En kliché udi fotografering

IMG_6851opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6872opt2_DyrehavenMorgen

IMG_6887opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6890opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6921opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6942opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6948opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6959opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6961opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6980opt2_DyrehavenTidligMorgen

Min veninde, havde sagt til mig, at nu måtte jeg altså komme ud og se kronhjortene og ikke mindst tågen over sletten tidlig morgen. Så det tog jeg mig sammen og gjorde her i dag. Det var en dejlig tur bortset fra, at jeg klovn havde taget for små sko på og kom hjem med våde fødder. Så dum kan man være, men jeg fik som det ses fotograferet kronhjorte også brølende.

På min tur rundt var jeg så heldig at møde mange af mine galop og staldvenner, så det var rigtig skønt oveni, at det var en fantastisk smuk morgen. Men varmt var det ikke. Jeg havde for første gang mine termostrømper på.

Efterfølgende var jeg i stalden med forsyninger af guf til Kickermusen og som tak fik jeg de dejligste våde kys. Så var dagen ligesom fulendt og jeg fik selvfølgelig hilst på alle dernede også, hvilket altid er en bonus.

Vel herhjemme igen fik jeg noget mad, ordnede disse fotos og så måtte jeg kapitulere. Jeg kunne simplethen ikke holde mig vågen. Og så er jeg iøvrigt lige vågnet for en time siden!! Så nu vil jeg smutte i seng igen, og så er der endnu en forhåbentlig dejlig dag i morgen.

Copyright forklaret/copyright explained

IMG_6501opt2_London_2015

Her forleden faldt jeg over en artikel, som jeg synes var ganske aktuel og informativ, og eftersom der også er copyright på tekst, så skrev jeg til ophavsmanden og spurgte, om jeg måtte gengive hans undskyldninger på dansk. Det fik jeg lov til (som man meget ofte gør, når man spørger først), så derfor har jeg fornøjelsen at dele:

“10 dårlige undskyldninger folk bruger når de stjæler et foto fra internettet”:

Her er det forklaret så alle skulle kunne forstå det, og selvom de ikke forstår det, er der ihvertfald ingen risiko for at alle eventualiteter ikke er dækket her. Vær venlig især at lægge mærke til nummer 8!. Og så husk, dette er ikke noget, jeg har fundet på, det er loven.

If you want to read the original excuses in English they’re right here.

1. Der var intet “copyright” logo eller andet vandmærke på fotoet. Copyright er der automatisk. Så snart en amatør eller professionel fotograf rammer udløseren på kameraet, gælder alle copyright love dette foto. Derfor behøver en fotograf ikke at specificere på foto eller på hans website, at foto er beskyttet af compyright. Så medmindre der står andet, er der copyright.

2. Fotoet er på Internettet, derfor er det til fri afbenyttelse! Er et foto let at kopiere, når det er på Internettet? Ja. Mister et fotos sin copyright status, når det bliver uploadet på internettet? Nej.
A photo does not magically fall into the public domain when it’s uploaded to the Internet. Fotografen beholder sin copyright og afhængig af land, gør han det et sted mellem 50-70 år efter hans død. Kun derefter vil det være offentlig ejendom.

3. Jeg fandt det på Google Image, derfor er det til fri afbenyttelse. Google Image er ikke en fri fotoagentur. Google ejer ikke nogen fotos vist some et resultat af den søgen. Google’s job er at finde fotos der passer til din søgning. Nogen andre ejer fotos og copyrights.

4. Det er på Facebook og alt på Facebook er offenligt domæne.

Modsat almindelig viden, taber en fotograf ikke sin copyright når hans foto uploades til Facebook. Facebook’s brugerregler siger:

Du ejer alt indhold og information, du poster på Facebook

So du kan dele et foto postet på Facebook? Normalt ja, men under betingelser. Facebooks brugerbetingelser siger:

Du bestemmer hvordan (dit foto) bliver delt via din privatlivs- og applications indstillinger.

Dette betyder at et foto på Facebook, kan deles af en anden bruger ved at bruge “dele” knappen og kun hvis fotograften tillader det i sine indstillinger. Du må ikke gemme det på din computer og bruge det nogen andre steder på Facebook eller Internettet.

