Tid til forandring


Forleden spurgte Madame, om vi nogensinde har prøvet, at vågne op og være klar over, at det liv, vi lever ikke virker for os mere? Og ja, det har jeg prøvet to gange faktisk. Jeg ville egentlig have svaret ovre hos hende, men blev enig med mig selv om, at beretningen måske var lige lang nok, og faktisk et indlæg i sig selv.

Første gang, jeg lavdede et stort skift, var da jeg flyttede herfra Charlottenlund til Nordfalster. Det skete fordi jeg i flere år, havde haft en drøm om, at flytte på landet. Det fungerede så også rimeligt i nogen tid, men det blev ikke, som den drøm jeg havde haft. Senere flyttede jeg så endnu længere væk, kun på grund af uddannelse – helt til Nakskov. Det er dælme langt væk. Planen var så til en start, at jeg jo så kunne sælge huset, når jeg var færdig og så skulle jeg jo have et godt job, og kunne så beslutte, hvor jeg ville bo. Iøvrigt er foto nummer to udsigten fra min baghave i huset i Nakskov.

Som det vides gik det slet ikke sådan. Helbredet svigtede, og dermed kræfterne. Det svigtende helbred udløste en pension og så langt så godt, om man så kan sige. Jeg er godt tilfreds med det, for det kan ikke være anderledes, men at sidde i et hus, der kræver mængder af vedligeholdelse og reparationer, og være meget, meget langt væk fra alt og alle, var ikke langtidsholdbart fandt jeg så ud af. Og så blev det besluttet, at jeg skulle flytte tilbage igen. Det har jeg aldrig fortrudt. Tværtimod, er jeg utrolig glad for det. Til gengæld er jeg da også glad for, at jeg prøvede drømmen om livet på landet.

Til dem, der kunne få samme ide vil jeg sige. Gør du det, skal du gøre dig klart, at vennerne ikke kommer og besøger dig i samme grad, som du (og måske de) kunne ønske, så du skal i den grad kunne holde dit eget selskab ud. Har du en mand og er det en drøm i har sammen, så er det en helt anden historie, for så er I jo ikke helt alene. Lektien er, at tænke sig godt om, men samtidig synes jeg bestemt, man skal udleve sine drømme så vidt man kan….