Ny film om Marilyn

Jeg opdagede lige denne film om Marilyn, og den skal jeg selvfølgelig have set på et tidspunkt – det er jeg nødt til. Du kan læse mere om “Love, Marilyn” her.

Jeg har nu været lidt rundt, og filmen har fået en blandet modtagelse. Det indtryk, jeg får fra traileren er i tråd med, en kommentar/vurdering (der er kun en) på IMDB, og jeg tror, den skal ses, før den bliver købt ihvertfald.

Links:

IMDB – Love, Marilyn

5. april 2013 – National Post – Love, Marilyn, reviewed: Monroe doctrines

5. april 2013 – Criticize this – Movie review Love, Marilyn

30. november 2012 – Icon Cinema – Love, Marilyn Review.

29. november 2012 – Daily News – Movie review: ‘Love, Marilyn’

To be or not to be – Virgins

Jeg har lige siddet og set dokumentaren ovenfor. Meget interessant. Der kan siges både for og imod, men jeg kan helt klart se rigtig mange gode ting i det her, selvom det for dansk målestok, måske vil anses for ekstremt. Nedenfor en hellængde dokumentar om samme emne, som jeg fandt da jeg ledte efter den ovenfor.

Det skal så siges, at hovedpersonerne i ovennævnte film ikke er fortalere for, at afskære sine børn, selvom de skulle “falde i”, og de lægger stor vægt på, at de elsker deres børn betingelsesløst uanset. Det er det så ikke alle der gør, som det kan ses nedenfor.

Der er dog undersøgelser, der peger på, at pigerne (og drengene) der aflægger kyskhedsløfte, ikke har mindre seksuel aktivitet, end resten af befolkningen, men er mindre oplyst omkring beskyttelse etc., og sidste er selvfølgelig skidt.

Til spørgsmålet om, hvorvidt dette findes udenfor USA, så vides det, at man i Finland, også har taget praksis til sig.

Links:

31. december 2008 Daily Mail – Why chastify pledges by US teenagers don’t always ring true

12. juni 2008 Kristelig Dagblad – Jomfruløfter, kan udskyde sexdebut

Gårsdagens film

Det er en film, jeg husker noget svagt om, jeg gerne ville se, da den kom frem. Med vanlig lynfart, er tiden jo bare løbet, og jeg synes lige det var “forleden”. På årstallet kan I så se, det var det ikke, men ikke desto mindre optog jeg.

Eftersom jeg jo er halvt amerikansk, så finder jeg de her film, der beskriver en del af amerikansk kultur – som er meget anderledes end den danske, meget interessante. Derudover elsker jeg musik og dans, så der var ikke meget at betænke sig på. Jeg var rigtig godt underholdt, og hold da så lige op, de kan spille, danse og bevæge sig de her unge mennesker – misundelig? Ja faktisk!

Den øverste er den officielle trailer til filmen og nedenfor er en af de flotteste scener i filmen, som bør ses! Kommer filmen igen, så se den for hvad den er – underholdning – det gør den fint, synes jeg!

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Intet mindre end fantastisk!

king_george_viJeg har set film her til morgen, og som før nævnt, er jeg også her langt bagud. Kongens Store Tale eller The King’s Speech (2010) var morgenens underholdning. Jeg talte med en veninde om den forleden, og hun fortalte den kom på TV, hvorefter jeg selvfølgelig optog den.

Jeg har egentlig ikke haft den som en stor prioritet, og når jeg ville se den, var det fordi ikke mindst, den er brittisk og den er med colin Firth og Helen Bonham-Carter, som jeg begge holder af. Så jeg havde absolut ingen forventninger til den som sådan, selvom jeg er klar over, at den er Oscarvinder. Eftersom den blev delt ud samme nat i USA, var det meget passende at vise den.

Jeg må sige, jeg tog helt fejl, når jeg ingen forventninger havde. Det er en fantastisk film! Velspillet, velfotograferet og i det hele taget bare en skøn film der i den grad har fortjent sine hele 3 Oscars:

Best Actor -Colin Firth

Best Director – Tom Hooper

Best Original Screenplay – David Seidler

Meget kort, så handler filmen om, hvordan Kong George VI bliver hjulpet med sin stammen af sin taleterapeut Lionel Lodge, så han kan holde tale til folket, da han pludselig står og skal være konge efter sin fars død og sin brors abdikation. Oveni alting kommer England så også i krig med Tyskland.

Jeg vil ikke sige mere om filmen, andet end – se den! Det skulle undre mig, om du fortryder det.

Lionel_Logue_1906

At glæde sig til i det nye år…

Jeg har ikke set Hobitten (2012), for jeg går ikke meget i biffen, men se den skal jeg helt sikkert, og den bliver nok også købt, når den bliver frigivet, da jeg har alle de andre. Har du set den, vil jeg da gerne høre, hvad du synes?

