Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

Utrolig dårlig teknik-karma

Ja, jeg undskylder for den lidt underlige overskrift, men jeg ved simpelthen dårligt, hvordan jeg skal udtrykke det ellers.

Det hele startede med, at min telefon (HTC One) gik i stykker. Den var i forvejen “en bytter” fordi, den oprindelige telefon gik i stykker.

Så købte jeg det her nye TV efter at have brugt min samlede opsparing på det og ikke mindst 3.000,- kr. på en ret så udduelig elektriker til opsætning, der måtte returnere for de sidste 1.000,- kr. for noget, han havde undladt, og som det så senere viste sig, jeg godt selv kunne have gjort.

Da det så var hængt op, det her TV (Samsung Smart-TV), så ville det ikke holde indstillingerne endsige indlæse udvalgte kanaler. Det kunne indlæse nogle kanaler, men andre på stod den at der var noget galt med mit kabel. Nej det var der ikke, og internetdelen fungerede så også. Jeg ringede til YouSee, Samsung og konsulterede Elgiganten, og ingen kunne give mig en forklaring, jeg kunne bruge. Jeg fik nyt kort fra YouSee, og prøvede med et andet antennekabel og intet nyttede så meget som en tøddel. Altså måtte det retur. Allerhelst ville jeg have haft mine penge retur, så jeg kunne købe noget et sted incl. opsætning, for jeg var rimeligt desperat til sidst. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så nu er skidtet sendt til reparation.

Nu jeg var derovre fredag med TV, så spurgte jeg selvfølgelig til min telefon, som jeg synes, de havde været ukarakterisk længe om. Det var der “selvfølgelig” også problemer med, men fra HTC’s side, som mente at jeg skulle betale dem et beløb større end jeg havde givet for min oprindelige telefon. Jeg forstod slet ikke, hvad det gik ud på, men det modsatte Elgiganten sig, og det var der den lå, og det får den så lov til.

Mens den var til repararation havde jeg lånt en telefon. En udemærket erstatning for en kortere bemærkning. Tror I ikke, at den “døde” i går eftermiddags ganske pludseligt! Hvad sker der lige for min teknik-karma. Den er da gået helt i smadder. Så nu kan jeg en gang mere, tage turen til Elgiganten i morgen eller en af dagene. Indtil da er jeg så uden telefon!

Som ofte er weekenden ikke gået som planlagt. Jeg har intet konstruktivt fået lavet, så nu har jeg besluttet at blive hjemme indtil jeg er kommet et godt stykke videre. Jeg fik lige presset mig selv rigeligt, og så går jeg død på det, og måtte have en pause. Nu kan jeg så starte med, at tage over med telefonen og så må vi se, hvordan ugen går, og håbe på det bedste med alle reklamationer.

En op-og-ned-uge

Som jeg skrev forleden, så var det ikke lige min dag. Det endte med, sådan generelt set slet ikke, at være min uge. Det kan dårligt siges anderledes, når min hr. fader blev indlagt i torsdags. For nu at gøre en længere historie kort, så har han lungebetændelse, som han tydeligtvis har gået med alt for længe. Så nu får en et 100.000 km’s eftersyn og et lille ophold på hospitalet.

Han har det heldigvis bedre, men er da stadig ikke i hopla, om jeg så må sige. Så lige pludselig er jeg incl. hund og alting, og uanset hvad man kan mene om det, så slider det altså på mig, og jeg er helt smadret. Så der sker ikke det vilde. Emil og jeg har været et smut i stalden både i går og i dag, og som det ses ovenfor i dag også Dyrehaven og det er (og er stadig) det mest fantastiske vejr. Det synes hele familien Danmark så også, så Klampenborgvej lignede en myretue og den ellers relativt stille vej ved stalden var også pludseligt helt vildt befærdet. Ulempen ved det, er at man altså ikke kan køre mere end en vej igennem ad gangen. Et andet sted jeg kunne se på min vej, der var godt besøgt, var Loppemarkedet ved Charlottenlund St. også hele Bregnegårdsvej var stoppet med biler.

Ud kom vi og drog udenom Klampenborgvej på indkøb i Lundtofte, og så hjem. Frokost idag var en dejlig vegetarisk Cheeseburger, som smagte virkelig godt. Nu vil jeg henslænge min dag i den store stol og på sofaen, for jeg må med skam erkende, at jeg er smadret. Sådan er det engang imellem, men det bliver jo ikke bedre af, at man så har en hund, der skal ud. Men han er nem at have, det er ikke nær det. Rigtig god søndag til jer.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Anemoner

Som jeg skrev i går, havde jeg beslutttet, at jeg i det mindste kunne gå nogen ture. For selvom jeg bliver svimmel indimellem, så sker der jo ikke noget ved det (udover jeg bliver dårlig) og jeg har det godt med at have gjort noget uanset så, og får motion og frisk luft – og som idag taget fotos. Det højner altid humøret.

