Into The Wild (2007)

Det er ved at være noget siden, at jeg første gang stødte på den her historie et eller andet sted. Jeg husker faktisk ikke hvor. Så glemte jeg den lidt igen, og så dukkede den op for lidt siden, hvor nogen “syntes godt om” på Facebook.

Historien kan ikke andet end facinere helt vildt. Om det så er fordi man er frastødt, empatisk, forstående, helt kan relatere eller hvad…… det gør ingen forskel. Men ser ikke denne film, uden at blive berørt i sit inderste. Egentlig tænkte jeg, at jeg ville købe filmen, men så smuttede jeg ind og lejede den forleden dag. Jeg kunne godt have købt den, det var der ikke sket noget ved, men ret beset, min reol kan ikke rumme mere, og der står rigeligt, jeg skal have set igen.

Jeg kan ikke tilføje ret meget om den her film, der ikke er sagt allerede. På et eller andet plan forstår jeg vores hovedperson til en vis grad. Det var lidt den følelse jeg havde, da jeg i sin tid flyttede på landet. Så meget natur som Danmark nu byder, men det kan jo dårligt sammenlignes alligevel, jeg brød ikke med civilisationen.

Læs ikke videre, hvis du ikke vil høre om slutningen før du har set filmen. Er du ligeglad, så læs endelig videre herunder. (Contains Spoilers beyond this point)!
Læs resten

Svimlende affære

Som jeg har nævnt, så svimler det her. Det p…. mig af for nu at sige det på godt dansk, for det hæmmer altså fremskridtene en del. Idag har været sådan en dag, hvor jeg har snurret rundt om mig selv, helt bogstaveligt udover svimmelheden og næsten intet fornuftigt har jeg fået gjort. Joh, skrevet et enkelt indlæg her er det da blevet, men ellers har jeg forsøgt at banke mine medkompetanter i Songpop på Facebook, og så var jeg nede og hente øjendråber i morges. Nu håber jeg så bare, de tager det, for det er faktisk ret så ubehageligt. Og så krydser jeg alt jeg har for at de støvler, der er bestilt kan bruges, for jeg trænger for nogen varme og gode støvler.

Jeg skulle have det sidste Julepynt op, men der er flere problemer i den øvelse. Dels står min Julepynt i kælderen fordelt på op til flere flyttekasser (sagde du flyttekasser? – ja det gjorde jeg), og i to rum. Jeg troede fejlagtigt, at resten var i rum 2, og da jeg så skulle lede i rum 1 var jeg dels så svimmel at det måtte opgives og dels var det blevet så sent, at jeg intet kunne se. Der er nemlig ikke lys. Så den øvelse blev udskudt til imorgen, hvor jeg kan vandre ned med en kasse mere der er tømt og forhåbentlig få hængt resten op. Nu vil jeg smide mig på sofaen og se den film, jeg lejede i dag.

Nu vi er ved online shopping

Så lå disse i min postkasse, da jeg vaklede ned og tømte den i dag. Sophies Choice (1982) har altid været en yndlingsfilm, lige fra jeg så den første gang. Den gjorde dybt, dybt indtryk på mig, og således går det jo ikke, at den ikke står i reolen. Det gør den så nu til den nette sum af £3.99.

Yogakogebogen – den var jeg bare dødenysgerrig omkring, da jeg faldt over den på nettet, og selvfølgelig var den helt udsolgt på dansk. Det viste sig jo heldigvis at oprindelsen var udenlandsk, og så kunne den endda fås for under 1 £. Det kunne jeg af gode grunde ikke stå for, så nu skal jeg lige se, hvad det er for noget – vegetarisk er det ihvertfald. Den fås i en nyere version, men den gamle var fin nok til mig, og især til de penge.

Heldigvis har jeg nogle dage at løbe på med hensyn til en anden pakke der ligger og venter. Sofaen kalder…..

Fredagstur og inspirationer

Det er fredag – igen! Er jeg den eneste tiden flyver for – nej næppe! Det er en smuk og meget kold en af slagsen skal jeg hilse og sige. Jeg har haft min nye dynefrakke på idag, og det var ikke det mindste for varmt, og blæste gjorde også! Uf, rigtig efterår nu. Det eneste formidlende i dag var de smukke farver, som man skal skynde sig at fange nu, for med blæsten er der snart ingen tilbage. Jeg kunne allerede se forskel på, hvor mange der var faldet af her, siden jeg var der sidst.

