Rissalat, de sunde valg og om de små sejre

IMG_5859opt2_Rissalat

IMG_5857opt2_Rissalat

Der er mange overvejelser omkring sundhed, vægttab og at få det til at lykkes. Udfordringerne hober sig op, og hver gang, jeg er lige ved at få styr på motion kost og livet, så bliver jeg “væltet” om af sygdom igen. Jeg burde vide det nu, og have lært det, men som mange andre også kan fortælle, så lever man vitterligen i en bobbel af håb den vej rundt. Det er man nok nødt til for at overleve om ikke andet, så mentalt. Nu er jeg endelig nået til at punkt, hvor jeg MÅ og skal være realistisk.

Den der ellers gode ide om motionscentret, den tror jeg bare ikke holder. I forhold, til hvad jeg har brugt det, så bliver det penge lige ud i den blå luft. Jeg vil frygtelig gerne, men jeg bliver nødt til at erkende, at kræfterne bare ikke slår til, hvis jeg skal have overskud til alt det andet også. Og så bliver det en knivskarp prioritering. Hvad gør jeg så med motion. Tjah enten skal jeg beholde det abonnement og så bare tage derned, når jeg orker og det kan jeg da også – det har jeg jo gjort indtil nu, men det bliver ikke nogen systematisk effektiv træning. Har lidt også ret? Tjah det har det vel, og når jeg har været der, har jeg jo været rigtig stolt og glad. Så egentlig er jeg ikke afklaret omkring det, andet end jeg konstatere, at det bliver til for lidt, men også kvier mig ved at give op.

Så er der hele den side, der hedder at spise sundt. Og den er jeg nødt til at prioritere, at gøre noget ved, hvis jeg skal tabe kilo også. At motionen ville være super også ved jeg alt om, men som det ser ud lige nu, skal jeg være glad, hvis jeg får noget bare nogenlunde sundt at spise. Heldigvis har jeg noget i fryseren og køleskabet endnu, men lige nu har jeg det simpelthen så skidt, at motionen slet ikke er mulighed. Bare som eksempel har det taget mig 2 dage at samle mig sammen til at gå ned med min skraldespand. Det lyder helt tosset, men når det hele sejler og man skal ned fra 2. sal, så er det ikke. Egentig havde jeg et par småting, jeg skulle have ned i byen, men min trang til ikke at gå ud, er langt større end manglen på det par ting, så jeg foretrækker at klare mig, med det jeg har i huset. Og det kan jeg også – ihvertfald et par dage endnu. Tager mig måske sammen i morgen og går derned. Ellers skulle jeg bestille noget online, men det står det ikke lige på budgettet. Så ikke let.

Jeg prøver at samle på de små sejre i alt det her elendighed. Der er også nok, der gør at man kan blive superked af det. Især når dem nærmest på en ikke engang viser forståelse og omtanke for en. Gad vide, om folk vitterligen tror, jeg har lyst til det her?? Det kan jeg så oplyse, jeg ikke har, og det bestemt ikke er “for sjov”.

En sejr var det i dag, at få lavet den her sunde rissalat, der iøvrigt også smagte rigtig dejligt, og var meget kalorielet. Jeg spiste curry med fuldkornsbasmatiris i går, og havde ris til overs, ligesom den friske tomat stod for at skulle bruges. Opskriften er lavet med Weightwatchers i baghovedet, og jeg tæller nu Points. Jeg skal skrive dem på senere. Jeg har fundet ud af, at det nok er den bedste måde for mig, efter at have været rundt en masse andre systemer også. Nogen vil jeg nok i perioder bruge også, så jeg ligger mig ikke fast på noget, sålænge jeg bare ser nålen på vægten gå nedad. Det er ligesom målet. Nu vil jeg gå ind og se noget af alt det jeg har optaget, for at holde mig underholdt og opdateret.

Rissalat
(1 person)

150 g ris
2 tsk hakkede soltørrede tomater i olie
rød peber i små tern
et stykke rød chilli i små tern
1 forårsløg i skiver
1 frisk tomat, afkernet skåret i små tern
et stykke skrællet afkernet agurk, i små tern
frisk basilikum, fint hakket
frisk mynte, fint hakket
hvidløgspulver
salt og peber
lidt limesaft

Put alt i en skål og bland godt. Smager rigtig dejligt. Fuldkornsrisene har textur a la bulgur, og salaten bliver lidt stort set ligesom en bulgursalat.

