Historien om en bænk

Bænken til Frankopt2

Som jeg snart har fortalt nogle gange nu, så er det store-oprydning her i øjeblikket. Det gode er, at man får overblik over, hvad man har og ikke mindst finder man ting, der har været væk for en.

Men lad mig starte med begyndelsen. Inden jeg flyttede på landet i 1997, boede jeg i Skovshoved et spytkast herfra, hvor jeg nu bor. Jeg havde en lejlighed der, som på mange måder var en fin startbolig, men den var for lille. Men det var ikke den, jeg skulle fortælle om, men derimod bænken.

Mens jeg boede der gik jeg selvfølgelig også tur, og nær ved, hvor jeg boede, stod denne her bænk. Jeg synes den var vanvittig smuk, men den var så faldefærdig (det fremgår ikke tydeligt at fotoet, hvor meget), at pustede man til den, ville den nok gå fra hinanden. Dem der boede der var ikke ligefrem folk, der passede på deres ting, hvilket hele huset bar præg af.

Dengang kendte jeg en dygtig snedker (jeg kender ham sådan set stadig), og jeg håbede langt henad vejen, at jeg kunne få den her bænk bygget, når jeg engang flyttede i hus. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg fotograferede den, og skrev alle mål ned og beskrev så godt jeg formåede, hvordan den var sat sammen. For nu at gøre en lang historie lidt kortere, fik jeg jo aldrig brug for eller endsige råd til at få den her bænk bygget. Min snedkerven fik heller ikke noget hus, og er siden emigreret, så foto og mål lå bare og samlede støv.

På et tidspunkt slog det mig, at var der nogen, der kunne have glæde af den her bænk, så var det vores allesammens Bonderøv Frank. Men der var lige et problem – jeg kunne ikke finde foto og mål. Jeg var knust ved tanken om, at jeg ved en fejl måske var kommet til at smide dem ud. Jeg ledte højt og lavt, men fandt ikke. Nu har jeg så haft gang i den store oprydning, og hvad finder jeg her forleden? Foto og mål, og i dag har jeg sendt til Frank på mail, så må vi se, om han, som jeg synes det er et projekt for ham. Personligt synes jeg den ville passe fantastisk til hans flotte hoveddør og huset i det hele taget. Jeg er ihvertfald glad for, at jeg fandt uanset, for jeg kunne heller ikke tro, at jeg havde smidt ud. Så det var historien om en bænk, og hvordan det kommer meget godt ud af at rydde op.

View my bug

Profil på Viewbugopt2

Kender du Viewbug? Det gjorde jeg heller ikke, indtil for noget tid siden. Der er andre fotosider, der er faktisk mange, men denne skilte sig ud, syntes jeg, og jeg meldte mig derinde.

Det jeg fandt sjovt, er at man får vurdering af de andre og kan deltage i konkurrencer og udfordringer etc. Jeg har den gratis profil, men man kan også vælge andre betalende løsninger. Så får man også flere muligheder, men man optjener også “point”, når man vurderer andres fotos. Klik på foto ovenfor, så kommer ud ind på min profil, hvor jeg uploader de af mine fotos, jeg selv synes er de bedste. Det er lidt sjovt, at se, hvad andre synes.

Et genfærd eller en dobbeltgænger

IMG_6934opt2_Klampenborg
Ordrup Jagtvej 3. marts 2012

Kender du det, at du suser rundt og lurer lidt på, hvad du kan finde om en bestemt person? En gammel kæreste, kærlighed, ven, veninde, chef – hvad som helst? Sådan en runde tager jeg engang imellem. Jeg er før blevet overrasket over, hvad jeg har fundet!

I går var det så en overraskelse af de større. Det var det på flere måder. Den her person betød rigtig meget for mig engang – som i jordskælvsrystende, livsændrende meget! Og omvendt. Så behøver jeg vist ikke sige mere, og dem som kender den private historie bag ordene her, ved at jeg ikke har overdrevet, nærmere underdrevet. Det gjaldt så også den anden vej, men anyway…..

Jeg var godt klar over den her dobbeltgænger – ihvertfald fandtes af navn , for det var en ting, jeg var blevet fortalt dengang for snart meget længe siden. Hvad jeg ikke var forberedt på var, at det også var af udseende. For ikke længe siden var det sådan, at jeg fik sus i maven eller ondt i hjertet, hvis jeg så noget, der kunne minde om vedkommende. De dage skulle så være forbi, men man ved jo aldrig og det her foto, jeg faldt over igår, burde næsten. Men intet skete. Jeg var observerende og iagtagende og det var en fed fornemmelse. Men det var dælme uhyggeligt, så ens de to er af udseende ihvertfald – og jeg mistænker iøvrigt.