Idag havde jeg et helt specifikt mål eller rettere to faktisk. Først og fremmest anemonerne. Jeg har aldrig fotograferet dem før. Hvorfor ved jeg ikke, men det er da klart en fejl, og den måtte der rettes op på. Jeg så dem jo allerede i går, da jeg var ovre og sige farvel til Dr. Jan, men da havde jeg, dum som jeg var ikke taget kameraet med. Altså måtte jeg jo så gå efter dem til morgen og håbe vejret artede sig. Det gjorde det, som det ses. Senere blev det som i går overskyet og temmelig koldt faktisk.

Udover de fine anemoner, så var der et par kogebøger, som jeg ville give min far. Ikke at jeg tror, han får dem brugt, men så har jeg da forsøgt. Jeg rydder ud i gemmerne og der var et par stykker, der var oplagte til ham. Jeg håber, han lyttede til mine ord om, at hvis han først kommer igang, så får han blod på tanden. Vi får se, men ingen kan sige, jeg ikke ikke forsøger.

Hans søde venner, som bor lige overfor ham, som jeg også kender, fik en anden af kogebøgerne. Jeg har flere, som kan fungere som gaver og andre igen bliver solgt her eller hvordan jeg nu kan komme afsted med det. Far og jeg drak en kop kaffe, og jeg fik et lift hjem, for han skulle alligevel ud og køre. En gåtur på en time, er vel også okay alt taget i betragtning.

Udover det, har jeg fået lidt mad, ikke ret meget faktisk. Wraps og en juice er det blevet i dag. Nu er jeg faktisk lidt sulten, så det vist ikke helt nok. Men en kop te skal jeg ihvertfald have, for nu er jeg dødtræt. Som det ses fandt jeg ikke bare hvide anemoner, men i tilgift blå. Fine ikke sandt? Flere fotos samme sted som altid senere.

Forårsglimt og dagens dont


“Hvis jeg var en rig mand kvinde”…. så boede jeg her, sammen med en flok af andre hesteglade mennesker – huset ligger klods op af Galopbanen og er det første hus, der blev bygget på Klampenborgvej – noget jeg gerne vil skrive om en anden gang

IMG_7161opt2_JCC
Som fast læser her, så ved du, jeg har mange favoritheste – her er en af dem “Solo” hedder han, han er helt rødhåret, hingst og ualmindelig dejlig – helt bortset fra, at han også løber stærkt. Han blev 3. i dagens 7. løb – Tertullus Handicap over 1800 m

IMG_7158opt2_JCC
Amalie og Jette på vej ned i Padocken til dagens 1. løb – i baggrunden træner Helle Christensen

IMG_7152opt2_JCC
Et rigtigt forårstegn, dækkener der hænger til tørre i solen

IMG_7151opt2_JCC
Mere forår – Påskeliljer hos Træner Helle Christensen

IMG_7150opt2_JCC
Et fantastisk træ, som dog ville være endnu mere imponerende, var det ikke strippet for sine nederste grene

IMG_7148opt2_JCC
Blå forårshimmel og bare et motiv, jeg faldt for

IMG_7147opt2_JCC
Kontrast, smedejern og sarte liljer

Jeg var som bekendt til løb i lørdags. Inden jeg nåede selve banen/paddockområdet, fangede jeg ovensiddende fotos, som jeg håber, I får fornemmelsen af forår fra.

Dagens dont, var en tur omkring min kære læge, der har valgt at smide stetoskopet nu. Helt forståeligt. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne tage cyklen med, og så gå derover og så kunne jeg aflevere den til reparation/forårstjek på vejen hjem. Det er en pæn gåtur, og selvom jeg var dårlig, så tror jeg luften har godt af mig. Så nu vil jeg om ikke andet, prøve at få gået nogen ture, for jeg får pip af bare at være her, og det kan jeg klare. En bonus er det også, at jeg får fotograferet, og det bliver jeg altid i godt humør af, så det må være win-win.

På vejen fik jeg også fornyet mit mimrekort og så blev jeg præsenteret for at vores billetsalg og kiosk på Charlottenlund station lukker 28. juni. Der er ikke kunder nok. Så må det upraktiske i at skulle til Hellerup fare for os andre stakler. Det går jo nok, hvis man planlægger det, men jeg synes nu, det er en trist udvikling alligevel.

Idag tog jeg så, dum som jeg var ikke kameraet med! Jeg burde have lært det nu, bare altid at tage det med. Jeg mødte anemoner, som var betagende flotte. De er kommet indenfor de sidste dage, så jeg må tage mig selv på nakken og fotografere dem i morgen, tænker jeg.

Lægen havde allerede mange besøgende, og uanede mængder gaver. Mest vin og drikkelse af mange slags, men jeg gik en anden vej, og gav ham en kogebog. Han er yderst kreativ i forvejen så jeg tænker, han passende kunne kaste sig over det, nu han får mere tid. Jeg fik et glas vin og et glas vand, og så tøffede cyklen og jeg hen til cykelsmeden som vil give den en omgang. Den havde blandt andet et punkteret bagdæk og skulle genrelt forårsklargøres.

Så gik jeg hjemad igen og da jeg var kommet ca. 50 meter væk, kom cykelsmeden efter mig på cykel – han skulle da også lige have nøglen til cyklen ellers var det svært, når den var låst. Det havde jeg jo lige glemt i min i dag trætte tilstand. Han fik nøglen og så gik jeg hjem. Jeg var heldig, for de truende skyer, der bragte løfter om regn begyndte at indfri disse lige som jeg nåede hoveddøren.