Meningen var egentlig først Dyrehaven. Men nu havde jeg bilen og følte mig rimelig okay på det tidspunkt, så jeg kørte en tur. I kender min forkærlighed for kirkegårde, og jeg havde ikke rigtig udforsket i Lyngby, så jeg kørte derud. Først havnede jeg på Parkkirkegården som er ny. Det var ikke den, jeg ville se. Og så kørte jeg videre og fandt også den anden Assistens, som må være den, der ligger ved kirken – ellers ved jeg ikke. Hverken nettet eller skilte gjorde mig en dyt klogere. Har du tænkt, at du skulle besøge Lyngby Kirke, så kan du ikke det i øjeblikket, da den er lukket for renovering. Kan du opklare det her kirkegårdsroderi for mig, for hverken nettet eller skilte ved kirken gjorde?

Jeg fik da taget nogle fotos, men jeg var lidt skuffet. Dels er der ikke ret mange grave og dels ligger de på en skråning. Jeg havde set frem til noget fladt og masser af træer med farver på.

En kende skuffet kørte jeg nordpå mod Virum og Brede og nåede lige før Frilandsmuseet, hvor jeg næsten huggede bremserne i, da jeg så ovennævnte. Det “skreg” motiv til mig ihvertfald. Og da jeg så kom om på den anden side, kunne jeg se hele træet – wow! Der var ikke andet for, end jeg måtte smide bilen og gå tilbage, så jeg kunne få det første motiv (helt hen på hjørnet, hvor man jo ikke lige smider øsen), og så tilbage og have hele træet. Det og så det, på den anden side af gaden (det får i ved anden lejlighed), var næsten turen værd, omend jeg her var begyndt at blive rigtig sløj igen. Så det med at have det bedre, den holdt altså ikke vandt desværre.

På vejen hjem stoppede jeg lige og købte lidt mælk, og og så hjem og spise lidt af suppen fra i går. Efter indtagelse af piller, går det bedre, men frisk er jeg ikke, men jeg tænker, jeg holder mig på benene til at spise frokost med min veninde i morgen og så bare være der i morgen. Og kan jeg ikke holde til andet end frokost “so be it” så må jeg jo køre hjem. Nu har jeg bilen, det gør livet lettere – både som sløj og ikke.

Ellers tænkte jeg, jeg lige ville ønske god weekend med nogle af mine yndlingsting, jeg sådan er faldet over her i ugen. Det er meste på facebook, jeg er “faldet over”. Det vil jeg sige til jer, der ikke er er. Der er bestemt nogle ting, jeg ikke bryder mig om ved Facebook, men det er sådan helt tekniske ting, og det faktum, at de laver om konstant og hele tiden. For min skyld kunne de have beholdt det, som da de startede. Det havde nok faktisk været bedre efter min mening. Men måden at kunne dele ting på, og få inspiration, støtte og opmuntring, har man brug for sidste, er genial. Det tror jeg mange vil give mig ret i. Anyway, så vil jeg dele lidt forskelligt med jer, som også findes tilgængeligt for jer, selvom I ikke er derinde. Det er bare ikke så ofte, jeg også får skrevet blogindlæg om det, for kræfterne er ikke til det hele – og så har jeg ligesom rigeligt fra min verden iøvrigt, jeg mangler at skrive om.

Der er ikke nogen særlig rækkefølge i det her, men jeg tager det, som jeg lige kommer i tanke om det til. forleden så jeg “Rod i familien“. Måske jeg er ved at blive et sentimentalt gammel fjollehoved, men jeg bliver altså så rørt. Det er dejligt at se, når det hele løser sig, og folk finder sammen. Jeg har set de to første, og jeg skal helt sikkert se de næste. Skal du eller har du set nogle?

Jeg elsker en god film. Ikke at jeg er dødgod til at få dem set så ofte, men ikke desto mindre, er jeg en filmfreak. Således kan jeg jo også kun være glad for en uddybende og god anmeldelse af filmen The Decendants (2011). Den er godt nok på engelsk, så jer der ikke kan det, kan se politikkens af samme her. Ad det, fik jeg dette link af en god ven, som skulle være nyttigt i den forbindelse.

