Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

Fødselsdagsgave med forsinkelser

Som jeg allerede har været inde på, så har denne fødselsdagsgave været en med forsinkelser.

Som jeg også var inde på, så ville jeg bytte kuglen. For jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville gå med den. Og så røg ideen jo ligesom. Det var en meget fin gave fra min bror og svigerinde og med alt det bøvl der var for overhovedet at få den, skulle det sørme også være en, som jeg ville blive glad for.

Det var heller ikke noget problem overhovedet. Og de ville kontakte mig, når den kom – erstatningskuglen. Jeg ventede, og ventede! Ingen kugle og ingen mail – troede jeg. Idag efterhånden helt desperat, spurgte jeg mig for i en af mine grupper. Og vi blev enige om, at jeg skulle skrive til butikken igen – og der lå mailen! Kuglen var da kommet for længst. Jeg har før mistet mails p.g.a. måden mails vises på. Det må jeg altså få lavet om på.

Så jeg skyndte mig ud og hente den. Den hedder “Tanker” og er den smukke sølv i midten. Tusind tak til min bror og svigerinde for den fine gave, der endelig nåede frem med mange forhindringer.

Tur med forhindringer

Det var en spændende dag i dag. Jeg skulle besøge en gammel veninde, jeg ikke har set i årtier. Vi var rigtig meget sammen, da vi var helt unge, og havde det altid rigtig hyggeligt. Vi havde aftalt, at vi skulle spise frokost og drikke et glas vin.

Jeg havde en flaske i køleskabet, jeg ville have taget med, men hvad var det første, der skete – den glemte jeg. Men eftersom jeg skulle af på Hellerup og skifte tog, kunne jeg smutte i Netto og hente en anden, og det gjorde jeg og jeg fandt toget til Hillerød, jeg skulle med. Midt i turen fandt jeg ud af, at toget stoppede i Lyngby, og så skulle vi med bussen til Holte grundet en personpåkørsel. Ikke fedt. Nå, men af i Lyngby, hvor der så måtte ventes ½ tme på bussen.

Kender i typen, der bare leder efter det negative, ligemeget, hvad man siger og hvad der sker. Sådan en dame stod der ved bussen. Hun var rasende over at der ikke var ekstra busser, og at det hele ikke gik hurtigere, og når den her bus så endelig kom, så var der garanteret ikke plads til os o.s.v. Jeg var tæt på, at bede hende holde kaje, for hun var en pest. Og selvfølgelig gik det fint og også hun kom med bussen. Men det har hun garanteret også kunnet finde noget negativt i – nej jeg spurgte ikke, jeg holdt mig langt fra hende. Til gengæld mødte jeg en meget sød norsk dame, og vi sludrede rigtig hyggeligt.

Vi nåede Holte og jeg kunne tage toget til Allerød derfra. Påkørsel var på Sorgenfri. Min veninde bor ganske tæt på stationen, så når jeg var der var resten let. Vi bestilte en pizza og drak noget vin og skvadrede og udvekslede liv hele dagen og vi kom også ud og gå en tur med hendes lille hund. Og vejret var rigtig fint, så vi endte også med at kunne side på altanen. En dejlig, dejlig dag i det bedste selskab. Det gør vi snart igen, for det var rigtig hyggeligt. Og hjemturen gik helt som den skulle, uden forhindringer.