5. Jamen jeg tjener ikke penge på dette foto! Det er kun til (min blog/mit personlige website/min facebook etc.). Om du tjener penge ændrer intet. Det er stadig en overtrædelse af copyright. Her i Canada (der er også regler i DK), siger Copyright lovene at du kan få en bøde på mellem $100 og $5,000 pr. foto, hvis de bruges på et ikke kommercielt formål. Du tror, du aldrig vil blive sagsøgt for at bruge et foto til et ikke kommercielt website? Tro om igen. Det er usandsynligt, men det ER muligt. (det kunne være så meget som mellem $100 and $5,000 brugt på et kommercielt formål).

6. Der var fotografens [logo/navn/email] som vandmærke på foto. Hvis han puttede det på, var det så han kunne reklamere for sin forretning, når vi deler fotoet, ikke? Nej, simpelthen nej.

7. Dette foto ser ikke godt nok ud/originalt nok, til at blive beskyttet af copyright. Fotografer et stykke hvidt papir på et hvidt bord midt i en snestorm med din iPhone. Dette foto vil være lige så beskyttet af copyright som det sidste kendis foto af Annie Leibovitz skudt med $200,000’s udstyr.

8. Jeg er på dette foto, derfor må jeg bruge det!
Dette virker logisk, men nej. Efter loven er det fotografen, der har copyright på dette foto, fordi han tog det. Fotografiet, er HANS artisktiske fortolkning af dig.

Så hvis du blev fotograferet mens du var til en sportsbegivenhed eller du var motivet på hans gadefoto, skal du spørge fotografen først, før du bruger det.

Hvis du har hyret en fotograf til at fotografere dig f.eks., har han formentlig givet dig tilladelse til at bruge det. Dog har han stadig copyrighten.

9. Jeg skrev fotografens navn under foto på mit website. Det er god reklame for ham! I de 7 år jeg har været professionel fotograf (Francis Vachon), er der aldrig nogen, der har ringet for at hyre mig og har sagt, at de fandt mig tilfældigt på et foto på Internettet.
Copyright loven inkludere begrebet “monopol til økonomisk udnyttelse” af et foto. Kun ejeren af copyright kan bestemme, hvordan et foto skal bruges. At gøre “reklame” for fotografen er ikke nogen gyldig eller lovlig grund til at bruge et foto uden først at spørge fotografen. Særligt når det ifølge loven er påkrævet i de fleste lande, at man kreditere under et foto, selvom man har betalt for at bruge det.

10. Millioner af mennesker gør det!
Dette argument holder ikke. Medmindre du kan vise mig loven, der siger hvor mange mennesker, det nøjagtigt kræver, der gør noget ulovligt for at gøre denne handling lovlig.

Når alt dette er sagt….Er det muligt, at overvåge nettet og stoppe alle overtrædelser af copyright? Nej det er teknisk umuligt, at stoppe nogen fra at kopiere dine fotos og det ville kræve tre liv at sagsøge alle overtrædelser. Lad os sige det sådan her: Hvis du ser en ubevogtet cykel i en park, ville du så beslutte ikke at stjæle den fordi du var bange for at blive fanget, eller fordi du ved, det er moralsk forkert? Hvis det er den første, kan jeg ikke hjælpe dig. Hvis det er den sidste, vil denne post måske ændre din opfattelse af, hvordan “vi” skal bruge fotos på Internettet.

Tak til Francis Vachon for brug af hans undskyldninger, som jeg ikke selv kunne have formuleret så fint. Thank you Francis for the use of your excuses, that I couldn’t have written as well myself.

Et pletskud og mandagstravlt

IMG_0014opt2_BMSommerhandicap

Jeg har nævnt det for jeg før, der er altid et foto, man er særlig glad for, efter sådan en dag med fototagning. Jeg har ikke haft så meget tid siden i går til at se fotos igennem, men jeg er sikker på der er flere gode. Når det er sagt, så fremstår dette foto allerede nu alligevel som en klar favorit fra dagen. Om der skulle dukke andre op, jeg føler kan matche det, ved jeg ikke endnu, men jeg tvivler. Et særligt foto, en særlig hest og en sød pige – det går man ikke galt med.

Dagen i dag har været tilbragt dels i stalden, hvor jeg havde fornøjelsen af verdens bedste Kicker til 55 minutters gåtur i Dyrehaven. Vi var meget af tiden truet af tunge sorte skyer, men de gav kun et par dryp til en start og ellers fik vi vores tur i fred heldigvis. Vi mødte mange på vejen og det er altid hyggeligt. Dog var mødet med Candy og Lene knap så vellykket, mest fordi Candy ikke var med på Lenes ide om græsning, men så blev hun fri, og vi kunne fortsætte vores tur.