Jeg har haft nævnt den her blog ovre på Facebook flere gange. Nu vil jeg altså også nævne den her, så jeg er så sikker, jeg nu kan på, ingen går glip af den. Leaving Woman, hedder den, og her kan du se, hvad den handler om:

“Hvad sker der, hvis man sælger sin lejlighed, afhænder sine ting og køber en flybillet til Costa Rica? Med det ene løfte til sig selv, at man ikke må planlægge noget, men kun opfinde tingene i nuet. Jeg ved det ikke, men det er det, jeg er ved at finde ud af …

Helt fantastisk inspirerende, spændende og medrivende – det synes jeg ihvertfald – fortæl mig endelig, hvad du synes om den.

Jeg har nævnt andre favoritter, der altid kan give mig et smil på læben og stadig gør. En anden der altid er god for et grin og en sjov bemærkning er Karen-Marie Lillelund. Hun er efter mit hoved på mange måder. Jeg elsker hendes humor, lyse udsyn og ikke mindst, så har jeg også mødt hende ude i den rigtige verden, hvor hun er mindst lige så sød og sympatisk. Tak for det siger jeg! Karen-Marie er iøvrigt også på Twitter, hvis det har din interesse og facebook også.

Maling, tapeter og farver, står i hovedet på mig for tiden. Hvorfor det, spørger du? Joh, jeg skal have malet her. Opgaven virker fuldstændig uoverskuelig, men det skal gøres. Og jeg synes, jeg er “for nærrig” til at betale mig fra det, selvom det er, hvad jeg egentlig skulle, men der er så mange ting, jeg gerne vil, så jeg må prioritere. Hvis jeg tager en ting ad gangen stille og roligt og eventuelt får hjælp til tapet, hvis jeg vælger at tapesere en væg pr. soveværelse/stue, så burde det være muligt. Jeg elsker stilen som Isabella viser her i stue og soveværelse. Ikke lige nødvendigvis de farver, men principperne. Nu mangler jeg så bare, at beslutte mig for nogen farver etc. Jeg har en idé om, hvad jeg vil have, men skal jeg have tapet, er det næste step. Ikke let, og ikke billigt – heller ikke selvom jeg gør selv. Så er der nogen, der brænder for maling og lidt god mad (som jeg selvfølgelig giver) og hygge så råb endelig op, for en hånd kan jeg ihvertfald sagtens bruge, når jeg er så langt, det er helt sikkert. Desværre skrives der ikke på denne skønne blog længere, hvilket er en stor skam, for den var rigtig god.

Og så fandt jeg endnu en madblog faktisk her i dag – How Sweet Is: “for people, who like, totally love food!” Nogle helt geniale fotos, der gør, at er man ikke sulten, så skal man nok blive og geniale opskrifter, det jeg har nået at se. Så er man til fotografering kan man blive inspireret og ligeledes hvis man bare kan lide mad – igen dog på engelsk. Som en kompensation, får du lige den her lækre opskrift på en vintersuppe med gode grønne sager i. Nej har ikke prøvet den, men min erfaring udi den slags siger mig, den kun kan være god. Tager jeg fejl, så ved du hvor, du kan finde mig! Og ja, jeg skal selv prøve den også.

Så har jeg fundet en ny blog Kunstnerkram. Hun er først startet i marts i år, så derfor er den også ny for mange andre tænker jeg, her er hvad Hannah, selv skriver om bloggen: “KunstnerKram laver mavevenlig mad uden mel, sukker og mælkeprodukter. Det gør jeg for at skåne min sarte mave”. Jeg tager billeder i stor stil og elsker det”, og så har hun den skønneste hund også – min yndlings! Så kan du selv gætte, hvilken det er.

Jeg kan sikkert finde på mere, og gør også på et tidspunkt, men nu vil jeg ud og lave mad – det bliver vegetarisk lasagne i dag tror jeg, hvis ikke, jeg laver pizza i stedet. Ihvertfald skal jeg ud og have lavet noget mad, for sulten er jeg nu. Foreløbig vil jeg ønske god weekend og så håber jeg, at jeg kan nyde dagen imorgen med min søde veninde.

Efterårskiggerier

Imorges vågnede jeg selvfølgelig alt, alt for tidligt, selvom jeg intet skulle eftersom jeg er dårlig. Med det nye fjernsyn i soveværelset, kan der lures hvad som helst når jeg sådan vågner og skal underholdes. Imorges kiggede jeg lidt på min Trailerkanal. Film der altså kan lejes gennem YouSee eller andre steder hvis man vil det. Jeg har ikke prøvet at leje gennem YouSee, men da helt sikkert en løsning, jeg vil overveje, for det er da lettere end at skulle ned med filmen igen.