Så kunne nogen måske forledes til at tro, at jeg stadig har noget i klemme der. Nej jeg har intet som helst i klemme. På et tidspunkt ville jeg gerne mødes over en kop kaffe og bare sludre om, hvad der skete sådan helt venskabeligt – intet andet, men ikke længere – det tog er kørt – nu er det ligemeget. Og min søgen i går, var kun ren nysgerrighed, for jeg håber vitterligen, han har det godt, selvom vores forløb langt fra endte godt. Så nej vil ikke have ham tilbage, men det er der tilgengæld andre, jeg ikke kan sige det samme om…. That’s life I guess!

Sangen er med mine gamle all-time-favoritter The Osmonds og hedder The Proud One og er en af dem, jeg har hørt, når jeg har været ulykkelig udi kærlighedens affærer. Teksten får du her og med den ønsker jeg fortsat god søndag – og så glæder jeg mig iøvrigt vildt til at få min CD med dem.

Livin is dyin
Cause love youve left me cryin
Now theres no use tryin to go on

Each night I dream baby, pretendin
Therell be a happy endin
Burnin down deep inside
Got a heartbreak that I cant hide

Chorus:

Im not the proud one, I need you
Im beggin to you baby, please
Youre the proud one, believe me
This poor man is down on his knees

Baby, please

Oh baby, remember
The love we shared so tender
Hoping that forever youd me mine

I wish you could hear me, oh baby
If only you were near me
I didnt know what I had
Dont ya know that I feel so bad

God weekend med et kig fra sommeren

IMG_1651opt2_IrishDay
IKEYVET 3-ÅRS Maidenserien opløb fra venstre: Specific Hill/Rafael Schistl (3.), One Direction/Manuel Martinez (1.) og The Black Balsam/Valmir de Azeredo (2.)

Det er langt fra sol og sommer. Tværtimod lover de frost og rigtig vinter langt hen i marts. Hm! Lad os nu se, hvor slemt det går. Uaset er der et godt stykke derhen.

Rart er det så at kigge i arkiverne og mindes varme dejlige dage omgivet af smukke heste og ikke mindt en masse dejlige mennesker også. Jeg prøver desperat at få styr på arkiverne, og så falder man jo over mange skønne ting, man helt har glemt. Det har sine fordele også, og må hjælpe til at hive stemningen lidt op her, mens det svimler.

Efter jeg så noget om området her på TV (endnu et madprogram), drømmer jeg også om ferier til varmere himmelstrøg, noget jeg ellers ikke plejer. Det passer vist helt fint, at jeg bare drømmer, eftersom der er en trillion andre ting før det. Området er meget besøgt – også af blandt andre Rockstjerner som Mick Jagger, så billigt er der nok ikke lige….jeg ved det ikke, men dejligt ser der ud. Drømme må man godt. Har du været der, så skriv endelig og fortæl, også om Italien generelt og prisnivau.

Rigtig god weekend til jer.

God gentagelse og dagen


Opskriften på den her ret, har jeg bragt før, men det bliver den ikke dårligere af. Idag med butternut og ristede kartofler og lidt salat til

Dagen har været lidt travl faktisk. Så travl man nu har, når man er sløj og svimmel. Her trængte for noget rengøring, så nu måtte jeg lige tage mig sammen. At jeg så ikke blev helt færdig, er der ikke at gøre ved. Så må jeg gøre resten imorgen. Jeg mangler at vande blomster og støvsuge og vaske gulv. Men set i lyset af det besøg jeg får i morgen, er det måske meget godt bare at gå let over det og så gøre lidt mere mandag evt.

Udover at gøre rent og vaske op og rydde op, har jeg afrimet fryser. Det var HÅRDT tiltrængt, og jeg bander over, jeg ikke købte et der selv afrimer. Det var pakket med is. Øv, men det blev gjort og det er skønt når det er overstået. Men det tog også de sidste kræfter, så jeg nåede ikke mere. Ellers har jeg sludret med en gammel ven på messenger og set Breeders Cup fra Santa Anita Park (i skrivende stund). Det er noget andet end danske forhold – på alle måder og ikke mindst præmiernes størrelser!

Jeg er stadig ikke frisk, bare træt og ikke rigtig syg og ikke rigtig rask, men sløj nok til intet rigtig at kunne. Så irriterende. Nå, men nu kan jeg da slappe af i et relativt rent hus med rent sengetøj og alting. Suk! Som sagt står der en særlig gæst på programmet i morgen og galop fra det svenske. Jeg er stadig syv sind med hensyn til nyt objektiv, men min gode ven, har gjort mig lidt klogere. Der skal vist lægges en plan for de samlede finanser. To be continued….

Hold da op!


