Gårsdagens film

Det er en film, jeg husker noget svagt om, jeg gerne ville se, da den kom frem. Med vanlig lynfart, er tiden jo bare løbet, og jeg synes lige det var “forleden”. På årstallet kan I så se, det var det ikke, men ikke desto mindre optog jeg.

Eftersom jeg jo er halvt amerikansk, så finder jeg de her film, der beskriver en del af amerikansk kultur – som er meget anderledes end den danske, meget interessante. Derudover elsker jeg musik og dans, så der var ikke meget at betænke sig på. Jeg var rigtig godt underholdt, og hold da så lige op, de kan spille, danse og bevæge sig de her unge mennesker – misundelig? Ja faktisk!

Den øverste er den officielle trailer til filmen og nedenfor er en af de flotteste scener i filmen, som bør ses! Kommer filmen igen, så se den for hvad den er – underholdning – det gør den fint, synes jeg!

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Intet mindre end fantastisk!

king_george_viJeg har set film her til morgen, og som før nævnt, er jeg også her langt bagud. Kongens Store Tale eller The King’s Speech (2010) var morgenens underholdning. Jeg talte med en veninde om den forleden, og hun fortalte den kom på TV, hvorefter jeg selvfølgelig optog den.

Jeg har egentlig ikke haft den som en stor prioritet, og når jeg ville se den, var det fordi ikke mindst, den er brittisk og den er med colin Firth og Helen Bonham-Carter, som jeg begge holder af. Så jeg havde absolut ingen forventninger til den som sådan, selvom jeg er klar over, at den er Oscarvinder. Eftersom den blev delt ud samme nat i USA, var det meget passende at vise den.

Jeg må sige, jeg tog helt fejl, når jeg ingen forventninger havde. Det er en fantastisk film! Velspillet, velfotograferet og i det hele taget bare en skøn film der i den grad har fortjent sine hele 3 Oscars:


Best Actor -Colin Firth

Best Director – Tom Hooper

Best Original Screenplay – David Seidler



Meget kort, så handler filmen om, hvordan Kong George VI bliver hjulpet med sin stammen af sin taleterapeut Lionel Lodge, så han kan holde tale til folket, da han pludselig står og skal være konge efter sin fars død og sin brors abdikation. Oveni alting kommer England så også i krig med Tyskland.

Jeg vil ikke sige mere om filmen, andet end – se den! Det skulle undre mig, om du fortryder det.

Lionel_Logue_1906

Glædelig Jul!

En lille hilsen her, et par dage før Juleaften skal I alle have. Som jeg plejer at sige, jeg har verdens bedste venner, og det er bestemt helt sikkert. Ingen hemmelighed, at jeg har været noget “under isen” her nyeligt, og at folk bekymre sig og handler på det betyder rigtig meget, når man bor helt alene. Det kan ikke siges ofte nok. Tusind tak for dejlige venner og deres omsorg og omtanke!! Man finder intet af større værdi end dem.

Som jeg lige skrev i en mail for lidt siden. Man skulle tro, at man vænner sig til, at helbredet spænder ben for en. Tro mig, det gør man ikke. Slet ikke. Og da slet ikke her op til Jul, hvor man gerne ville trække på de hyggelige oplevelser som alle andre. Dem er der blevet lige nøjatig ingen af i år. Det startede med en Julefrokost med dejlige veninder, der måtte aflyses, og sådan har det så kørt lige siden. Også her i dag skulle jeg have været til Julefrokost og også den, går jeg glip af. Nok om elendigheden, den har taget nok tid, og jeg må bare prøve, at få det bedste ud af det, omend ikke let til tider.

Hvad har jeg så lavet, nu jeg har været “spærret inde”. Tjah, jeg har set film og spændende udsendelser i store mængder. Det er det eneste jeg kan, uden at systemet går helt i selvsving. Det gode ved Julen er, at der er store mængder dejlige ting i TV. Og når nu galt skal være, kan man jo så lige så godt svælge i det. Det er så det, jeg har gjort.

Som nævnt, fandt jeg jo den her serie, jeg er blevet helt vild med. Desværre ser det ud til at Jax og gutterne holder Julefri – hjææælp! Hvordan skal jeg lige klare det, eftersom det sidste, der skete var at hans baby blev kidnappet!? Tal om en Clifhanger.

