København tur/retur

Jeg har længe lidt af telefonproblemer. Jeg mistænker batteriet, og nu måtte jeg gøre noget, for det er ved at drive mig til vanvid. Altså tog jeg toget til byen for at frekventere den Mytrendyphone butik, som jeg også var i på min tur til Hillerød. Meget kort kan det være både telefon og batteri, men nu bestiller de et batteri, og så skal jeg derind igen og så må vi se.

Nu jeg var der, besluttede jeg, at tage turen til Rema 1000, for der ligger en lige ved Vesterport, og så fik jeg det, jeg manglede uden at skulle afsted igen. Også lige ved Vesterport, ligger der en Netto, hvor jeg også skulle have noget, og så kunne jeg smutte ned på Vesterport og tage toget hjem, lige da det igen begyndte at blive kogende varmt.

I morgen er der festlig løbsdag på banen og vi har 3 heste til start, og så er der Kongelig deltagelse. Så må vi se, om jeg får mig sædvanlige kongelige portræt. Ad det, kunne jeg godt tænke mig mig, at få af andre Kongelige også, men vi får se, om det lykkes på et tidspunkt.

Ad løbsdagen, ville en sænkning af temperaturen være dejligt, mend et er vist ikke lige det, de har lovet desværre. Her tænker jeg både på mennesker, men da så ganske især hestene. Egentlig burde jeg gøre rent, men helbredet driller mig lidt i øjeblikket, så jeg samler kræfter til morgendagen, som bliver lang og meget varm. Jeg håber, I får en dejlig weekend.

Billederne er fra Fiolstræde, Sankt Peder Stræde (huset med roserne og mindetavle for den islandske digter Jonas Hallgrimsson), Sankt Petri Kirke og Skole og Larslejrsstræde.