Jette og Maltho fotograferet på Klampenborg i morges, hvor det som det ses var tåget og trist – Maltho har ellers gjort sig stort fortjent til hyggestunden – 2 sejre indenfor 4 dage kvalificerer klart

Om det er tågen eller jeg bare lige har ramt “noget” ved jeg ikke. Men faktum er, at de herovre, er gået helt i selvsving over det her ene foto, som er taget med min mobil. Det viser ihvertfald noget om, at det ikke altid er fotos taget med det vildeste udstyr, der rør noget i folk. Og taget i betragtning, hvor mange jeg ellers tager iøvrigt er det lidt sjovt.

Det var en trist dag vejrmæssigt, men derudover hyggeligt nok. Fik givet masser af TLC til “drengene” og hjulpet med diverse og var en tur (som det ses) med træneren nede og se vores heste gå en lille breezer. De gik faktisk rigtig godt, så en god dag. Egentlig skulle jeg have været til et arrangement til aften, men det måtte jeg aflyse af flere grunde, og godt det samme – jeg gik ud som det berømte Julelys, da jeg kom hjem.

På vej hjem var jeg forbi “min” park for at se, om der var nogle æbler til mig. Der var en lille smule, men det træ der gav flest er beskåret kraftigt (ellers tror jeg også det ville væltet – er meget gammelt) og nu er det ikke nær så lukrativt som sidste år desværre.

Testkørsel, fotografering, fest og farver

Lige nu skal jeg i bad, have tøj på, og så går turen ellers ud i verden. Først skal jeg på jagt efter noget drikbart som skal medbringes til en lille staldkomsammen i aften. Så ud i verden og teste den nye cykel og tage dejlige efterårsfarver – solen skinner – Yeah!!! Og så på galopbanen og bagefter fest med staldtøser. Hvor god en lørdag er det ikke lige??? Håber jeres bliver mindst lige så god! Nu jeg har lånt fars bærbare kører det med fotos igen, og jeg er HÅBLØST bagud, men jeg skal gøre, hvad jeg kan. Om ikke andet løber jeg ikke tør for noget at skrive om foreløbig 🙂

Besøg i Haveforeningen Bernstorff

Jeg kender ikke meget til Haveforeninger/kolonihaver, men jeg har været på besøg i en før, fordi en hesteveninde, der har en, og så kendte jeg en for mange år siden, der boede i en sådan fast (hvilket ikke er tilladt, men det er en anden historie). Da jeg var i Benedictes have, havde jeg også stor lyst til at få en have. Jeg har altid elsket at rode med planter og jord, men har jo så stillet mig tilfreds med altanen. Tanken om et haveforeningshus har dog luret i baghovedet lige siden.

Nå, men uanset, så er jeg ihvertfald nået så langt, at skal jeg noget med have, så skal det ikke være et rigtigt sommerhus, men en kolonihave nær her. Både fordi jeg jo ikke har bil, men også fordi jeg så både kan være i haven og dyrke de elskede heste samtidig. Smart ikke sandt? Altså, så dog jeg afsted igår for at kigge på den haveforening, jeg ønsker mig, HVIS jeg skal have en sådan en have – Haveforeningen Bernstorff! Jeg kører fobi denne have så snart, jeg har en bil, og på cykel ville jeg også gøre, hvis jeg skulle cykle til Netto f.eks. Der er et busstop lige udenfor nedgangen til haven, så den løsning, kan også vælges. Nå, men lad os nu se, hvad det bliver til. Ihvertfald fik jeg ikke mindre lyst, efter gårsdagens tur derude. Fantastiske haver, og så mødte jeg også nogen rigtig søde mennesker. Tusind tak til dem for deres imødekommenhed, det var helt uvurderligt, og tyder da på en rigtig dejlig plet også rent menneskeligt. Du kan se alle fotos her.

Mandagstema: Sort & hvidt

Mandagstemaet er Sort & Hvidt. Og som så ofte før, faldt noget mig ind med det samme og det var dette foto, af min nu desværre afdøde hankat “Tutten”. Fotoet er taget med mit analoge spejlrefleks. Jeg ved ikke nøjagtig hvilket år det er fra, men jeg ved, det er fra før 1997.

Jeg gik på et fotokursus, og dette var den første opgave vi fik, og jeg fik meget ros for det, og det er spot on, som jeg husker min lækre mis på 8 kilo. Han var iøvrigt rød og det har gjort, at jeg smelter, når jeg ser en rød kat. Han var meget speciel og kunne kun lide sin mor, så stor var min sorg, da han forsvandt i en alder af 11 år. Fotoet illustrerer, hvor dejlig han var og er netop sort/hvidt. Og det er ikke noget, jeg elles har gjort det i ret meget, men lige dette er jeg vild med, og det hænger også på væggen.