10.303 skridt i fra høj sol til sne

Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.

Forårsfornemmelser

Det snerper sammen på flere fronter. Først og fremmeste sniger foråret sig ind på os lige så stille. Det skulle disse og indlægget før, gerne illustrere. Dertil kommer at også Galopsæssonen er lige om hjørnet. Det er gået vildt stærkt i år, og som mange kan skrive under på, det bliver værre og værre, med at tingene går for stærkt.

I går var jeg i stalden og der gik det også stærkt. Jeg følte til sidst, at jeg var helt rundtosset så mange heste, jeg fik ordnet. Flere. flere gange, dækkener af, børste, dækkener på og videre til den næste. Når de så kom ind igen, blev der vasket, skrabet og givet en slags dækken på, og senere børstet igen og givet det varmeste dækken på igen. Pyh! Jeg sad dårligt ned hele dagen. Så jeg kan roligt sige, at jeg var til nytte.

Senere kom vores massør og så hjalp jeg ham med en enkelt hest og vi vi en kop kaffe og en god sludder. Men hold nu op,jeg var træt til sidst. Det var en lidt for lang dag, og jeg var ikke hjemme før klokken var 15!! Det er vist rekord.

Unødigt at sige, at jeg intet fik lavet i går, og jeg faldt da også i søvn i går eftermiddag. I dag har jeg hygget mig her og ikke været ude og gå. Nu skal jeg sove, for den står på stalden i morgen, hvor det bliver en lidt hyggelig dag, men det hører i mere om i morgen. Foreløbig rigtig god weekend.

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

Mandagsstemning på en tirsdag

Det var ikke mandag i dag, men derimod tirsdag. Allerede i går aftes, var jeg i tvivl om, hvilken dag det egentlig var. Jeg måtte så galt tjekke telefonen for at være sikker, for det føltes grangiveligt som om i dag skulle være mandag. Indtil jeg tjekkede havde jeg lige fået lullet mig selv ind i den følelse, at det jo så ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne sove, når jeg bare kunne sove i dag. Sludder og vrøvl og jeg lå vågen til ihvertfald kl. 02.00.

Derfor er det unødigt at fortælle, at jeg var mere end kvæstet, da jeg vågnede, men afsted kom jeg og var i stalden ved 7.30-tiden. Jeg fik ordnet striglet en del heste og nusset lidt med Kicker (langtfra nok i dag dog), men der var nok at se til. Og om det var vejret eller hvad det var, hestene var også i mandagsstemning.

Da næstsidste lot tog på bane, var jeg hende der cyklede derned og så det, og så tog jeg hjem bagefter. Jeg var godt nok træt, hvilket også gav sig udslag i, at jeg igen gik ud som et lys efter et bad og en meget lille frokost.

Nu hygger jeg mig her med computer og TV. I morgen får jeg besøg af en veninde, jeg ikke har set i mange år. Det bliver superhyggeligt. Fotos er stalden set fra Ordrup Krat og nederst engen lige bag ved stalden.

Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

Utrolig dårlig teknik-karma

Ja, jeg undskylder for den lidt underlige overskrift, men jeg ved simpelthen dårligt, hvordan jeg skal udtrykke det ellers.

Det hele startede med, at min telefon (HTC One) gik i stykker. Den var i forvejen “en bytter” fordi, den oprindelige telefon gik i stykker.

Så købte jeg det her nye TV efter at have brugt min samlede opsparing på det og ikke mindst 3.000,- kr. på en ret så udduelig elektriker til opsætning, der måtte returnere for de sidste 1.000,- kr. for noget, han havde undladt, og som det så senere viste sig, jeg godt selv kunne have gjort.

Da det så var hængt op, det her TV (Samsung Smart-TV), så ville det ikke holde indstillingerne endsige indlæse udvalgte kanaler. Det kunne indlæse nogle kanaler, men andre på stod den at der var noget galt med mit kabel. Nej det var der ikke, og internetdelen fungerede så også. Jeg ringede til YouSee, Samsung og konsulterede Elgiganten, og ingen kunne give mig en forklaring, jeg kunne bruge. Jeg fik nyt kort fra YouSee, og prøvede med et andet antennekabel og intet nyttede så meget som en tøddel. Altså måtte det retur. Allerhelst ville jeg have haft mine penge retur, så jeg kunne købe noget et sted incl. opsætning, for jeg var rimeligt desperat til sidst. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så nu er skidtet sendt til reparation.

Nu jeg var derovre fredag med TV, så spurgte jeg selvfølgelig til min telefon, som jeg synes, de havde været ukarakterisk længe om. Det var der “selvfølgelig” også problemer med, men fra HTC’s side, som mente at jeg skulle betale dem et beløb større end jeg havde givet for min oprindelige telefon. Jeg forstod slet ikke, hvad det gik ud på, men det modsatte Elgiganten sig, og det var der den lå, og det får den så lov til.

Mens den var til repararation havde jeg lånt en telefon. En udemærket erstatning for en kortere bemærkning. Tror I ikke, at den “døde” i går eftermiddags ganske pludseligt! Hvad sker der lige for min teknik-karma. Den er da gået helt i smadder. Så nu kan jeg en gang mere, tage turen til Elgiganten i morgen eller en af dagene. Indtil da er jeg så uden telefon!

Som ofte er weekenden ikke gået som planlagt. Jeg har intet konstruktivt fået lavet, så nu har jeg besluttet at blive hjemme indtil jeg er kommet et godt stykke videre. Jeg fik lige presset mig selv rigeligt, og så går jeg død på det, og måtte have en pause. Nu kan jeg så starte med, at tage over med telefonen og så må vi se, hvordan ugen går, og håbe på det bedste med alle reklamationer.

En op-og-ned-uge

Som jeg skrev forleden, så var det ikke lige min dag. Det endte med, sådan generelt set slet ikke, at være min uge. Det kan dårligt siges anderledes, når min hr. fader blev indlagt i torsdags. For nu at gøre en længere historie kort, så har han lungebetændelse, som han tydeligtvis har gået med alt for længe. Så nu får en et 100.000 km’s eftersyn og et lille ophold på hospitalet.

Han har det heldigvis bedre, men er da stadig ikke i hopla, om jeg så må sige. Så lige pludselig er jeg incl. hund og alting, og uanset hvad man kan mene om det, så slider det altså på mig, og jeg er helt smadret. Så der sker ikke det vilde. Emil og jeg har været et smut i stalden både i går og i dag, og som det ses ovenfor i dag også Dyrehaven og det er (og er stadig) det mest fantastiske vejr. Det synes hele familien Danmark så også, så Klampenborgvej lignede en myretue og den ellers relativt stille vej ved stalden var også pludseligt helt vildt befærdet. Ulempen ved det, er at man altså ikke kan køre mere end en vej igennem ad gangen. Et andet sted jeg kunne se på min vej, der var godt besøgt, var Loppemarkedet ved Charlottenlund St. også hele Bregnegårdsvej var stoppet med biler.

Ud kom vi og drog udenom Klampenborgvej på indkøb i Lundtofte, og så hjem. Frokost idag var en dejlig vegetarisk Cheeseburger, som smagte virkelig godt. Nu vil jeg henslænge min dag i den store stol og på sofaen, for jeg må med skam erkende, at jeg er smadret. Sådan er det engang imellem, men det bliver jo ikke bedre af, at man så har en hund, der skal ud. Men han er nem at have, det er ikke nær det. Rigtig god søndag til jer.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.