Forår og forsvundet fil – ved du hvordan?

Selv når jeg ikke synes, jeg har det specielt godt, kan det altså lykkes mig, at få gjort en del her. Jeg har fået sendt mails, vasket op, gjort rent i køkkenet, støvsuget, skiftet banner her (synes ikke, jeg er helt tilfreds, men det må være lige nu) og så har jeg forsøgt at finde min baggrundsfil. Jeg har kigget alle de filer, der kan være på tale, men kan ikke finde, den det åbenbart drejer sig om. Gad vide om nogen kan hjælpe mig?

Jeg kan nu skifte header, og at skifte baggrunden må jo være nogenlunde lige så enkelt, hvis jeg altså bare kunne finde filen. Det er sikkert basis-viden for mange andre, men jeg må jo nå tingene i mit tempo, og det er altså ikke altid så hurtigt. Et sted tænker jeg, at sålænge, jeg har viljen til at ville selv og prøve at lære nyt, er alt ikke tabt. Nu har jeg rodet for meget, og min baggrund er forsvundet?? Det var i et forsøg på at finde ud af, hvilken fil det er. Nu er jeg lige nøjatigt ikke klogere, og har ingen baggrund. Så I må væbne jer, til jeg finder ud af det. Jeg har prøvet at sætte alt som det var, men stadig er min baggrund nu væk.

Jeg glæder mig til første løbsdag på lørdag, og jeg glæder mig delvist også over det smukke vejr og solen. Når det er sagt, er det jo så noget træls, at måtte blive inde, fordi man småsløj. Småsvimmel og bare sådan ikke frisk. Jeg orker snart ikke mere af det. Jeg mistænker det er allergi, der er på spil, og som så “prikker” til min allestedsnærværende svimmelhed. Det er jo min krop, så mon ikke, jeg kan have ret. Jeg ved det ikke, men jeg ved, det har at forføje sig til lørdag!

Så fik jeg skrevet endnu et indlæg fra Berlin. Det næste tid vil jeg prøve at koncentrere mig om, at få orndet de indlæg færdig. Det kan ikke være for tidligt. Og så stresser det ikke.

Nu vil jeg ordne en sidste ting idag, og så slappe af, det er bestemt ikke for tidligt. Håber din dag har været god.

Opdate: Nu løste jeg simpelthen problemet ved at skifte tema. Nu skal jeg så bare rette det til, men det bliver ikke lige i dag. Jeg har længe været træt af mit tema, så nu tog jeg en hurtig beslutning – fortæl mig endelig, hvad I synes.