Glædelig Jul!

En lille hilsen her, et par dage før Juleaften skal I alle have. Som jeg plejer at sige, jeg har verdens bedste venner, og det er bestemt helt sikkert. Ingen hemmelighed, at jeg har været noget “under isen” her nyeligt, og at folk bekymre sig og handler på det betyder rigtig meget, når man bor helt alene. Det kan ikke siges ofte nok. Tusind tak for dejlige venner og deres omsorg og omtanke!! Man finder intet af større værdi end dem.

Som jeg lige skrev i en mail for lidt siden. Man skulle tro, at man vænner sig til, at helbredet spænder ben for en. Tro mig, det gør man ikke. Slet ikke. Og da slet ikke her op til Jul, hvor man gerne ville trække på de hyggelige oplevelser som alle andre. Dem er der blevet lige nøjatig ingen af i år. Det startede med en Julefrokost med dejlige veninder, der måtte aflyses, og sådan har det så kørt lige siden. Også her i dag skulle jeg have været til Julefrokost og også den, går jeg glip af. Nok om elendigheden, den har taget nok tid, og jeg må bare prøve, at få det bedste ud af det, omend ikke let til tider.

Hvad har jeg så lavet, nu jeg har været “spærret inde”. Tjah, jeg har set film og spændende udsendelser i store mængder. Det er det eneste jeg kan, uden at systemet går helt i selvsving. Det gode ved Julen er, at der er store mængder dejlige ting i TV. Og når nu galt skal være, kan man jo så lige så godt svælge i det. Det er så det, jeg har gjort.

Som nævnt, fandt jeg jo den her serie, jeg er blevet helt vild med. Desværre ser det ud til at Jax og gutterne holder Julefri – hjææælp! Hvordan skal jeg lige klare det, eftersom det sidste, der skete var at hans baby blev kidnappet!? Tal om en Clifhanger.

I går fik jeg set en film, jeg husker, jeg for længe siden skrev på min “film-der-skal-ses-liste” – “A History of Violence” med Viggo Mortensen. Det siger lidt om, hvor hurtigt tiden går for mig, for jeg synes, det var en relativt ny film, og det er det jo langt fra. Håbløst bagud kan man da hurtigt komme. Således også i dette tilfælde. Dette er dog en film, der var værd at vente på. Den er rigtig god. Jeg vil ikke afsløre handlingen, men sige, du skal se den. Du husker formentlig traileren til den, hvor Viggo Mortensens karakter er på en Diner, og skyder 2 mænd…..Enough said! Viggo er genial, men således også alle hans medspillere ikke mindst Ed Harris, som vitterligen giver en gåsehud på den dårlige måde her.

For det ikke skal være løgn, røg jeg i en film mere i går. Charlie Wilson’s War (2007). Jeg husker svagt den kom ud, og jeg tror nok jeg tænkte, åh nej endnu en Tom Hanks/Julia Roberts kommedie – og lige der orkede jeg ikke lige flere skåret over den læst, så jeg sprang over og havde glemt alt om den, og anede intet om, hvad den handlede om. Det viste sig, jeg tog helt fejl, for det var omend en slags kommedie, så en helt anderledes en af slagsen. Den bygger på en rigtig person – Senator Charles Wilson. Filmen handler kort om, at Charlie drømmer om, at redde verden og ikke mindst Afghanistan ud af russernes kløer. Til det sammensætter han en mild sagt kontroveriel plan. Julia Roberts er også dejlig i filmen som hans “femme fatale” – omend, han var kendt for at have flere af slagsen.

Udover de her helt reelle film, har jeg set Julemad og madprogrammer, så det står ud af begge øren på mig helt bogstaveligt. Så de Julefrokoster, jeg ikke kommer til, har jeg så fået mere end en gang visuelt. Jeg har set Kirstie og Phil, som giver super tips til mad, pynt og sjove indfald til enhver festlig lejlighed. De bliver også sendt på Dansk TV bare under et andet navn “Juleuniverset” og bliver sendt på TV 3 Puls, hvis du skulle få tid og lyst. Derudover har jeg svælget i “the ususal suspects” som Jamie Oliver og Brdr. Price og der kommer meget mere, så kede mig behøver jeg altså ikke gøre. Jeg skal ikke slæbe jer igennem alle de udsendelser, der kommer, jeg er sikker på, I kan finde nogen selv, skulle I have de lyster. Jeg kan ihvertfald konstatere, at jeg ikke bliver træt af madprogrammer, uanset næsten hvor mange jeg ser. Og det gode, dem tager jeg da ikke på af.

