Himmelsk #94

Jeg er så heldig, at jeg lige har været en tur på Læsø! Det der kendetegner Læsø allermest, bortset fra klitter, salt og strand er lyset og himlen, som bare er SÅ høj og fantastisk. Det ses meget godt her, og på flere andre fotos derfra.

Der ér dejligt, og skal du alligevel derop i nærheden, skal du bestemt tage derover, og også alligevel, orker du turen derop, som er det store minus på den konto. Men lyset, vejret og luften – wow, lige netop himmelsk!

Berlin dag 2. – En smule mere sightseeing


Den dejlige altan, hvor jeg sad alle dagene og spiste min morgenmad, undtagen en dag – fotoet illustrere også, hvor grønt, der er i Berlin

Berlin: 21.-27. maj 2012

Jeg havde købt en sightseeingbillet, der gjaldt i 2 dage. Umiddelbart, skulle man synes, det var mere end rigeligt. Tro mig, jeg kunne snildt have brugt hele ferien på at stige af og på den sightseeingbus og se flere steder, der ikke var på ruten også. Men jeg havde jo også private ærinder, at se til, så det var benhård prioritering, og det gik meget hurtigt op for mig, at jeg ingenlunde ville nå en brøkdel af det, jeg gerne ville. Men jeg besluttede, at jeg ikke ville stresse, for det skal jo være hyggeligt og det jeg så så, skulle gøres ordentlig. Som sagt så gjort.

2. dagen var også første dag, hvor jeg stiftede bekendtskab med morgenmaden på hotellet. Den var okay, og mæt kunne man sagtens blive. At der var plads til forbedringer, er der ingen tvivl om. Især deres røreæg og pølser, kunne klart forbedres. Røreæggen var decideret (i min verden) uspiselig. Jeg undlod så bare den del. Til gengæld var der (kom man tidligt nok) dejlige grovrundstykker, masser af ost og marmelade, frisk frugt og mange andre ting, så sulten behøvede man ikke gå derfra. Det var jo kun 3-stjernet hotel, så jeg tænker, man ikke kan forlange mere.

Da morgenmaden var spist begav jeg mig ud i det pulserende liv. Ganske som dagen før, var vejret strålende, og det var varmt. Meget varmt bliver der på toppen af sådan en sightseeingbus med solen bagende lige ned. Men det gik.

Første stop på turen, havde jeg bestemt – Checkpoint Charlie. Dette er et meget kendt sted i Berlin, og ikke mindst betydningsfuldt for mig. Og hvorfor så det? – spørger du måske. Jamen som jeg vist har nævnt tidligere, er jeg født i Berlin. Min biologiske mor var tysk, og min biologiske far amerikansk soldat. Derfor var det selvfølgelig et meget vigtigt sted, der skulle ses. Hvad jeg ikke kendte til på forhånd, var museet.

Det udvendige, er sådan set jo hurtigt overstået, medmindre man for 6 Euro (mener jeg det var), ville have et stempel i sit pas. Det skulle jeg så ikke, men begav mig indenfor, da jeg havde fået de fotos, jeg ville. Intet kan rigtigt forberede en på den oplevelse, museet er. Det er faktisk overvældende. Museet fortæller historien om Muren og ikke mindst illustererer den med effekter og fotos rigtig manges flugt over muren og fortæller i detaljer historien og om, hvad der siden skete med disse mennesker. Meget interesant, og et meget håndgribeligt indblik i en mørk side af Berlin’s historie og menneskets vilje til at overkomme det mest utrolige. Jeg kunne godt have brugt længere tid derinde, men det var meget, meget varmt og kræfterne skulle jo også stå model til næste stop. Iøvrigt er der inde på museet (tror det var 4 el. 5 stk.) store bøger med sider med 4 kolonner på hver side, ca. 15 cm høje var de her bøger med navne på folk, der er forsvundet, og så kan man skrive i bogen, hvis man er i familie med nogen af de nævnte.

Efter at have set det hele, omend noget kunne have tålt mere fordybelse gik jeg ud på gaden igen og fandt bussen, og så kørte jeg med til vi nåede Berliner Dom – Berlins Domkirke!