Efter stalden var jeg et smut nede og se til far, kun for at opdage, at han var “gået til frokost” og så ville jeg ikke forstyrre og gik igen. Det viste sig dog, at han var taget ud af huset endda, så det havde jo nok været rart at vide. Så kørte jeg ned og hentede noget tøj til ham og tømte postkasse.

Dernæst fik bilen en støvsugning. Hvornår den sidst har fået det skal jeg ikke kunne sige, men den trængte i den grad. Jeg var igang i 40 minutter og var helt ødelagt til sidst, men man kan da tydeligt se forskellen. Der mangler lige det sidste, men det får så blive en anden dag, hvor jeg også skal pudse og polere indvendig.

Nu har jeg slappet af her og vil have et tiltrængt bad og finde ud af, hvad jeg skal spise til aften. Imorgen står den på et nyt forsøg på at besøge far og så frokost med en veninde. Så det bliver dejligt.

Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

The Jockey

Jeg har nævnt det før, at der som regel er et foto, der er en favorit fra dagens “høst” om man vil. Da jeg tog det her foto, var jeg i tvivl om, at det ville blive godt, men heldigvis, er det jo fint bare at skyde løs og skrotte bagefter. Så sjovt, når fotos man var i tvivl om, så bliver favoritten for dagen.

Jockey’en er en af flere, som jeg jo kender fra banen og som også har redet flere af vores heste – Martin Rodriguez – en god jockey og en rigtig sød fyr.

Sluseholmen tur/retur


Midt på Kgs. Nytorv sad en maler. Af åbenlyse grunde, ved jeg ikke, hvem han er


Det Kongelige Teater, hvor jeg aldrig har været – gad vide, om jeg kommer det…


DONG er ikke til at komme udenom


Jeg elsker dette smukke pakhus, men hold op, det er vandalisme med den “3” reklame


En endnu tom grund, og en af de nye beboelseejendomme bagved – køn er den ikke, som meget af det, der er så moderne


Det giver noget særligt med alt det vand rundt omkring alting, det kan man ikke komme udenom


Udsigten fra 5. sal hos min søster – slet ikke dumt


Havnebussen kommer lige forbi, vist hver ½ time – vi ville have været med en tur, men rendte tør for tid – det gør vi en anden gang


Bella Sky gør sig godt som baggrund for hvad som helst næsten


På vej hjem – igen fra bilen

Som altid, har jeg svært ved at begrænse mig – sorry! Synes, der var mange gode fotos, og alle af noget så forskelligt. Fotos er fra fars og min tur ud til min søster på Sluseholmen. Der er masser af ejerboliger, men ved eftersyn d.d. kan jeg konstaterer, at ventetiden på lejeboliger derude ikke er voldsom – endnu! Skynd dig at blive skrevet op, hvis du har den slags lyster, for det bliver nok ikke ved, at være sådan.

Også en gentagelse. Det er for mig stadig mirakuløst at kunne tage fotos, uden at skulle tænke i pris pr. tryk og film, der løber tør og alt det gejl. Tænk jeg kan fotofrafere til jeg segner og så bare slette. Det gør jeg jo som bekendt også, og jeg beklager, I må lide under de år, hvor jeg næsten ikke fik fotograferet, fordi jeg simpelthen ikke synes, jeg havde råd, medmindre, det var særlige lejligheder. Nu er går jeg så lettere amok, og det bider mig (ihvertfald i hestesammenhæng) voldsomt bagi (for nu at bruge et lidt pænere udtryk), og jeg bliver nødt til at slå bremserne voldsomt i, for der skal ryddes op. Jeg tog heller ikke mange sidste løbsdag (hvis ca. 400 kan kaldes lidt, og det kan det desværre i forhold til vanliget dobbelt op).

Anyway, jeg er også forbavset over, hvor gode fotos, man kan tage i farten, det vil for mig sige fra bilen – selvsagt som passager, eller fra toget, hvor samme jo gør sig gældende. En del af fotos ovenfor er således taget fra bilen og er blevet – synes jeg selv, rigtig gode.