De tre jeg fandt i morges kan du se ovenfor, og jeg skal helt sikkert se dem alle. Jeg havde hørt om “Jeff who lives at home” i det interview med Susan Sarandon for noget siden, så den var jeg klar over, jeg skulle se, men havde sådan set glemt den.

De to andre kendte jeg ikke, men jeg blev jo helt klart fanget af titlen “Salmonfishing in The Yemen” – det pirrede klart min nysgerrighed. Hvem hulen får sådan en ide? Og traileren skuffer ikke, og det viser sig også, den er meget forrost og lige noget for mig, er jeg ret sikker på.

Da jeg var lige ved at “hoppe væk” og over på en anden kanal, kom den sidste film på banen, og det var noget med dyr, zoo, kærlighed og en meget sød fyr – så var jeg jo nem at lokke – hvorfor den også skal ses, også fordi den bygger på en rigtig historie. Hvilken vil du gerne se? God fornøjelse foran TV’et eller hvor du nu ser dine film?

Rundt omkring ugen

 

Begrebsforvirring

Jeg ved ikke lige, hvad der går galt. Nogen får begreberne i den grad “galt i halsen”, både med hensyn til, hvad der rent faktisk bliver sagt, og måden at fremføre det på. At mange så ikke er enige med de andre alligevel, skulle de fatte betydningen af, hvad der rent faktisk bliver sagt, er så noget helt andet. Sidst jeg tjekkede, har racisme og holdninger til muslimer, ikke noget at gøre med hinanden. Muhamedanere har en trosretning/livsholdning og er ikke en race! Ellers skal jeg have mine skolepenge tilbage, og så dårligt hørte jeg altså heller ikke efter.

Så få da lige styr på begreberne, inden I udtaler jeg endsige kaster med både det ene og det andet. Et er jeg dog helt enig i. Vold hører ingen steder hjemme, når man fremfører et synspunkt. Det være sig om det handler om det ene eller det andet. Men eftersom alt jo skal være et socialt eksperiment, så får de nok dårligt et “rap over fingrene” for det heller. Nok om det.

Hundehaderen

Så var der Balder, der blev offer for naboens kugler og vrede. Jeg kan være med langt henad vejen. Som Darkmus skriver (indlægget er der desværre ikke mere), så har man pligt til at reagerer, hvis naboen føler sig generet. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man i praksis skal forhindre sin kat i at betræde naboens grund. Det lader sig simpelthen ikke gøre, hvis den skal gå løs. Og det synes jeg helt personligt en kat skal. En hund er en helt anden snak. Jeg vil dog nødig møde så dyrefjendsk et menneske, der kan få sig selv til at skyde en gammel fredelig hund. Havde vi talt om, at hunden var agressiv eller udgjorde en trussel, så i nødværge, men det det der – nej! Helt forkert, og så er jeg sådan set ligeglad med, at loven er holdt. Så skal loven ihvertfald ændres.

Titanic traumer

Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men Titanic katastrofen, er en alvorlig sag, som de fleste ved, hvad er. En kæmpe del af befolkningen har også set filmen, og ikke mindst elsker de den, og ligeledes sangen, der er temaet til denne. At Kate Winslet har en mening/følelse omkring sangen til filmen, har hun helt klart ret til, men mine tanker, og følelser om samme ændre sig altså gevaldigt, når hun kommer med udtalelser som disse. Tale er sølv og tavshed er guld! Ihvertfald i dette tilfælde.

Grænser

Det var også ugen, hvor jeg mødte “muren” sådan lidt med, hvad jeg kan klare. Alt det her far-halløj, har i den grad taget på kræfterne, og bremserne slås i. Det blev de så, og det var der helt klart forståelse for hele vejen rundt – også hos far, der foranlediget af dette, var på sin første bustur efter operationen. Han må ikke køre bil igen før i juni måned. Det gik rigtig godt, og jeg kan slappe lidt mere af. Nu håber jeg snart han er klar til at få Emil tilbage, for det giver altså en vis begrænsing at have ham.

