Humørløftere og indkøb

Kogebøger? Var der ikke noget med….. Joh, det var der, men det kan jo smutte. Og jeg kunne i den grad se behovet for dem begge. Ikke for det, jeg har en kogebog med Indisk Vegetarisk mad, men kan man have for mange? Tjah, det kan man måske, men denneher “Dakshin: Vegetarian Cuisine from South India” så så indbydende ud og fik så gode anmeldelser, at jeg måtte have den. Det skal siges, at jeg ikke ledte efter den, men “faldt over” og vidste, jeg bare måtte eje den.

Den anden -”5:2 Vegetarian: Over 100 Fuss-free & Flavourful Recipes for the Fasting Diet” var oplagt, for jeg er jo også hoppet på 5:2 og så var behovet jo lige for der også. Så nu er jeg godt udrustet både til det ene og det andet.

Det går ikke helt så godt med ryggen m.m., jeg “kravler” stadig lidt her og lever på smertestillende og forsøger at kravle op af det hul, jeg som følge deraf, er røget i humørmæssigt på den konto. Det gør jeg altid, og også dennegang – altså kravler op, nogengange er det bare lidt sværere. Det skal siges kogebøgerne blev købt inden, jeg røg i hullet smertemæssigt og lidt humørmæssigt, men de er da gode på positivkontoen.

Nederst et foto, jeg tog i går. Noget af det jeg lige kunne klare, var at ordne blomster på altanen og mine violstedmoder var blevet lidt lange i det, så jeg tillod mig at skære “en buket” som står ved siden af mors foto i vinduekarmen. På den måde får hun blomster også. Og så dufter de vidunderligt.
I søndags var det mine forældres bryllupsdag, de ville have været gift i 57 år.

Lige nu gælder det om, at komme så meget ovenpå, at jeg kan klare weekenden, som byder på samvær med gode venner og galop, men IKKE lige så mange fotos som ellers, hvis nogen, det går simpelthen ikke. Så måske, jeg skulle holde næsten fri for det udover vores egne heste – jeg tror det.

Trampen over grænser – IGEN!

Nogen husker måske historien om min fødselsdag fornyeligt og min kære fader, der i den grad synes, han skulle overskride mine grænser. Det endte som bekendt i, at vi ikke fejrede min fødselsdag sammen overhovedet, jeg intet hørte fra ham på dagen og selvklart henvendte jeg mig ikke. Noget tid efter ringede han så, og vi har så talt lidt sammen efter. Det er jo min far trods alt. Gik jeg så hen og troede, at min far evt. var blevet klogere og havde fattet beskeden, så blev jeg da her til morgen meget klogere.

Jeg havde lige talt med ham igår, så da han ringede her til morgen, var jeg lidt uforstående. Først hørte han, hvordan jeg havde det. Så skred samtalen frem om alt muligt, men jeg kunne godt mærke, at der var et eller andet. Han fortæller lidt hvad han skal og så siger han ” ….og så kommer vi imorgen og drikker kaffe hos dig og tager brød med”!! Jeg lugter jo lunten allerede der! Så siger jeg til ham, at han da ikke bare sådan kan inviterer sig selv!!! Hvis folk spørger, om jeg giver kaffe så gør jeg da, men min far er ellers ikke særlig interesseret i at komme til kaffe hos mig, så jeg anede, noget stak under. Han slår det så hen med, det bare er for sjov. Jeg siger så, vi da kan tale om det, og se hvordan jeg har det, efter jeg har sagt til ham, at han ihvertfald ikke skal tage nogen med. Så slutter han samtalen med, at han da synes, jeg skal inviterer ham til kaffe imorgen. Så var jeg godt klar over, hvad klokken var slået.

Da jeg så har lagt røret går det helt op for mig, at han overhovedet intet har fattet, og det stadig er det her pigebarn der spøger!!! Hvis der kunne komme røg ud af mine øren nu så gjorde der det! Jeg ringede så til ham, og direkte adspurgt så var det jo hende! Jeg gad ikke engang prøve at forklare ham noget, jeg spurgte bare hvad h….. han troede, han tænkte på, og så lagde jeg på.

Jeg har skrevet ham en sms, og sagt at jeg hverken imorgen el. nogensinde vil se el. møde HANS veninde og da slet ikke have hende på besøg. Det har ikke noget med hende som sådan at gøre mere, men mindst lige så meget ham. At hun ikke har mere pli, forstår jeg heller ikke, men så igen aner jeg jo ikke, hvad min far i den ende bilder hende ind. Nu er det gode spørgsmål, om han selvom det IGEN er skåret ud i pap, vil blive ved at prøve at stoppe det pigebarn ned i halsen på mig? Dit gæt er lige så godt som mit – et er sikkert, han får ikke held af det! Således startede min lørdag så “hyggeligt” og vi er åbenbart tilbage, hvor vi startede! Lige så stort spørgsmål er, hvorfor h….. han bliver ved?