I går fik jeg set en film, jeg husker, jeg for længe siden skrev på min “film-der-skal-ses-liste” – “A History of Violence” med Viggo Mortensen. Det siger lidt om, hvor hurtigt tiden går for mig, for jeg synes, det var en relativt ny film, og det er det jo langt fra. Håbløst bagud kan man da hurtigt komme. Således også i dette tilfælde. Dette er dog en film, der var værd at vente på. Den er rigtig god. Jeg vil ikke afsløre handlingen, men sige, du skal se den. Du husker formentlig traileren til den, hvor Viggo Mortensens karakter er på en Diner, og skyder 2 mænd…..Enough said! Viggo er genial, men således også alle hans medspillere ikke mindst Ed Harris, som vitterligen giver en gåsehud på den dårlige måde her.

For det ikke skal være løgn, røg jeg i en film mere i går. Charlie Wilson’s War (2007). Jeg husker svagt den kom ud, og jeg tror nok jeg tænkte, åh nej endnu en Tom Hanks/Julia Roberts kommedie – og lige der orkede jeg ikke lige flere skåret over den læst, så jeg sprang over og havde glemt alt om den, og anede intet om, hvad den handlede om. Det viste sig, jeg tog helt fejl, for det var omend en slags kommedie, så en helt anderledes en af slagsen. Den bygger på en rigtig person – Senator Charles Wilson. Filmen handler kort om, at Charlie drømmer om, at redde verden og ikke mindst Afghanistan ud af russernes kløer. Til det sammensætter han en mild sagt kontroveriel plan. Julia Roberts er også dejlig i filmen som hans “femme fatale” – omend, han var kendt for at have flere af slagsen.

Udover de her helt reelle film, har jeg set Julemad og madprogrammer, så det står ud af begge øren på mig helt bogstaveligt. Så de Julefrokoster, jeg ikke kommer til, har jeg så fået mere end en gang visuelt. Jeg har set Kirstie og Phil, som giver super tips til mad, pynt og sjove indfald til enhver festlig lejlighed. De bliver også sendt på Dansk TV bare under et andet navn “Juleuniverset” og bliver sendt på TV 3 Puls, hvis du skulle få tid og lyst. Derudover har jeg svælget i “the ususal suspects” som Jamie Oliver og Brdr. Price og der kommer meget mere, så kede mig behøver jeg altså ikke gøre. Jeg skal ikke slæbe jer igennem alle de udsendelser, der kommer, jeg er sikker på, I kan finde nogen selv, skulle I have de lyster. Jeg kan ihvertfald konstatere, at jeg ikke bliver træt af madprogrammer, uanset næsten hvor mange jeg ser. Og det gode, dem tager jeg da ikke på af.

I denne TV-del vil jeg sidst nævne en dokumentar, jeg så forleden, om to søstre, der bor i Amsterdam’s Red Light District – hvilket ville svare til, hvad Istegade var for os før, og måske stadig er. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan der er nu. Men uagtet er dette område i Amsterdam hjemsted for prositution og disse to damer har været og den ene er stadig aktiv i en alder af 70. Den ligger her, hvis du vil se den.

Med andre ord, jeg lever endnu og har det nogenlunde, sålænge jeg bare holder mig i ro og helst vandret. Således har jeg nu siddet her alt for længe, men vil gå ud og lave mig noget hyggelig frokost og se en film jeg optog i går – Love Actually (2003), som jeg heller ikke har set før.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig Glædelig Jul og for en sikkerheds skyld et Godt og Lykkebringende Nytår!

Into The Wild (2007)

Det er ved at være noget siden, at jeg første gang stødte på den her historie et eller andet sted. Jeg husker faktisk ikke hvor. Så glemte jeg den lidt igen, og så dukkede den op for lidt siden, hvor nogen “syntes godt om” på Facebook.

Historien kan ikke andet end facinere helt vildt. Om det så er fordi man er frastødt, empatisk, forstående, helt kan relatere eller hvad…… det gør ingen forskel. Men ser ikke denne film, uden at blive berørt i sit inderste. Egentlig tænkte jeg, at jeg ville købe filmen, men så smuttede jeg ind og lejede den forleden dag. Jeg kunne godt have købt den, det var der ikke sket noget ved, men ret beset, min reol kan ikke rumme mere, og der står rigeligt, jeg skal have set igen.

Jeg kan ikke tilføje ret meget om den her film, der ikke er sagt allerede. På et eller andet plan forstår jeg vores hovedperson til en vis grad. Det var lidt den følelse jeg havde, da jeg i sin tid flyttede på landet. Så meget natur som Danmark nu byder, men det kan jo dårligt sammenlignes alligevel, jeg brød ikke med civilisationen.

