Regnvejrstanker



Ajstrup Strand tidlig, tidlig morgenstund

Jeg tænker regnvejrstanker. Med en hals der er fyldt med de skarpeste knive, regnen silende ned udenfor, og en økonomi, der langt fra er noget at tale om, skal der holdes godt fast i det positive. Så i dag er jeg lykkelig for mine dejlige feriefotos med skønne minder om dejlige timer med en skøn veninde, gensyn med mors fætter og hans søde kone, alles store gæstfrihed og helt utrolige evne til at give mig det skønneste ophold begge steder. Noget jeg ikke kan takke nok for.

Minderne tæller også, en kort hilsen på to dejlige heste, en lille glad hund, der fik sin første svømmetur (fotos kommer), solglittende vindstille vand, lun aftenluft, dejlig mad på havnen, masser af gåture, skøn, skøn natur og udsyn hele vejen. Smukke gamle bygninger i den gamle by og slentren på gågaden, og genopdagelse af, at jeg godt kan læse, får jeg roen og afmålt mængde stof – det var Drabschefen til 9,- kr. mand for at opklare :-)

Lige nu skal jeg så være rask, inden jeg dykker ned i at se alle de dejlige venner herhjemme, som jeg har stående “i kø” (min imaginære liste over aftaler) til samvær – så egentlig hverken skal eller må jeg ikke klage mig ret meget. Og det synes jeg faktisk heller ikke, jeg gør. Dog er jeg noget træt af halsen. Varm te, Harry Potter og Dødsregalierne (DVD), må være lige det, der skal til i dag – tror du ikke? Først et varmt bad og morgenmad. Håber du får en god dag, til trods for regnvejr.

Julie & Julia (2009)

Jeg købte filmen for noget tid siden i erkendelse af, at nu ville jeg se den, og ikke (som med så mange andre film) vente på, at den dukkede op på TV. Jeg er stor fan af Meryl Streep og da jeg jo også elsker at lave mad og spise det, ja så er det klart, at jeg havde store forventninger til filmen, da jeg satte den på her til morgen.

De blev mødt hver og en. Det er en skøn film og Meryl Streep er fantastisk i rollen som Julia Child. Jeg har lige læst mig til, at hun tog 30 kilo på, da hun indspillede filmen. Jeg grinede og følte mig i det hele taget bevæget på mange sanser filmen igennem. Og hvis ikke, man har været i Frankrig, så får man lyst til det, for slet ikke at tale om, at lave fransk mad.

Jeg skal gerne indrømme, at scenerne med Meryl Streep og hele den periode, er det stærkeste i filmen. Julie Powell’s historie står ikke nær så stærkt. Hvorfor kan jeg ikke lige give en forklaring på. Om det er fordi, der er et eventyrligt skær over hele perioden, som Julia Child lever i, og hendes liv og at Meryl Streep stråler sådan i rollen, at det får resten til at blegne, skal jeg ikke kunne sige, men det er som det fremstår, uden at være dårligt, bare svagere.

Historien kender alle vist efterhånden, så den vil jeg ikke gå så meget ind på, andet end at sige, at jeg har fået lyst til at læse (lydbog – hvis findes), Julia Child’s selvbiografi, og kogebogen har jeg også lyst til at købe, eller måske låne. Vi får se. Inspirerende, hyggelig og velspillet/fotograferet film, som du absolut skal se, hvis du kan lide både mad og Meryl Streep.

Præstens kone (1996)

Igår så jeg film, jeg havde optaget “The Preachers Wife (1996)”. Jeg synes ellers den her film, var en relativt ny film, i bjerget af film, jeg gerne ville se, men som jeg ikke havde nået endnu. Stadig kan jeg blive helt klam ved tanken om at den er SÅ gammel som 1996.

Det der i første omgang fik mig på sporet, var at Whitney stadig har sin stemme i behold (før det gik helt, helt galt), og så at Gregory Hines er med. Og ham ved jeg dog, er afgået ved en for tidlig død, selvfølgelig til cancer. Og det vidste jeg jo var noget siden, og så “knækkede filmen” for mig, for jeg mente da at filmen måtte være meget nyere og at han var død længe før, den blev lavet. NOT SO!!! Hines gik bort i 2003!!! Se det her illustrere altså, hvordan det er at blive ældre, og i hvor UHYGGELIG grad tiden forsvinder for mig og det bliver kun værre. Shit siger jeg bare!

Nå, men bortset fra det, så er det en hyggelig film. Den har de stærkeste kræfter på skuespilsiden, og selvfølgelig synger Whitney vidunderligt. Det var mens hun stadig kunne. Og der skal ingen tvivl herske når hun er god, findes det ikke bedre. Og så lige en advarsel, for er man ikke til gospel, skal man selvfølgelig ikke se filmen. Whitney spiller en korleder af – ja godt gættet – et gospelkor. Og de og hende synger, så englene garanteret hopper af fryd på deres små skyer, er jeg overbevist om.