Nu er det tid til aftensmad og afslapning, så må vi se, hvordan dagen i morgen går. God aften til jer.

Forår og forsvundet fil – ved du hvordan?

Selv når jeg ikke synes, jeg har det specielt godt, kan det altså lykkes mig, at få gjort en del her. Jeg har fået sendt mails, vasket op, gjort rent i køkkenet, støvsuget, skiftet banner her (synes ikke, jeg er helt tilfreds, men det må være lige nu) og så har jeg forsøgt at finde min baggrundsfil. Jeg har kigget alle de filer, der kan være på tale, men kan ikke finde, den det åbenbart drejer sig om. Gad vide om nogen kan hjælpe mig?

Jeg kan nu skifte header, og at skifte baggrunden må jo være nogenlunde lige så enkelt, hvis jeg altså bare kunne finde filen. Det er sikkert basis-viden for mange andre, men jeg må jo nå tingene i mit tempo, og det er altså ikke altid så hurtigt. Et sted tænker jeg, at sålænge, jeg har viljen til at ville selv og prøve at lære nyt, er alt ikke tabt. Nu har jeg rodet for meget, og min baggrund er forsvundet?? Det var i et forsøg på at finde ud af, hvilken fil det er. Nu er jeg lige nøjatigt ikke klogere, og har ingen baggrund. Så I må væbne jer, til jeg finder ud af det. Jeg har prøvet at sætte alt som det var, men stadig er min baggrund nu væk.

Jeg glæder mig til første løbsdag på lørdag, og jeg glæder mig delvist også over det smukke vejr og solen. Når det er sagt, er det jo så noget træls, at måtte blive inde, fordi man småsløj. Småsvimmel og bare sådan ikke frisk. Jeg orker snart ikke mere af det. Jeg mistænker det er allergi, der er på spil, og som så “prikker” til min allestedsnærværende svimmelhed. Det er jo min krop, så mon ikke, jeg kan have ret. Jeg ved det ikke, men jeg ved, det har at forføje sig til lørdag!

Så fik jeg skrevet endnu et indlæg fra Berlin. Det næste tid vil jeg prøve at koncentrere mig om, at få orndet de indlæg færdig. Det kan ikke være for tidligt. Og så stresser det ikke.

Nu vil jeg ordne en sidste ting idag, og så slappe af, det er bestemt ikke for tidligt. Håber din dag har været god.

Opdate: Nu løste jeg simpelthen problemet ved at skifte tema. Nu skal jeg så bare rette det til, men det bliver ikke lige i dag. Jeg har længe været træt af mit tema, så nu tog jeg en hurtig beslutning – fortæl mig endelig, hvad I synes.

Forsigtig optimisme

IMG_6813opt2_Weekend
.

I går var det koldt, men blev varmere som dagen gik. I stalden var det selvfølgelig koldt, og da jeg så landede herhjemme, blev det dejligt lunt. Her i dag har det faktisk været lunt og solen har været der omend, det som det ses, har været diset. Men man aner et forår nu, men man tør jo dårligt. Jeg tillader mig med dagens temperaturer, at være forsigtig optimistisk.

Løgene i mine altankasser og krukker er ligeglade med vejrudsigter, og om jeg er optimistisk eller ej, de skyder. Lige forunderligt er det hvert år, synes jeg. Til gengæld kan jeg for min død ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan holde liv i mine pil. Nu investerede jeg endda i en ekstra flot model, og plantede den i min zinkspand, hvor den skulle stå godt. Ikke om jeg kan holde liv i dem, de går ud for mig – hjææælp! Someone! Det samme gælder min rosmarin, der ellers også stod i en frostfri potte. Skal jeg bare acceptere at begynde forfra hvert år? Til gengæld har min lavendel overlevet og min hortensia, så man kan nok bare ikke få det hele eller? Fortæl gerne om dine erfaringer.

Jeg har været praktisk idag, og fået ordnet lidt hængepartier. Ikke nok, men dog noget. Blandt andet fået ordnet lidt fotos fra sidste år, ordnet nogen betalinger og så har jeg selvfølgelig fået god grøn mad også. Nu synes jeg, at jeg snøfter mistænkeligt! Jeg orker det bare ikke! Varm te må der til, tror jeg!

IMG_6814opt2_Weekend
.
IMG_6815opt2_Weekend
.
IMG_6812opt2_Weekend

Det nærmer sig

At Galopsæssonen starter igen. Vi glæder os alle. Spændende med alle de nye heste, og bare generelt er det jo netop tegn på lysere tider, når sæssonen starter. Det kan dog være djævelsk koldt det første stykke tid, men vi hestefolk er ikke sådan at slå af pinden – eller ukrudt forgår ikke så let – vælg selv 😉

Om ikke andet, så har Martin Svaneborg lavet denne skønne video med dejlig musik til for at vise lidt forårsstemning på banen. Rigtig fin er den – det håber jeg også, du synes!