Læs ikke videre, hvis du ikke vil høre om slutningen før du har set filmen. Er du ligeglad, så læs endelig videre herunder. (Contains Spoilers beyond this point)!
Læs resten

Svimlende affære

Som jeg har nævnt, så svimler det her. Det p…. mig af for nu at sige det på godt dansk, for det hæmmer altså fremskridtene en del. Idag har været sådan en dag, hvor jeg har snurret rundt om mig selv, helt bogstaveligt udover svimmelheden og næsten intet fornuftigt har jeg fået gjort. Joh, skrevet et enkelt indlæg her er det da blevet, men ellers har jeg forsøgt at banke mine medkompetanter i Songpop på Facebook, og så var jeg nede og hente øjendråber i morges. Nu håber jeg så bare, de tager det, for det er faktisk ret så ubehageligt. Og så krydser jeg alt jeg har for at de støvler, der er bestilt kan bruges, for jeg trænger for nogen varme og gode støvler.

Jeg skulle have det sidste Julepynt op, men der er flere problemer i den øvelse. Dels står min Julepynt i kælderen fordelt på op til flere flyttekasser (sagde du flyttekasser? – ja det gjorde jeg), og i to rum. Jeg troede fejlagtigt, at resten var i rum 2, og da jeg så skulle lede i rum 1 var jeg dels så svimmel at det måtte opgives og dels var det blevet så sent, at jeg intet kunne se. Der er nemlig ikke lys. Så den øvelse blev udskudt til imorgen, hvor jeg kan vandre ned med en kasse mere der er tømt og forhåbentlig få hængt resten op. Nu vil jeg smide mig på sofaen og se den film, jeg lejede i dag.

Nu vi er ved online shopping

Så lå disse i min postkasse, da jeg vaklede ned og tømte den i dag. Sophies Choice (1982) har altid været en yndlingsfilm, lige fra jeg så den første gang. Den gjorde dybt, dybt indtryk på mig, og således går det jo ikke, at den ikke står i reolen. Det gør den så nu til den nette sum af £3.99.

Yogakogebogen – den var jeg bare dødenysgerrig omkring, da jeg faldt over den på nettet, og selvfølgelig var den helt udsolgt på dansk. Det viste sig jo heldigvis at oprindelsen var udenlandsk, og så kunne den endda fås for under 1 £. Det kunne jeg af gode grunde ikke stå for, så nu skal jeg lige se, hvad det er for noget – vegetarisk er det ihvertfald. Den fås i en nyere version, men den gamle var fin nok til mig, og især til de penge.

Heldigvis har jeg nogle dage at løbe på med hensyn til en anden pakke der ligger og venter. Sofaen kalder…..

Fredagstur og inspirationer

Det er fredag – igen! Er jeg den eneste tiden flyver for – nej næppe! Det er en smuk og meget kold en af slagsen skal jeg hilse og sige. Jeg har haft min nye dynefrakke på idag, og det var ikke det mindste for varmt, og blæste gjorde også! Uf, rigtig efterår nu. Det eneste formidlende i dag var de smukke farver, som man skal skynde sig at fange nu, for med blæsten er der snart ingen tilbage. Jeg kunne allerede se forskel på, hvor mange der var faldet af her, siden jeg var der sidst.

Meningen var egentlig først Dyrehaven. Men nu havde jeg bilen og følte mig rimelig okay på det tidspunkt, så jeg kørte en tur. I kender min forkærlighed for kirkegårde, og jeg havde ikke rigtig udforsket i Lyngby, så jeg kørte derud. Først havnede jeg på Parkkirkegården som er ny. Det var ikke den, jeg ville se. Og så kørte jeg videre og fandt også den anden Assistens, som må være den, der ligger ved kirken – ellers ved jeg ikke. Hverken nettet eller skilte gjorde mig en dyt klogere. Har du tænkt, at du skulle besøge Lyngby Kirke, så kan du ikke det i øjeblikket, da den er lukket for renovering. Kan du opklare det her kirkegårdsroderi for mig, for hverken nettet eller skilte ved kirken gjorde?

Jeg fik da taget nogle fotos, men jeg var lidt skuffet. Dels er der ikke ret mange grave og dels ligger de på en skråning. Jeg havde set frem til noget fladt og masser af træer med farver på.