Jeg havde jo allerede set den dagen før på turen rundt og den måtte jeg bare se. Den var vist ikke på min liste over ting, jeg havde skrevet, men der skal jo være plads til improvisationer og begejstring, og med min kirkefacination, var der no way, jeg kunne lade denne gå min næse forbi. Og nej hvor blev jeg da ikke skuffet. Noget smukkere findes ikke tror jeg. Jeg har set Peterskirken, og denne er næsten flottere. Men det skyldes måske også, at Peterskirken er så stor og næsten uoverskuelig, men som jeg husker den også meget farveløs, omend flot. Hvis jeg husker forkert undskylder jeg, jeg var 11, da jeg så den. Men ihvertfald vil jeg sige, kommer du til Berlin, og du kan lide arkitektur, kultur, og kirker – så skal du se den. Den er næsten ikke til at beskrive. Oppe ovenpå var der en udstilling af de forskellige renoveringer og udtryk kirken har haft, og nogen af de statuer, man har måtte tage ned og som er delvist gået i stykker og nogen er modeller for nogen, der står i kirken, ligesom der er tegninger også. Rigtig spændende at se.

Det var meget, meget varmt den her dag, og jeg var mere end brugt til sidst. Dødsenstræt var jeg og den sidste bus skulle nås også, så jeg begav mig hjemover mod Kantstrasse, hvor jeg spiste min aftensmad. Kantstrasse ligger parallel med Kurfürstendamm, og er meget mere “tilgængelig” og hyggelig, om jeg så må sige, og om aftenen summer den af liv med masser af restauranter og butikker. I modsætning til Kurfürstendamm, er der mere almindelige butikker og mere afslappet og noget for enhver smag. Efter sådan en dag på benene, smager ens gin/tonic altså godt, når man sidder der på ømme, men glade fødder 🙂

Således lykkedes det mig, at få skrevet endnu et indlæg fra Berlin. Men det har også taget mig hele dagen. Dels har jeg lavet andet indimellem (også hvilet mig) og dels så har jeg det med at blive distraheret indimellem. De næste indlæg bliver lettere, for der kan jeg springe lettere over det fotos-mæssigt. Næste indlæg bliver et fotoindlæg med glimt fra turene rund med bussen og så skal vi til det mere alvorlige senere. Kan I nu sove godt, nu er der ihvertfald lidt at kigge på.


Spisesalen, og buffet’en og baren med kaffe, te, mælk, juice i lange baner og vand


Checkpoint Charlie var sjov at se, men mest spændende var museumet. Kommer du derned, er det et must. Hvorfor ingen fotos – det må man ikke!

Klik nedenfor, for at se mere fra turen!
Læs resten

En uvirkelig realitet

Den der Berlin-tur! Jeg har stadig svært ved at tro, at jeg rent faktisk har været afsted. Det gik så eventyrligt og var så dejligt. Måske, er det fordi, jeg har drømt om det så mange år, at komme derned. Jeg ved det ikke. Hvad jeg dog er helt sikker på – jeg elsker Berlin og jeg må snart derned igen 🙂

Lidt mere turistfart – Berlin dag 1


Det smukke radiotårn, som kan ses stort set ligemeget hvor man er i Berlin

Berlin: 21.-27. maj 2012

Det var skønt, at cirkulere rundt med den dejlige dobbeltdækkerbus. Ikke at skulle tænke over noget som helst andet end at suge indtryk til sig. Og tro mig, man bliver “tæppebombet” med dem helt bogstaveligt. Den smukkeste arkitektur allevegne både moderne og ældre, og altsammen tilsat masser af træer. Det er flot, og luften er så ren i forhold til, at det er en storby. Som en skrev til mig i mit forrige indlæg omkring Berlin, så har den slet ikke samme hektiske stressede fornemmelse som London, Paris og Rom. Og Gudskelov for det.

Ovenfor kan ses nogen af de mange bygninger og ting, vi passerede på vejen. Det meste, er fotograferet fra bussen, så det synes jeg er meget godt klaret. Det eneste tidspunkt, jeg stod af var jo ved Brandenburger Tor (forrige indlæg) og så kommer vi til et sted nu. Busturen sluttede ved Charlottenburg Slot, som ligger for enden af Otto Suhr Allé på Spandauer Damm 10-22, og førstnævnte, er den gade, hvor min biologiske søster bor.