Filmen havde iøvrigt en helt anden handling, end jeg troede. Jeg er ikke engang nået til at læse, hvad den handlede om. Den handler om et ægtepar, hvor han er præst (Courtney B. Vance), og hun (Whitney Houston)som sagt er korleder. De tilhører en stor men faldefærdig og gammel kirke, som de har overtaget efter hendes far. Det går ikke for godt, og det bliver ikke bedre af, at hendes mor bor der, og blander sig i alting. Som fortæller af historien, er deres søn (Justin Pierre Edmund) som spilles helt genialt. Og så er han iøvrigt bare den sødeste dreng, jeg længe har set. Sådan en der får en til at ønske sig en selvom det er årtier for sent. SÅ sød.

Med det hele som er ved at “køre helt af sporet”, har de brug for hjælp, og pludselig ankommer en hjælper til præsten angiveligt sendt at kirkekontoret. Det er det er det også, men det er en hjælper af den albernative slags, som spilles af Denzel Washingthon. Han har en engels ansigt, og er så sød og charmerende, at hans hjælp også er lige ved at køre tingene af sporet. Hvem Greogory Hines spiller, synes jeg, du selv skal se. I to småbiroller ses også Cissy Houston og Lionel Richie. En rigtig hyggelig Julefilm, en sød historie og dejlig musik og selvfølgelig – En happy end!

Nedenfor er traileren til filmen, og en video af en sang Whitney synger i filmen.

I

Elisabeth – The Golden Age (2007)

Ligesom film nummer et, der bare hed “Elisabeth” (1998), er fortsættelsen “Elisabeth – The Golden Age” bare episk i sin storhed, fantastiske kostumer, scenografi, lys og ikke mindst fantastisk skuespil. Begge film trækker således også på nogen af de største og bedst kræfter, og Cate Blanchet, som har hovedrollen indkasserede en Oscar for sin fremstilling af en meget kompleks monark, der er drevet af helt utrolige kræfter. Man føler i den grad historiens vingesus og man er der næsten selv, så godt er det lavet og skuespillet helt eminent. Får du muligheden og mistede filmen her til aften, så se den endelig. Her nedenfor en fin trailer, der udemærket giver et indtryk af filmens storhed:

In the land of women (2007)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=yHU1cw7asjc&hl=en_US&fs=1&rel=0]

Jeg så den her film forleden. Jeg optog den, ikke mindst fordi den er med min store favorit Meg Ryan. Og Adam Brody var såmænd også et dejligt nyt bekendtskab, på alle måder. Alle spiller rigtig godt, og billedsiden og cinografien er strålende, så hvorfor virker det så ikke alligevel. Jeg tror personligt, at den vil for meget på en gang. Den kaster alt for mange bolde i luften på en gang, og man sidder og venter på en konklusion, som aldrig kommer. Det kan gå at kaste nogen bolde op og så lade nogen “hænge”, men sgu ikke dem alle. Det starter så godt, men ender med, at man sidder med en underlig tom følelse, og tænker “var det det”? Eller sådan havde jeg det.

Kort fortalt, spiller Adam en ung mand, der tager til sin mormor for at finde op og ned på sit liv og ikke mindst komme sig over tabet af kæresten lige her og nu. Hans mor tror iøvrigt, han har mistet forstanden, men han holder ved og møder i nye omgivelser nye spændende kvinder og udfordringer i genboen, som er Sarah Hartwicke spillet af Meg Ryan.

Godt….

at der er kloge kvinder ude i blogland, der kan minde mig om ting, når min dårlige hukommelse svigter mig. Jeg vidste jo godt, hvad “Preicous (2009)” er, for jeg har jo set Oprah, som netop handlede om filmen! Oprah og Tyler Perry har produceret den og Mariah Carry spiller socialrådgiver i den. Det sagde mig intet, da jeg læste om den ovre hos Mette, før jeg slog den op, og så “nåh den”! Tak til Mette – nu skal jeg bare lige finde en, der vil med mig ind og se den, men ses skal den og ja, jeg tror også, den vækker til eftertanke. Her er traileren:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=b5FYahzVU44&hl=en_US&fs=1&]

Tsotsi (2005)

Jeg har set film idag. Det var en af Julegaverne – Tsotsi (2005) en sydafrikansk/britisk film, der handler om “Tsotsi” (betyder “rod” sådan frit oversat), som er opvokset i den store township i Soweto ved Johannesburg, hvor der bor en million mennesker (i 2005, er siden næsten fordoblet). At sige han er voldelig dækker næsten ikke. Det har selvfølgelig sine grunde, men det går helt galt, da han på et tidspunkt stjæler en bil, som viser sig, at indeholde en baby. Hvad der siden sker, skal jeg ikke fortælle. Dog skal jeg opfordre dig til at se filmen, som er rigtig, rigtig barsk, men også give håb for menneskeheden og er en fortælling om, at selv i de mest håbløse situationer, er kærlighed det vigtigste.

