Tur tilbage til fortiden

Det var en af de allerførste rigtig forårsdage, og vejret var mere end smukt. Så smukt, at det var umuligt, at blive indenfor. Jeg havde egentlig ikke lyst til at gå min tur, men da jeg først kom ud, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Det er ofte ikke så godt, for så er jeg helt smadret, når jeg skal hjem. Jeg var træt, men det kunne have været meget værre. Så alle de gåture betaler sig heldigvis.

Jeg havde ingen decideret plan for, hvor jeg ville gå hen. Jeg tænkte, jeg ville prøve at gå nogen steder, jeg ikke havde været før. Der er ikke mange steder lige herude, hvor jeg ikke har været, men jeg fik da bevis for, at de findes. Og jeg fik også taget mange fotos.

Det var ikke tilsigtet, men jeg endte med, at gå til Ordrupdal Rideskole, hvor jeg ikke har været, siden der holdt op med at være galopstald for mange, mange år siden. Der var også almindelig rideskole dengang, sammen med galophestene, og jeg var sådan set en del af begge i forskelllige perioder. Havde part på en tidligere galophest, der stod der. Og senere begyndte jeg at ride galopheste for Gert Jensen, der havde træningsstald der dengang. Det var en dejlig tid, jeg aldrig glemmer.

Nu er der kun Islændere og intet andet, og de er allevegne. Der ser anderledes ud nogen steder, men det var ikke uigenkendeligt. Talte med en sød dame, der fortalte, at Galopstalden fra dengang stadig hedder sådan. Den synes jeg iøvrigt så meget mindre ud, end jeg huskede den. Men det er vist meget normalt. Der kommer mere fra den ret lange gåtur, men dette var højdepunktet på turen og derfra gik det retur ad snoede omveje, hvor jeg ikke havde været før. To be continued.

Fotos fra oven:
1. Det første syn, der møder en, når man kommer ind.
2. Mellem, hvad der før var ridehestestald og galopstald og udebokse for ridehestene.
3. Ridehuset ligner sig selv, og det var det, jeg engang tog i tre bukspring på tværs medmine rideveninder kiggende måbende på. En af mange gange, jeg var glad for mine lange ben.
4. Den sorte stald på det her foto, tror jeg ikke var der dengang, ligesom flere af foldende.
5. Galopstalden, som virkede meget mindre.
6. Villaen, der hører til Ordrupdal. Lige min stil. Det ville passe mig strålende at bo der.
7. Samme stald som ovenfor (den hvide til højre i fotoet)
8. Postkassen som var det sidste jeg så, inden jeg gik.

79 år i dag

I dag ville min mor være fyldt 79 år, og det var i januar 10 år siden, vi mistede hende. På en måde, er det jo længe siden og så er det alligevel ikke. Savnet vil altid være der, og jeg kan stadig tænke, at jeg skal ringe til hende. Det lyder måske helt tåbeligt, men det er noget, jeg har hørt fra mange, der også har mistet en forældre eller anden person, de var tæt på.

Mor er hos mig hver dag, jeg tænker på hende og mindes hende. Det gør ikke ondt på samme måde mere, men det kan gøre det indimellem. I dag vil jeg prøve at huske den dejlige fødselsdag, vi holdt for hende hos mig tilbage i 1997 i mit hus, som hun var så glad for – du kan se foto af hende fra den dag her. I dag får hun roser på hendes lille sted, og far, min søster og jeg spiser frokost sammen.

Senere står den på mere godt selskab, alle de søde mennesker og flotte heste på banen. Det er aftenløb, så det starter klokken 17.15, skulle du få lyst og lejlighed. Vejret er som altid ikke til at styre, nu når jeg endelig har taget varmt tøj på, så kommer solen, men jeg kan da tage af senere igen. God lørdag til jer!

Afhentning og kaffe

I går på vej hjem, skrev jeg lidt med en gammel ven. Han har været nævnt her før, og han er stadig en dejlig, dejlig ven. Og jo, jeg så egentlig gerne han var mere, og hvorfor han ikke er det, er der mange gode og private årsager til, som ikke hverken skal eller kan skrives her.

Håret er ikke lyst mere og måske knap så tykt, men smilet og de meget blå øjne, har ikke forandret sig. Og jeg er altid rigtig glad for at se ham. Således også i går, hvor han havde ærinde i byen og ville give kaffe. Rigtig hyggeligt, især fordi det er noget siden, jeg har set ham. Vi sad på et fortov, hvor der var meget befærdet, og man ser altså mange skægge typer. Lige der, lod alle færdelsregler også til at være ophævet, uvist af hvilken grund, så vi fik en på opleveren, samtidig med, vi fik vendt de sidste mange måneder, inden han (som den gentleman han er), fulgte mig til toget og ventede på, at det kom. Det var en meget træt mig, der landede her på adressen og det var godt at komme hjem.

At jeg så betalte senere, i form af at vågne klokken 3, med de skarpeste knive i halsen og endnu mere dårlig, var så det. Så ingen tvivl på, hvor jeg er de næste dage. På sofaen – men kaffen og ikke mindst selskabet, var det værd!

Mandagstema – Fortid


Mor på terassen ved mit hus i 1997, hvor jeg holdt mors 62 års fødselsdag

Ugens Mandagstema er Fortid! Det var mig straks klart, hvilket foto, der skulle bruges her. Foto’et er taget i anledning af min mors fødselsdag i 1997, som jeg holdt i det hus, jeg havde på det tidspunkt.

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min mor, og det faktum, at det at have hende her, er netop, hvad ugens emne er – FORTID!

Morgenredninger og spændende besøg

Det har været en af de der urolige nætter, hvor jeg ikke har sovet særlig godt, og var vågen midt i nat. Tror det der stormeri, giver uro i systemerne…. anyway, så endte jeg på sofaen kl. 4, hvor jeg så så lidt flimmer, og faldt i søvn igen til ved 8-tiden.

Det kan også være eftermiddagens besøg, der giver uro, for der får jeg besøg af en gammel flamme, jeg ikke har set i ihvertfald 20 år. Ikke nok med, at vi ikke set hinanden, vi har overhovedet ikke haft kontakt på nogen måde. For få dage siden fandt jeg så ham på nettet og han skrev så til mig, at han gerne ville mødes og sludre, og tit havde tænkt på mig. Jeg har også tit tænkt på ham, for vi havde da “noget” i ihvertfald nær ved et par år, og jeg var meget, meget glad for ham. Så idag skal jeg så se ham igen, og det er altså lidt spændende…

Redningerne var redninger fra druknedøden på altanen. Det har jo væltet ned med vand i store mængder, så mange af planterne stod begravet i “vand til knæene”, og det måtte jeg jo lige ordne, ligesom min tomatplante skulle have lidt støtte. Nu er der da endelig ved at komme tomater på den…

Nu vil jeg i bad, og så suse ned og hente lidt mælk til kaffen og måske lidt kage. Det er jo ikke hver dag man får sådan et besøg….Jeg har før prist nettet for sine muligheder, det gør jeg så lige igen!