Så var der ikke langt fra tanke til handling, for jeg havde jo besluttet, at jeg skulle ud forbi og se, hvor hun bor under alle omstændigheder. Og nu fik jeg jo turen forærende. Ingen grund til at tage turen igen, når jeg nu var der. Så jeg stod af bussen og med lidt held skulle jeg kunne nå at gå op og se, hvor hun bor, og nå tilbage inden sidste turistbustur den dag – de kører hvert 10. minut, og den sidste gik 15.40. Så af med mig og op mod den anden ende. Det er en stor gade, og hvis jeg skal sammenligne den med noget, bliver det noget henad Dag Hammerschiolds Alle og i den stil, men i bidder, også hyggelig og med pæne huse. Jeg har været inde på, hvorfor jeg valgte, ikke at skrive til hende og fortælle at jeg kom, og spørge, om hun har skiftet mening med hensyn til kontakt etc. Indrømmet, det var meget meget underligt at være så tæt på, og dog så langt fra. Ville jeg ønske det var anderledes – selvfølgelig ville jeg det, men jeg kan jo ikke tvinge hende. Efter at have set, hvor hun bor, var det tid til at drøne tilbage for at nå bussen tilbage igen.

Så var jeg også træt må jeg sige, men så kom næste udfordring, og det var, at vælge, hvad jeg skulle spise,og jeg gik op mod en gade, jeg ikke havde uforsket endnu, men som endte med, at blive en favorit: Kantstrasse, hvor der ligger mange dejlige butikker og restauranter og også på sidegaderne. Deroppe fandt jeg en kinesisk restaurant Shanghai, hvor jeg spiste de dejligste nudler med kylling. Skønt at sidde udenfor og kigge på gadelivet, og nyde sin mad efter mange indtryk.


Monument over Berlinmuren


Parlamentsbygningen


Overalt er der de smukkeste kig. Her er det floden Spree med Parlamentsbygningen i baggrunden


Der er banegårde og så er der Hovedbanegårde. Den her er i en klasse for sig. Når det nu skal være glas og stål, så bliver det ikke flottere. Jeg kørte også igennem den, og den er meget flot også indefra


Bellevue Slot, som er bolig for den siddende statsminister


Charlottenburg Slot som er det største slot i Berlin og opført i Barokstil


En meget tyspisk Berlinsk’ gade med træer i begge sider, og en grøn midterrabat


De tyske postkasser er gule, og de bliver tømt – hold fast – 3 gange om dagen!!


En tilsyneladende helt almindelig ejendom. Ja, og så alligevel ikke. Dette er ejendommen, hvor min biologiske søster bor


Otto Suhr Allé, der går over i Spandauer Damm, hvor Charlottenburg Slot ligger


Efter en lang og lidt “underlig” dag på nogen måder, fandt jeg noget dejlig Kinamad. Nudler med kylling og grønsager, mineralvand og et glas hvidvin til ialt: Euro 13.60

Adressen på restaurant Shanghai er:

China Restaurant Shanghai
Kantstrasse 22
10623 Berlin
Tlf.: +30 67 03 33 354

To be continued……

Vielen Dank!


Sådan så Berlin ud, da jeg forlod den i dag. Dette taget fra flyveren i x-antal meters højde klokken ca. 15.45. I midten Berlin’s berømte vartegn Radiotårnet, som jeg kørte forbi flere gange, men ikke nåede at besøge

Jeg er landet på hjemadressen, og det er også skønt at komme hjem igen. Hovedet er ved at sprænges med alle de indtryk, der er fyldt på i løbet af en helt utrolig dejlig tur. Langt bedre end jeg på nogen måde, kunne have drømt om næsten. Jeg nåede stort set alle mine personlige ting på turen. Dog mangler en adresse besøg, men den er ikke så vigtig igen.

Til gengæld har Berlin SÅ ufatteligt mange ting, at se, at selvom jeg havde brugt hele ugen “kun” på turistting, ville jeg stadig ikke have nået det hele. Dertil kom ting, undervejs, jeg opdagede. Så der er klart belæg for flere besøg. Jeg plejer at sige, at London er min favoritby, og jeg elsker stadig London, men det er lige før, jeg tror Berlin har vippet den af pinden til en 2. plads. Berlin har alt det bedste fra de andre storbyer, jeg har besøgt. Så kan du spørge, hvilken sammenligning jeg har: London, Dublin, Rom, Athen, Paris, New York – er det ikke nok? Der pænt, rent ordenligt, og folk er flinke og hjælpsomme og så er der grønt (Oh bare Danmark ville tage ved lære). Der er 400.000 træer i Berlin, og de er overalt og de er store. Det giver en helt særlig stemning og ikke mindst er luften overraskende ren, når man tænker på, at det er en millionby.