I denne TV-del vil jeg sidst nævne en dokumentar, jeg så forleden, om to søstre, der bor i Amsterdam’s Red Light District – hvilket ville svare til, hvad Istegade var for os før, og måske stadig er. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan der er nu. Men uagtet er dette område i Amsterdam hjemsted for prositution og disse to damer har været og den ene er stadig aktiv i en alder af 70. Den ligger her, hvis du vil se den.

Med andre ord, jeg lever endnu og har det nogenlunde, sålænge jeg bare holder mig i ro og helst vandret. Således har jeg nu siddet her alt for længe, men vil gå ud og lave mig noget hyggelig frokost og se en film jeg optog i går – Love Actually (2003), som jeg heller ikke har set før.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig Glædelig Jul og for en sikkerheds skyld et Godt og Lykkebringende Nytår!

Into The Wild (2007)

Det er ved at være noget siden, at jeg første gang stødte på den her historie et eller andet sted. Jeg husker faktisk ikke hvor. Så glemte jeg den lidt igen, og så dukkede den op for lidt siden, hvor nogen “syntes godt om” på Facebook.

Historien kan ikke andet end facinere helt vildt. Om det så er fordi man er frastødt, empatisk, forstående, helt kan relatere eller hvad…… det gør ingen forskel. Men ser ikke denne film, uden at blive berørt i sit inderste. Egentlig tænkte jeg, at jeg ville købe filmen, men så smuttede jeg ind og lejede den forleden dag. Jeg kunne godt have købt den, det var der ikke sket noget ved, men ret beset, min reol kan ikke rumme mere, og der står rigeligt, jeg skal have set igen.

Jeg kan ikke tilføje ret meget om den her film, der ikke er sagt allerede. På et eller andet plan forstår jeg vores hovedperson til en vis grad. Det var lidt den følelse jeg havde, da jeg i sin tid flyttede på landet. Så meget natur som Danmark nu byder, men det kan jo dårligt sammenlignes alligevel, jeg brød ikke med civilisationen.

Læs ikke videre, hvis du ikke vil høre om slutningen før du har set filmen. Er du ligeglad, så læs endelig videre herunder. (Contains Spoilers beyond this point)!
Læs resten

Svimlende affære

Som jeg har nævnt, så svimler det her. Det p…. mig af for nu at sige det på godt dansk, for det hæmmer altså fremskridtene en del. Idag har været sådan en dag, hvor jeg har snurret rundt om mig selv, helt bogstaveligt udover svimmelheden og næsten intet fornuftigt har jeg fået gjort. Joh, skrevet et enkelt indlæg her er det da blevet, men ellers har jeg forsøgt at banke mine medkompetanter i Songpop på Facebook, og så var jeg nede og hente øjendråber i morges. Nu håber jeg så bare, de tager det, for det er faktisk ret så ubehageligt. Og så krydser jeg alt jeg har for at de støvler, der er bestilt kan bruges, for jeg trænger for nogen varme og gode støvler.

Jeg skulle have det sidste Julepynt op, men der er flere problemer i den øvelse. Dels står min Julepynt i kælderen fordelt på op til flere flyttekasser (sagde du flyttekasser? – ja det gjorde jeg), og i to rum. Jeg troede fejlagtigt, at resten var i rum 2, og da jeg så skulle lede i rum 1 var jeg dels så svimmel at det måtte opgives og dels var det blevet så sent, at jeg intet kunne se. Der er nemlig ikke lys. Så den øvelse blev udskudt til imorgen, hvor jeg kan vandre ned med en kasse mere der er tømt og forhåbentlig få hængt resten op. Nu vil jeg smide mig på sofaen og se den film, jeg lejede i dag.

Nu vi er ved online shopping

Så lå disse i min postkasse, da jeg vaklede ned og tømte den i dag. Sophies Choice (1982) har altid været en yndlingsfilm, lige fra jeg så den første gang. Den gjorde dybt, dybt indtryk på mig, og således går det jo ikke, at den ikke står i reolen. Det gør den så nu til den nette sum af £3.99.

Yogakogebogen – den var jeg bare dødenysgerrig omkring, da jeg faldt over den på nettet, og selvfølgelig var den helt udsolgt på dansk. Det viste sig jo heldigvis at oprindelsen var udenlandsk, og så kunne den endda fås for under 1 £. Det kunne jeg af gode grunde ikke stå for, så nu skal jeg lige se, hvad det er for noget – vegetarisk er det ihvertfald. Den fås i en nyere version, men den gamle var fin nok til mig, og især til de penge.

Heldigvis har jeg nogle dage at løbe på med hensyn til en anden pakke der ligger og venter. Sofaen kalder…..