IMG_5858opt2_Rissalat

Træningsstatus

I dag igen var jeg god. Først powerwalkede jeg 6 km (en mere end sidst) med en minimumshastighed på 5,5 km i timen og max 6,5. Det tog mig en time og 10 minutter og så var jeg også sveddryppende.

Så gik jeg på sådan en cross-trainer-ting (den bevæger sig sidelæns og op og ned) i en halv time (samme som sidst) og så styrketrænede jeg en halv time, hvor jeg også lagde ekstra vægt på, tog flere repetitioner og flere maskiner, end jeg plejer. Ialt 2 timers træning. Jeg har ondt nu i alle geleder – næsten. Nej mest i mine ben faktisk. Er spændt på, om jeg kan bevæge mig i morgen.

Det har været en rimelig afslappet dag, men som ofte, er den gået alt for hurtig – ikke mindst fordi jeg faldt i søvn da jeg kom hjem. Det gør jeg formentlig snart igen.

Stærkt vanedannende

Det der træninghalløj. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke har gjort det for længst. Men sådan er der så meget. Bedre sent end aldrig. Det er bare godt for mig, kan jeg mærke allerede. Tager det relativt stille lige nu, også på grund af et knæ, der ikke har det helt optimalt, men jeg lavede mere i dag, end sidst. Og sådan skulle det gerne fortsætte. Du skulle tage at prøve det – jeg anbefaler :-)

Fitness dag 1

Jeg har været til Fitness idag. Det var dejligt og set i lyset af, at det var første dag, er jeg godt tilfreds. Nu skal jeg så derned igen. Jeg starter blidt, så jeg ikke får “skudt mig selv i foden” ved at starte for hårdt ud. Men SÅ blidt synes jeg nu heller ikke, jeg lagde ud. Nu er det gode spørgsmål, om jeg kan bevæge mig i morgen. Og om jeg er træt? Jo meget!

På vejen hjem ville jeg forbi en ny hesteudstyrsbutik, men der var selvfølgelig lukket. Ærgerligt. Nå, men det kan være, jeg kan køre forbi imorgen. Nu vil jeg ind og hvile mig.

Orginalen :-)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=byQIPdHMpjc&hl=en_US&fs=1&]

Der er så mange regler om, hvad man må og ikke må, og ikke mindst, hvad der er moderne og god tone. Lige hvad angår musik, har jeg aldrig ladet mig kue af det. Hvis musik gør mig i godt humør, og giver mig noget. Jamen så lytter jeg til det. Det gælder også ovenstående med Billy Ray Cyrus. Den er aktuel idet, den danner basis for en TDC-reklame, som er knap så åndssvag som de fleste reklamer i tiden (det er slemt!!!!). Meget apros pos begyndte jeg faktisk på line dance. Jeg ville faktisk gerne fortsætte det her, men nærmeste hold er langt herfra.

Til gengæld er jeg også vild med Zumba og ikke mindst musikken. Det kunne jeg sagtens forestille mig, at motionere til. Så jeg har overvejet at investere DVD-samlingen. Vi får se.

Firs og Fit – muskler eller fed og færdig?

Jeg var lidt imponeret, da jeg læste om ham her forleden. Med vanlig nysgerrighed var jeg nettet rundt, og der var langt bedre artikler end den i B.T. Manden har gennemgået alverdens sygdomme og økonomisk ruin. Det var i forbindelse med sidstnævnte, at han kom forbi Centret, hvor han træner, og fik støtte og hjælp af indehaveren til at komme igang med Bodybuilding. Det endte med, at Ray lige har vundet Victorian Bodybuilding Championships. Okay ret skal være ret, Ray er ikke fyldt helt firs endnu, men han fylder i år! ;-) Og så lyder det jo af lidt mere end 79, men uanset imponerende.