Jeg har aldrig opfattet mig selv som særlig tysk, selvom det er jeg jo af fødsel. Hvis jeg har følt mig som noget, har det været amerikansk (udover dansk selvfølgelig), og det holder vist også stadig meget godt. Men jeg må sige, at jeg efter mit besøg er rigtig stolt af at kunne sige som Kennedy gjorde: “Ich Bin Ein Berliner” – omend meningen ikke helt var udtrykt rigtigt, så ved vi, hvad der menes. Derudover: Vielen Dank, til alle de søde mennesker, jeg mødte og for en vidunderlig ferie. Og sidst men ikke mindst tak for alle de søde hilsener med ønsket om en god rejse. Om det var deres skyld også, at turen blev så god, ved jeg ikke, men værdsat er de. Tusind tak!

Mere når jeg får hvilet mig lidt og ikke mindst sorteret 882 fotos fra turen, og lige får set til lidt vasketøj og noget også. Foreløbig rigtig god Pinse til jer alle!

Lige inden afgang….


Lene med vores smukke Derbyvinder Tigess Eleven, her i paddocken før Derby’et

Jeg sidder her med maske i håret, og i ansigtet, og er ret beset ikke noget kønt syn lige nu. Det bliver jeg så forhåbentlig. Om ikke andet, så prøver jeg da 🙂

Sovet har jeg, men ikke så længe eller helt så godt som ønsket. Sådan er det altid lige inden jeg skal ud og rejse. Er nervøs lige indtil jeg kommer afsted. Så er det bare spændende.

Men inden, jeg tager helt afsted, skal jeg have en dag på Galopbanen – Dobbelt Guineassdag og mødes med alle de dejlige heste og mennesker dernede. Bedre kan den sidste dag på dansk jord ikke tilbringes. Meget spændende bliver det også, for vi har også flere heste til start. Blandt andet sæssondebuterer vores Derbyvinder Tigress Eleven, som ses ovenfor. Uha, det er næsten ikke til at bære. Der hviler jo en vis forventning, nu hvor hun vandt Derby sidste år. Jeg er sikker på, hun nok skal gøre det godt.

Hvis du ingen planer har, så kunne det da være hyggeligt at se dig dernede. Ellers bliver det, når jeg kommer hjem igen fra det store udland. Pas på jer sålænge!

En hadedag – er det blevet!

I dag er det mors dag! Engang var det en god dag, hvor jeg i høj grad kunne vise min mor, at jeg holdt meget af hende og værdsatte hende Sådan har det ikke været i 8 år nu.

Nu kan jeg kun sende hende kærlige tanker og hvis jeg orker det, gå på kirkegården med en blomst til hende. Indrømmet, det har jeg ikke været i dag. Men jeg har tænkt på hende. Ville give meget for at have hende her, og kunne værdsætte hende. Dog ved jeg, at jeg huskede det, da hun var her, og hun blev altid enormt glad. Husk jeres mødre, mens I har dem – og jeg lover jer, de elsker at blive husket! Samtidig et stort tillykke med dagen til alle mine veninder, der er mødre! I skulle have haft et kort i dag, om ikke andet end elektronisk. Nu bliver det en “bunke-hilsen” her, men lige velment, så modtag den som sådan.

Måske også derfor, har det slået mig ekstra, når nogen ikke kan forstå, at jeg har mine begrænsninger, at hele den tur med min far, nær havde taget mig med i faldet sådan stressmæssigt og jeg først lige er ved at komme mig over det. At jeg ikke behøver mere end højst nødvendig stress lige op til en ferie, hvor jeg stresser over planlægning, pakning, og alle de ting, jeg skal nå inden jeg skal afsted.

At jeg bliver møgirriteret når folk der aldrig så meget som spørger, hvordan jeg har det, hvad jeg laver eller noget som helst iøvrigt, alligevel synes, de kan tillade sig at trække på mine meget få kræfter! Sådan spiller klaveret ikke – ikke mere. Beklager, nu tænker jeg altså også på mig selv! Sådan bliver det fremover – at jeg også siger fra, når folk ikke kan finde grænsen. Og det kan de så ikke! Men det er ikke hvad man har brug for, når man lige er sårbar i forvejen! Argh!