En kende skuffet kørte jeg nordpå mod Virum og Brede og nåede lige før Frilandsmuseet, hvor jeg næsten huggede bremserne i, da jeg så ovennævnte. Det “skreg” motiv til mig ihvertfald. Og da jeg så kom om på den anden side, kunne jeg se hele træet – wow! Der var ikke andet for, end jeg måtte smide bilen og gå tilbage, så jeg kunne få det første motiv (helt hen på hjørnet, hvor man jo ikke lige smider øsen), og så tilbage og have hele træet. Det og så det, på den anden side af gaden (det får i ved anden lejlighed), var næsten turen værd, omend jeg her var begyndt at blive rigtig sløj igen. Så det med at have det bedre, den holdt altså ikke vandt desværre.

På vejen hjem stoppede jeg lige og købte lidt mælk, og og så hjem og spise lidt af suppen fra i går. Efter indtagelse af piller, går det bedre, men frisk er jeg ikke, men jeg tænker, jeg holder mig på benene til at spise frokost med min veninde i morgen og så bare være der i morgen. Og kan jeg ikke holde til andet end frokost “so be it” så må jeg jo køre hjem. Nu har jeg bilen, det gør livet lettere – både som sløj og ikke.

Ellers tænkte jeg, jeg lige ville ønske god weekend med nogle af mine yndlingsting, jeg sådan er faldet over her i ugen. Det er meste på facebook, jeg er “faldet over”. Det vil jeg sige til jer, der ikke er er. Der er bestemt nogle ting, jeg ikke bryder mig om ved Facebook, men det er sådan helt tekniske ting, og det faktum, at de laver om konstant og hele tiden. For min skyld kunne de have beholdt det, som da de startede. Det havde nok faktisk været bedre efter min mening. Men måden at kunne dele ting på, og få inspiration, støtte og opmuntring, har man brug for sidste, er genial. Det tror jeg mange vil give mig ret i. Anyway, så vil jeg dele lidt forskelligt med jer, som også findes tilgængeligt for jer, selvom I ikke er derinde. Det er bare ikke så ofte, jeg også får skrevet blogindlæg om det, for kræfterne er ikke til det hele – og så har jeg ligesom rigeligt fra min verden iøvrigt, jeg mangler at skrive om.

Der er ikke nogen særlig rækkefølge i det her, men jeg tager det, som jeg lige kommer i tanke om det til. forleden så jeg “Rod i familien“. Måske jeg er ved at blive et sentimentalt gammel fjollehoved, men jeg bliver altså så rørt. Det er dejligt at se, når det hele løser sig, og folk finder sammen. Jeg har set de to første, og jeg skal helt sikkert se de næste. Skal du eller har du set nogle?

Jeg elsker en god film. Ikke at jeg er dødgod til at få dem set så ofte, men ikke desto mindre, er jeg en filmfreak. Således kan jeg jo også kun være glad for en uddybende og god anmeldelse af filmen The Decendants (2011). Den er godt nok på engelsk, så jer der ikke kan det, kan se politikkens af samme her. Ad det, fik jeg dette link af en god ven, som skulle være nyttigt i den forbindelse.

Jeg har haft nævnt den her blog ovre på Facebook flere gange. Nu vil jeg altså også nævne den her, så jeg er så sikker, jeg nu kan på, ingen går glip af den. Leaving Woman, hedder den, og her kan du se, hvad den handler om:

“Hvad sker der, hvis man sælger sin lejlighed, afhænder sine ting og køber en flybillet til Costa Rica? Med det ene løfte til sig selv, at man ikke må planlægge noget, men kun opfinde tingene i nuet. Jeg ved det ikke, men det er det, jeg er ved at finde ud af …

Helt fantastisk inspirerende, spændende og medrivende – det synes jeg ihvertfald – fortæl mig endelig, hvad du synes om den.

Jeg har nævnt andre favoritter, der altid kan give mig et smil på læben og stadig gør. En anden der altid er god for et grin og en sjov bemærkning er Karen-Marie Lillelund. Hun er efter mit hoved på mange måder. Jeg elsker hendes humor, lyse udsyn og ikke mindst, så har jeg også mødt hende ude i den rigtige verden, hvor hun er mindst lige så sød og sympatisk. Tak for det siger jeg! Karen-Marie er iøvrigt også på Twitter, hvis det har din interesse og facebook også.

