Dagens dejligste


Søs og Miss Valuev (Pistachio – Phoenix Phantom) næsten hjemme fra Dyrehaven. Grunden til at Søs har en bøjle på og en af, er at “Madammen” havde været mere end frisk, så der var grund til at tage bøjler af en overgang. Og jeg skulle hilse og sige, fra hende og jeg, at der stadig er meget glat mange steder

Lille hund og jeg, tager nu oftere og oftere en morgenexkursion til stalden. Dels for, at han kan blive vant til det. Ikke noget stort problem i det. Han elsker det, og vil rigtig gerne sludre med hestene. Så meget, at jeg må holde igen, og i dag fandt han ud af, at han også har en smag for deres mad! Ikke at han tager skade, men det er jo til hestene. Og selvfølgelig også fordi, jeg så kan få de væreste hesteabstinenser stillet lidt i bero.

Det første syn, der mødte os var de her to dejlige damer. Miss Valuev (hun har været nævnt her før, sidst var her), som nu er kommet ind. De dansede ind i Dyrehaven lige som jeg ankom, og vi vinkede på afstand.

Imens gik tiden så godt med at hilse på træneren og få en kop kaffe, hilse på lidt heste og ejere, og få luftet Emil lidt mere og mødt andre søde damer og en enkelt herre (Brian Wilson) og så før jeg fik set mig om, var de tilbage, så der var da gået en times penge. Tiden går i godt selskab ved I. Så kunne jeg assistere med at holde Hendes Højhed, mens Søs ordnede diverse udenfor (lettere end inde), og det var med Emil i den anden hånd. Det gik ganske fint. Så sagde vi pænt farvel efter at have ordnet det, og susede lige forbi “veninderne”. Jeg havde af skade glemt at fylde op på Polo, og det var der to madammer, der ikke var tilfredse med. Så de må have ekstra imorgen, eller hvornår jeg nu kommer forbi igen.

Tak til to- og firbenede – I er en stor trøst i en svær tid.

Vinterferie

Det er tydeligt at mærke, at det er vinterferie, når man bevæger sig rundt i byen. Også i Dyrehaven til morgen, så jeg beviser på det – som ovenfor. Dog indbød vejret nu heller ikke så meget igen. Det var tåget (giver nogen – synes jeg – flotte fotos) og lige da Emil og jeg, havde startet turen fra Enghavelyst mod Fortunen, begyndte der er at falde slud. Godt man er vandtæt, og som sagt, der er altid flot i Dyrehaven. Så jeg nød turen alligevel.

Ved vejs ende fik veninderne Sin Cocos og Cirle Line Polo, og så kunne vi vende næsen tilbage, desværre kun for at finde en tom stald – de var gået allesammen. Øv! Nå, vi prøver bare igen en anden dag, men ved nu, vi skal være tidligere på den.

Godt jeg tog mig sammen

Forleden dag tænkte jeg at vejret var så fint, at jeg nu, hvor jeg havde bilen skulle jeg køre ud og går en tur i Dyrehaven. Selvfølgelig kan man cykle derud og cykle en tur i den, men så bliver det altså også en væsentlig længere affære. Det andet er altså mere overskueligt på en eller anden måde. Især når man får ondt. Og det er også min gang, jeg skal træne ikke cykleriet. Forleden kunne jeg ikke tage mig sammen. Der var ikke for fem flade øren energi tilbage til noget som helst. Men idag var der uvist af hvilken årsag, for igår var jeg mere død end levende. Det svinger meget. I det hele taget synes jeg, at jeg er meget, meget træt p.t., men har nu indkøbt jern, så får vi se om ikke det hjælper på det. Jeg glemte at tale med Dr. Jan om det forleden, men ingen grund til faktisk, for det første han vil foreslå er jern. Så nu prøver vi det først. Jeg er jo en erfaren patient :O Uanset er jeg glad for, at jeg tog mig sammen og gik min tur idag – hele 45 minutter blev det til og som det ses lidt fotos også. Flere end her vist. De er på Flickr senere. Jeg skulle slet ikke skrive blog, men up-to-date med mails. Det kommer jeg også, men jeg har svært ved at lade være. Nu kan hovedet ikke så meget mere idag, men pyt skidt. Jeg når det nok.


Det første syn, der møder en ved Fortunen – småkravl og hottentotter ;-) = Ponyer – dette kun sagt kærligt, for de er sgu søde de små kræ


To “hottentotheste”= Islændere på vej hjemover – jeg mødte en mere senere, som jeg fik lov at hilse på


Udsigt udover sletten med det dekorative Eremitageslot i horrisonten


Jeg så ikke så meget som et halvt rådyr, men jeg så deres fodspor, så de havde været der


Hestefodaftryk


En til “hottentot” – jeg skulle selvfølgelig hilse på. Og jeg fik også fornøjelsen at hilse på Christian, som forpagter ponyudlejningen. Han har nemlig også tilknytning til Galopsporten, så vi kender hinanden