Mænd & intiativer

Spørgsmålet er nogen eller ingen. Foretrækker det modsatte køn, at man forholder sig afventende, eller vil de gerne noget initiativ? Tjah! Normalt plejer jeg jo ikke sådan at være bleg for at “gøre mit”, men jeg bliver jo også ældre, og situationer er forskellige. I tænkte tilfælde, er det en helt tilfældig (fremmed) mand mødt i det offentlige rum så at sige. Grundet hans position, er han ikke i stand til at kontakte mig (ville være uprofessionelt), og jeg har ingen anelse om, hvordan det ville blive modtaget, kontaktede jeg ham. Jeg har sådan set droppet det, men fortæl mig lige, hvad du ville gøre?

I det hele taget, har det der koncept mænd, eller ikke fyldt lidt i min bevidsthed på det seneste. Er det vitterligen umuligt at finde en sød mand, der gider udvise helt almindelig omtanke og kærlighed? You tell me!

Nu har jeg vist udgydt mig nok om diverse, og vil skynde mig at forberede aftensmaden – hjemmelavet burger med ovngrønsager og salat, inden jeg skal – you guessed it- gå med hund!

Værdig og gribende afsked

Først lidt af de bedste træningsscener fra start til slut, og noget som fanger hele essensen i Rocky-filmene, stemningen og kampgejsten. Dernæst en trailer fra Rocky Balboa.

Jeg har først fået set Rocky Balboa (2006) nu her i dag. Ret utroligt eftersom jeg er en kæmpe Sylvester Stallone fan. Dog har jeg lige fundet ud af, at han i virkeligheden, har skamferet sin ellers (efter min mening) gudesmukke krop med tatoveringer på det meste af overkroppen. Det er jeg ret desillusioneret over må jeg sige. Men tilbage til Rocky Balboa, som jo er den sidste i rækken af Rockyfilm.

Helt tilbage i 1976 var jeg inde og se den første med en veninde. Og jeg husker det som var det i går. Den kan du iøvrigt se online lige her. Det er stadig (efter min mening), den absolut bedste af filmene, men nummer 2, og denne sidste, er lige i hælene på den. Jeg faldt pladask for Sylvester Stallone. Hvorfor vil nogen spørge? Tjah, det er jo ikke altid sådan lige at forklare, men det vel de samme ting, som jeg stadig synes om ved ham. Først og fremmest, at finde på denne historie, skrive den, instruere den og spille med i den. At have kæmpet kampen selv helt bogstaveligt. Ikke som bokser, men at komme fra ingenting, og blive en af de mest anerkendte og berømte skuespillere og instruktører i Hollywood, er dog en bedrift. Uanset, hvad man synes om hans film, kan man ikke tage det faktum fra ham, ligsom hans fantastiske fysik heller ikke kommer af sig selv. Slet ikke i hans alder. Da denne den sidste film bliver optaget, er Sly altså 62 år. At jeg så personligt godt kan lide hans fysisk, hans øjne og hans stemme, er jo det og en smagssag. Men her lidt om filmen, som dette jo egentlig skulle være om.

Historien starter lidt hårdt, for vi finder ud af, at Rocky under årene, har mistet sin elskede kone Adrian. Der er ikke mange tilbage fra de gamle dage, og han lever et relativt stille liv, med et par skilpadder og sin restaurant, der også er en slags monument over “bokseren der var”, hvor Rocky underholder gæsterne med gamle boksehistorier sammen med den italienske mad. Sønnen har sit eget liv, og det kører ikke helt som det skal, og han har det svært med sin idenditet som Rocky’s søn. Rocky støder på en gammel bekendt, og i kulisserne er en nutidsbokser ved at finde ud af, at han i medierne bliver sammenlignet med netop Rocky, og det falder ikke ubetinget ud til hans fordel. Skal han vitterligt bokse mod en “has-been” som Rocky? De må da have slugt søm! Det har de så!

Klik nedenfor for at læse resten af indlægget.
Læs resten

Mama Mia (2008)

Som sagt, så får jeg set lidt film, mens jeg ligger her og er syg. I går var det den her. Ja, jeg ved det, jeg er bagud :-) – So be it! Better late than never eller noget! Den stod i reolen, og jeg tænkte, at nu måtte det være.

What’s not to like! Hele tre yndlingsskuespillere (Streep, Brosnan, Firth), yndlingsmusik og dejlige græske omgivelser (okay en del er optaget i Marokko, men ellers Skorpelos, Damouchari, Pelion. og Skiathos, Grækenland)! Hvordan kan det andet end gøre en i godt humør? Det gjorde mig i godt humør.