In English:
I’ve watched a film today. It was one of the X-mas presents – Tsotsi (2005) a southafrican/british film, that is about “Tsotsi” (means “thug”), who has grown up in the big townshiop in Soweto by Johannesburg, hvor one million (in 2005 has nearly doubled since) people live. To say he is violent hardly covers it. Of course it has its reasons but it goes all wrong when he steals a car, that turns out to contain a baby.
What happens after that I won’t tell you. On the other hand I want to tell you to see this film, that is really, really though, but also offers hope for the human kind, and is a story and teastement love being the most important thing even in the most hopeless of circumstances.

Link:
Tsoti – the official filmsite

Så mange oplevelser

Jeg var lige en tur rundt på nettet og kigge lidt på, hvad mine favoritskuespillere har lavet her på det sidste. Jeg er som mange andre sikkert også er, langt bagud i forhold til alt det, jeg gerne vil se. Men med den hastighed hvormed film bliver sprøjtet ud nu om stunder, tror jeg ikke, der er nogen der kan følge med.

På min tur rundt, var jeg lige forbi Tom Cruise’s website, og på den er faktisk en flot kavalkade af klip fra de rigtig mange rigtig fede film, han har begået. Jeg har altid været rigtig godt kunnet lide ham. Både fordi, han spiler godt, men også fordi, man (i mit hoved ihvertfald), skal være lavet af beton for at stå for hans smil og charme. Men det er som bekendt smag og behag.

Af mange dejlige film, kan jeg nævne i flæng: Top Gun (1986), Et spørgsmål Om Ære (1992), Firmaets Mand (1993), En Vampyrs Bekendelser (1994), The Last Samurai (2003) og mange flere. Kig klippet og du får garanteret lyst til at se en af Tom’s mange film igen.

Tom er iøvrigt en rigtig god årgang, for han er født samme år som undertegnede, og så er han et rigtigt godt eksempel på en lille mand, der er hundehamrende sexet – han er nemlig kun 1,70, så gode ting kommer også i “små pakker” :)

Film, film og flere film

Som nævnt, så har jeg set rigtig mange film her i Julen efter også, fordi jeg har ligget syg. Jeg har nævnt Flirting with forty (2008), som var et hyggeligt bekendtskab. Derudover er der et par stykker mere, jeg vil skrive lidt om her. Ikke i mange vendinger, bare for at give en idé om dem, hvis du skulle støde på dem.

Stuart Little

Jeg har altid godt kunne lide tegnefilm og animationsfilm. Denne er en animationsfilm. Det er snart læænge siden, den første kom og så galt den sidste, men jeg har aldrig fået set nogen af dem. Jeg har altid synes, den lille mus Stuart, var noget af det kæreste, og efter at have set både film I (1999) og film II (2002), så er han endnu sødere. De er supergodt lavet, og er vel egentlig til børn, men jeg hyggede mig nu godt nok med at ligge og se dem i efter Juledagene. Hvis du er til tegnefilm og sød animation og en rigtig familiehygge, så er Stuart Little bestemt et kig værd. Jeg skal ihvertfald se nummer III, når den dukker op på mit TV. Nedenfor traileren til film II. og hvis du vil se den søde ditto til nummer III er den her.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=jo78SPZbFTs&hl=en_US&fs=1&]

Læs resten

Flirting with forty (2008)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=sRSU7osCZPY&hl=en_US&fs=1&]

Jeg har faktisk altid godt kunnet lide Heather Locklear, omend hun jo langt fra har spillet nogen sympatiske roller, så har hun gjort dem godt. Derfor var jeg også meget glædeligt overrasket, da jeg faldt over “Flirting with forty (2008)” her i Julen.

Hun spiller den enlige mor Jackie med to små børn, der får en tur til Hawaii forærende af en veninde. Det er meningen de skal afsted sammen, men veninden Kristine (Vanessa Williams) bliver forhindret, og Jackie tager afsted alene. Vel ankommet, bliver hun antastet af en fyr, som hun bestemt ikke er interesseret i, og Kyle (Robert Buckley) kommer hende til undsætning. Hvordan skal jeg ikke afsløre, men bare sige, at de ihvertfald lærer hinanden at kende. Det er der så ikke noget usædvanligt i, udover at hun er 40 og han er 27. Noget hun tydeligvis – for ikke at tale om hendes venner (senere i forløbet), tænker langt mere over, end han nogensinde gør, og det giver nogen “kameler der lige skal sluges”. Men som det bliver sagt i filmen, hvis aldersfordelingen havde været modsat, var der ikke en sjæl, der havde sagt noget. Men uanset skildre denne film problematikken rigtig godt. Også reaktionen hos hendes veninder, der tydeligvis er jaloux på hendes nye bekendtskab.

Får du muligheden, så se den fordi det er en hyggelig og god lille film, og så ikke mindst, kan du savle over Rober Buckley som godt nok er dejlig – det synes jeg ihvertfald. Og er du mand – nåh ja så kan du da falde i staver over Heather, som trods “sin høje alder” faktisk ser hamrende godt du også!

Links:

Robert Buckley på Wikipedia

Heather Locklear på Wikipedia

Flirting with Forty på DVD på Laserdisken – udskommer i januar 2010