Øv osse!

Dagen i går gik stille og roligt og som sagt fik jeg lavet lidt her. Ikke nok, men dog noget. Hele dagen var jeg ualmindelig mat og småsløj, uden dog at kunne sætte fingeren på noget. Det kan jeg så nu, knive i halsen og en begyndende forkølelse, hovedpine og feber. Jeg ved nøjatigt, hvornår jeg er blevet smittet. Jeg vidste godt vedkommende var dårlig, men det havde jeg jo lykkeligt glemt, da jeg lige kørte forbi min hesteveninde, der bor lige herovre. Det gik nok tænkte jeg, men nej det gjorde det ikke. Og jeg burde jo vide, at jeg bare skal høre ordet syg stort set, så bliver jeg det. At sige, at jeg er træt af mit helbred forslår vist ikke.

Jeg havde planer om, at jeg skulle have været ud i verden og fotografere lidt idag, men det bliver der ikke noget af. Igår så udsigten ud som ovenfor, og det var smukt vejr, men det til trods, så er det altså efterår nu. Pelagonierne er kedelige og petuniaerne smed jeg ud i går. Det eneste, der ser strålende ud er den dobbelte Flittig Lise nedenfor.

Nu har jeg lige taget mig sammen og støvsuget og vasket op, så her så bare lidt anstændigt ud. Min søster kommer og henter sin cykel som hun var så sød og låne mig, da far var dårlig. Og så får jeg snart min egen. Kan I nu have en god søndag forhåbentlig uden sygdom for jeres vedkommende.

Sommeglæder og en slags have

Jeg elsker blomster, og se ting gro. Det har jeg altid gjort og har også altid haft en overflod af stueplanter, og har, stadig. Nu har jeg ingen rigtig have mere, men en slags har jeg alligevel. Mine altaner og de er rigtig fine i år synes jeg. Og det slog mig lige, at jeg slet ikke har fået vist jer dem. Først fik vi alt det vand og de stakkels ellers så fine blomster blev slået helt i stykker. Nu er de kommet igen og som det ses har de det fint.

Altan I mod øst:


Jeg er vild med nelliker og de her skulle måske kunne overvintre. Vi får se. De har selskab af en blå lobelie og den hvide plante ved jeg ikke, hvad hedder – gør du?


Jeg havde en hortensida i samme farve, men den gik altså til under vores vinter. Nu har jeg så købt en ny, som foreløbig trives fint


Jeg har udviklet en stor kærlighed for petuniaer, og i år står de for det hvide indslag den lyserøde hængende er den samme som den hvide ovenfor – hele arrangementet står i en zinkspand, der er boret hul i bunden på, og som engang stod på min morfars gård


Tagetes og lobelier i en sammel sandstenskrukke fra mormor


De spanske Marguritter her er jeg særlig stolt af. De stod og lignede noget der ikke stod til at redde, men jeg kan godt se, når det er håbløst, og her var jeg ikke i tvil om, at de fleste kunne reddes. De kostede 5 kr. så tabet var til at overse, og kun en døde. Nu er de superfine, som det ses


Blå stedmmoder, der efter planen skal komme igen, men vi må se

Altan II mod vest:


De pink pelargonier trives også, og jeg nyder synet af de nymalede møbler, som jo så helt anderledes ud sidste år


En enkelt dobbelt “Flittig Lise”


Flere af de hvide pentunieer, som ser godt ud i en stort smedejernsholder


Solskin – en gul dahlia


Jeg har plantet en rosmarin i en stor krukke og fandt på at plante de blå stedmoder rundtom – de klæder hinanden synes jeg


En af de pink pelargonier close-up