Det er en glad, glad musical. Hver gang en ny sang starter tænkte jeg – “Hold da op, den elsker jeg også” og sådan blev det jo bare ved. Den musikalske side alene er jo fantastisk. Historien er – indrømmet – ret banal, men sød og hyggelig og det handler jo mere om musikken, som er skøn. Jeg hyggede mig, og det er der jo så også mange andre der har ved jeg. Og eftersom jeg er så langt bagud, så har du formentlig set den :-) – har du ikke, så gør det endelig. Humøret får en tak op – med garanti!

Niceville en bog og nu en film

The Help (2011) er en film, der kommer op nu her. Ifølge IMDB kommer den til Danmark 8. september under titlen Niceville. En film, man ihvertfald i USA, taler meget om. Den bygger på en bestsellerbog af samme navn. Musikken er også en stor del af en film, og til filmen har en stor sangerinde Mary J. Blige indspillet “I’m living proof” som bare er helt skøn. Du kan høre den, hvis du går ind på filmens hjemmeside. Dejlig, dejlig.

Historien

Filmen foregår i Missippi i 1960’erne, hvor Skeeter (Stone), er en overklassepige, der kommer hjem fra gymnasiet, besluttet på at blive forfatter. Hun sætter hele den lille by på den anden ende, da hun finder på at interviewe de afro-amerikanske kvinder, der på det nærmeste, har opforstret hende og hendes venner. Dette “falder mange for brystet”, men giver også basis for mange nye alliancer og venskaber.

En usædvanlig vinkel på en historie, men spændende. Og så vidt det beskrives, er historien fortalt med den rette ballance af humor og følelse, hvorfor det aldrig bliver for kvalmt, seriøst eller “for meget” på nogen måde.

Jeg skal ihvertfald have fat på bogen og have den “læst” på lydbog tror jeg , det bliver. De er godt nok lidt kostelige, men med det bogbudget, jeg holder i øjeblikket, kan det vist gå. Til en start vil jeg se, om jeg kan skaffe originalen på lydbog på biblioteket.

Nu er du “advaret”, og kan forberede dig på filmen som jeg selvfølgelig vil anmelde så snart, det lader sig gøre. Læser du bogen, så kom gerne og fortæl mig, hvad du synes også.

Links:

The help Official Movie Site

Kathryn Stockett – forfatteren til The Help

The Help – the book på Facebook

The Help – the movie på Facebook

En sand fryd og inspiration – Anita Lerche

Her til morgen var jeg kravlet ind på sofaen i min elendige tilstand, og sappede igennem mine utallige kanaler. På en norsk kanal fandt jeg en udsendelse, jeg tænkte jeg skulle se “Fra Herlev til Bollywood” – det pirrede min nysgerrighed. Det viste sig at handle om danske Anita Lerche, som har gjort karriere ved at synge på indisk – en ikke helt almindelig affære.

DESVÆRRE kom jeg ind midt i udsendelsen, for jeg ville efterfølgende så gerne have set det hele, for det var en sand solstråle og inspiration, der skinnede ud af min skærm. Nu har jeg så lige fundet ud af, at den ligger på Youtube, links længere nede. Og jeg kan nu se, det ikke var meget, jeg missede.

Lad mig sige det HELT klart. Jeg har INTET forhold til Bollywood og indisk musik overhovedet, men det kan da være, jeg får det nu!! Hold op, den lidenskab og passion Anita ligger for dagen, er smittende udover det sædvanlige, og så synger hun, så jeg er sikker på ikke kun indiske engle, men alle engle hopper på deres små skyer. Jeg er solgt, og jeg kunnet finde på at købe Anita’s CD Heer from Denmark. Men sjovt nok, har jeg også altid været vild med de flotte indiske sari’er og smykker. Faktisk husker jeg, at jeg som barn tænkte, at sådan ville jeg gerne gå klædt, men senere var jeg mere “realistisk”. Men hvem bestemmer egentlig det – det gør jeg jo. Men anyway, jeg synes stadig de er flotte.

Ihvertfald hatten af for Anita’s talent, gåpåmod og indstilling og for at bringe solskin og dejlig musik i mit fjernsyn i morges. Vil du læse mere om Anita, hendes karriere og musik, og selv se “From Herlev to Bollywood, er der muligheder nok:

From Herlev to Bollywood part I

From Herlev to Bollywood part II

Anita Lerche’s hjemmeside

Anita på Facebook