Maling, tapeter og farver, står i hovedet på mig for tiden. Hvorfor det, spørger du? Joh, jeg skal have malet her. Opgaven virker fuldstændig uoverskuelig, men det skal gøres. Og jeg synes, jeg er “for nærrig” til at betale mig fra det, selvom det er, hvad jeg egentlig skulle, men der er så mange ting, jeg gerne vil, så jeg må prioritere. Hvis jeg tager en ting ad gangen stille og roligt og eventuelt får hjælp til tapet, hvis jeg vælger at tapesere en væg pr. soveværelse/stue, så burde det være muligt. Jeg elsker stilen som Isabella viser her i stue og soveværelse. Ikke lige nødvendigvis de farver, men principperne. Nu mangler jeg så bare, at beslutte mig for nogen farver etc. Jeg har en idé om, hvad jeg vil have, men skal jeg have tapet, er det næste step. Ikke let, og ikke billigt – heller ikke selvom jeg gør selv. Så er der nogen, der brænder for maling og lidt god mad (som jeg selvfølgelig giver) og hygge så råb endelig op, for en hånd kan jeg ihvertfald sagtens bruge, når jeg er så langt, det er helt sikkert. Desværre skrives der ikke på denne skønne blog længere, hvilket er en stor skam, for den var rigtig god.

Og så fandt jeg endnu en madblog faktisk her i dag – How Sweet Is: “for people, who like, totally love food!” Nogle helt geniale fotos, der gør, at er man ikke sulten, så skal man nok blive og geniale opskrifter, det jeg har nået at se. Så er man til fotografering kan man blive inspireret og ligeledes hvis man bare kan lide mad – igen dog på engelsk. Som en kompensation, får du lige den her lækre opskrift på en vintersuppe med gode grønne sager i. Nej har ikke prøvet den, men min erfaring udi den slags siger mig, den kun kan være god. Tager jeg fejl, så ved du hvor, du kan finde mig! Og ja, jeg skal selv prøve den også.

Så har jeg fundet en ny blog Kunstnerkram. Hun er først startet i marts i år, så derfor er den også ny for mange andre tænker jeg, her er hvad Hannah, selv skriver om bloggen: “KunstnerKram laver mavevenlig mad uden mel, sukker og mælkeprodukter. Det gør jeg for at skåne min sarte mave”. Jeg tager billeder i stor stil og elsker det”, og så har hun den skønneste hund også – min yndlings! Så kan du selv gætte, hvilken det er.

Jeg kan sikkert finde på mere, og gør også på et tidspunkt, men nu vil jeg ud og lave mad – det bliver vegetarisk lasagne i dag tror jeg, hvis ikke, jeg laver pizza i stedet. Ihvertfald skal jeg ud og have lavet noget mad, for sulten er jeg nu. Foreløbig vil jeg ønske god weekend og så håber jeg, at jeg kan nyde dagen imorgen med min søde veninde.

Efterårskiggerier

Imorges vågnede jeg selvfølgelig alt, alt for tidligt, selvom jeg intet skulle eftersom jeg er dårlig. Med det nye fjernsyn i soveværelset, kan der lures hvad som helst når jeg sådan vågner og skal underholdes. Imorges kiggede jeg lidt på min Trailerkanal. Film der altså kan lejes gennem YouSee eller andre steder hvis man vil det. Jeg har ikke prøvet at leje gennem YouSee, men da helt sikkert en løsning, jeg vil overveje, for det er da lettere end at skulle ned med filmen igen.

De tre jeg fandt i morges kan du se ovenfor, og jeg skal helt sikkert se dem alle. Jeg havde hørt om “Jeff who lives at home” i det interview med Susan Sarandon for noget siden, så den var jeg klar over, jeg skulle se, men havde sådan set glemt den.

De to andre kendte jeg ikke, men jeg blev jo helt klart fanget af titlen “Salmonfishing in The Yemen” – det pirrede klart min nysgerrighed. Hvem hulen får sådan en ide? Og traileren skuffer ikke, og det viser sig også, den er meget forrost og lige noget for mig, er jeg ret sikker på.

Da jeg var lige ved at “hoppe væk” og over på en anden kanal, kom den sidste film på banen, og det var noget med dyr, zoo, kærlighed og en meget sød fyr – så var jeg jo nem at lokke – hvorfor den også skal ses, også fordi den bygger på en rigtig historie. Hvilken vil du gerne se? God fornøjelse foran TV’et eller hvor du nu ser dine film?