidste nyt er, at han opereres i morgen tidlig klokken 8, og så tager det som nævnt de her 4-5 timer. Så bliver han kørt på intensiv afdeling, hvor han skal være 1-2 døgn. Så det er bare at holde tommeltotter og sende alle de gode bønner imorgen formiddag.

Dagen startede med lidt morgenmad, et ring til hospitalet, og så greb jeg Emil og kastede ham i bilen. Vejret var superflot, og ingen skal beskylde os for ikke, at prøve at få det bedste ud af situationen. Så det gør vi. I går hørte jeg i radioen om “Åben have” og nogen Fuglefoderhuse på Rungstedlund (Karen Blixen Museet). Og jeg tænkte, at dem kunne vi jo passende køre op og se, forudsat at man måtte have hund med i parken. Det måtte man, forudsat den er i snor. Intet problem, og vi bagav os ind. At haven er 100 gange flottere om sommeren er helt givet, for det er løvtræer stort set det hele, og en ret stor “skærehave”, som selvsagt jo også er tom nu. Men jeg skal helt sikkert derop igen til sommer. Men det blev da til lidt fotos alligevel. Resten på Flickr senere. Nu SKAL jeg altså ind og hvile mig.

Efter tur med Emil var jeg 1½ time på hospitalet, forbi lejligheden og så hjemover. Ringe hospitalet igen, gå tur med Emil, ringe nogle venner og lidt mad skulle jeg også have. Nu har jeg været nede med Emil igen, og fået et bad, og nu er jeg helt mast. Ikke mindst fordi jeg har grædt en del i dag, og faktisk ikke har været i ro. Jeg har ramt bunden lidt i dag. Sagen er jo, at jeg ikke får flere kræfter, bare fordi far er syg. Og situationen kræver ligesom en del mere af mig, end jeg egentlig kan overskue. Men nu er det hviletid.

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Tag-arkiv: Familie