Ejeren var selvfølgelig selv tidligere mester. Han vil gerne være en inspiration for andre ældre, og det kan man da kun håbe, han er. Man kan mene, hvad man vil om bodybuilding, men det er da bedre end at forfalde på et plejehjem el. lign. Ligeledes vil jeg også til enhver tid mene, at det må være bedre at være veltrænet (Bodybuilder etc.) end overvægtig og ingenting at lave som mange ældre jo ikke gør. Faktisk var der engang, hvor jeg gerne ville være Bodybuilder. Der var en pige på mit arbejde, der startede fantatisk diæt og træning, og hun blev fantastisk flot synes jeg. Senere så jeg en mulatpige, der var amerikansk, men boede i DK, og som vandt flere mesterskaber, og jeg var igen meget fristet. Jeg kan desværre ikke huske hendes navn, og de fotos,jeg engang havde af hende, er forlængst forsvundet. Flere times søgen nu, har ikke frembragt hende, men jeg har set hende som dommer ved Miss Fitness konkurrencer nu. Hvis nogen kan huske hende, så meld ud. Nu er jeg selv kommet i tanke om det ;-)

Fotos fra Victorian Bodybuilding Championships

Fakts og Myter om Bodybuilding for kvinder

Billeder fra Miss Fitness 2005
– flotte piger!

En fitnesskvindes madplan – Artikel i B.T.

Joachim Ladefoged’s bog med fotos af Bodybuildere

Joachim Ladefoged’s website – der er bogen selvfølgelig også!

Foto af Claus Ladegaard – vinder af den tunge klasse 2007

Dansk Bodybuilding og Fitnessforbund

Læs mere om Ray her på Engelsk, hvis du har lyst

Fotogalleri af Ray

Nu er det jo sådan, at jeg synes Bodybuilding er for voldsomt, og Miss Fitness, er for kraftbetonet og kræve meget mere luft og kondition, end jeg nogensinde ville kunne mestre, men se her er måske noget Bodyfitness, som går mere på fremtoning og at pynte sig – lige noget for mig ;-)

Artikel i Fyens Stiftidende om en Dansk deltager ved VM i Bodyfitness

Lidt om, hvad der adskiller de forskellige kategorier, Fitness, Bodyfitness og Bodybuilding.

Uanset, hvad du har lyst til – måske, så håber jeg, at dette lille indlæg om ikke andet, gav dig blod på tanden til at finde din træningsform, og dit bedste – jeg er ihvertfald blevet inspireret, at min tur rundt i Fitnessverdenen. Og helt tilfældigt er der DM 2008 netop iaften og imorgen i Roskilde. Selvom jeg til pigerne synes, det er for meget med bodybuildingen, så er jeg da facineret af konceptet til mænd, det indrømmer jeg da gerne. Det er altid også i denne sammenhæng spændende med folk, der i den grad brænder for noget…


En af de rigtig store drenge – Gunnar Thor – Vinder af Herrenes All Over 2001

Forstædernes Fitness…

Det hed det ikke, men et Fitnesscenter det var det. Det lå umiddelbart op ad en stations kørsel herfra, og dermed i overkommelig afstand herfra, både og cykle og tage toget. Jeg havde endda checket priserne, og omend det ville gøre noget indhug i finanser jeg ikke har, så var jeg på nippet til at gå ned og undersøge det nærmere (ganske inspireret af Leif og hans fantastiske forvandling) – det kunne iøvrigt være, jeg lige skulle kigge på de opskrifter han nævner på et tidspunkt også.

Bygningen, det her Fitnesscenter lå i er en smuk gammel bygning, og det har efter sin tid hvor det var Bodega (der har jeg også besøgt den), huset en stofforetning og så kom Fitness Centeret. Da jeg kom forbi forleden, var de ved at sætte store flotte guldbogstaver på facaden, hvor der så nu stod FORSTÆDERNES BANK (iøvrigt en frygtelig hjemmeside, og ganske forfærdelig rodet) – øv, det er snart ikke andet end banker :(

Nå men det korte af det lange er, at skal jeg nu i Fitnesscenter, så er det nærmeste Well-Come.dk og i princippet er det ikke ret langt, men uden bil, er det nu alligevel. Men lad os nu se.

At jeg med el. uden Fitnesscenter skal have implementeret lidt mere motion, står fast. Hvordan og hvad skal jeg nok fortælle, når jeg selv lige ved det. Først skal jeg dog være rask….