Fotograferingen til en side, så var hele formålet med turen jo, at min søster i anledning af mors fødselsdag, havde invitret til frokost. Vi fik den dejligste tomatsuppe med linser, ristede champignon og ditto brødterninger i og gammeldags æblekage (som jeg glemte at fotografere). Det smagte virkelig godt. Nevørne var der også, noget der med deres mange aktiviteter ikke var givet, men det var super at se dem, og vi sludrede og spiste og havde en dejlig eftermiddag. Det må vi gøre snart igen. Vi brød op, og far smed mig hjem og så var det videre til aftenløb på Galopbanen – pyh!! Jeg lider så under al den aktivitet nu, men sådan er det altså, det kunne ligesom ikke være anderledes. To be continued….

Bellevue på en gråvejrsdag

Det var slet ikke meningen, men ofte så giver den slags fototure de bedste billeder. Jeg vågnede med hovedpine – den har jeg så endnu, og havde ikke lyst til meget. Men den opskrift, jeg har sat mig for at lave til middag, krævede, at jeg tog et smut i byen. Så afsted skulle jeg. Greb kameraet i håb om, at blive inspireret på vejen og det blev jeg selvfølgelig. Det er lidt en “erhvervsskade” det med fotograferingen, for man ser motiver allevegne. Ikke altid, men næsten. Lige nu er der alt det udsprungne, og det i sig selv, er jo en smukt motiv.

Inden jeg kom afsted, fik jeg lige kigget mail og der var mail fra min optiker. Jeg har sprunget en gang check over, men det sker der ikke det store ved, for linser havde jeg, og der har aldrig været noget med mine øjne og syn. Men nu var det på tide, og jeg ringede, og ringede, men intet skete…. Meget underligt. Jeg smed dem en mail, efter at have tjekket at jeg kunne ringe til min fastnet, at jeg havde prøvet at ringe, men ikke kunne, men at jeg ville kigge forbi.

Da jeg så kom lidt videre i teksten slog det mig, at jeg længe har haft en vision om at fotografere de nye livreddertårne, der er kommet på Bellevue Strand. Men jeg gad ikke, når der var en mill. mennesker i sommers og fik det aldrig gjort. Den dramatiske himmel i dag var faktisk perfekt, så afsted mod Bellevue gik det på cyklen. Selv på vejen derop, var der motiver og du ser lidt af det hele her. Jeg er blevet helt ferm til ikke at bruge auto-funktionen mere, men at instille mig frem, og i dag legede jeg med lukketider og alting. Synes selv, det er blevet helt godt.

På vejen hjem var jeg forbi min optiker, der bare er verdens bedste, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Både på dygtighed og kundeomsorg. Jeg har haft den samme optiker, siden jeg var ca. 15 og da der kom nye ejere, var jeg selvsagt meget spændt på, hvordan det ville være. Det var nøjatig lige så godt, for ligesom min hr. læge i sin tid sørgede for værdig afløsning, så gjorde min optiker det samme. Så servicen og kvaliteten er stadig den samme. Skønt, der stadig findes den slags steder!

Jeg fryser, synes det er hundekoldt og bare slet ikke noget, der minder om sommer, men det kommer forhåbentlig – det må meget gerne regne af her i dag, og så blive godt for resten af ugen og længere. Fredag er galopdag og det er altså alt andet lige sjovere i tørvejr.

God weekend incl. links


Oliver Wilson på Maltho og bag ham Manuel Martinez på Simbad (FR) i Copenhagen Golden Mile 4. august 2013

Det er fredag, og tid for links og lidt småsludren. Der er ikke meget “sludren” over mig i dag, jeg er træt, har hovedpine og i det hele taget ikke meget værd. Af samme grund blev dagens staldtur udsat til i morgen, i håb om bedring. At jeg vågnede klokken 2 og ikke kunne sove, og først faldt i søvn igen klokken 5, hjælper ligesom heller ikke på noget som helst.

At sige, jeg er negativ over TV, forslår vist heller ikke, men nu håber jeg så bare, at de holder, hvad de lovede, og sender mine penge retur, så jeg kan komme videre og købe et andet TV.

Jeg fik lavet lidt i går. Min to-do-liste svinder langsomt, men sålænge den bare svinder, må det være godt nok.

Først lidt af det alvorlige og så lidt af det sjove bagefter, det må være sådan. Det er vitterligen en kæphest for mig, det med rygningen. De unge mennesker forstår ikke, at det rammer dem som en boomerang lige pludselig, og de har ingen ide om, hvor ufedt, det er ikke at kunne få luft – permanent. Spørg manden her, så kan han fortælle dig det. Smid nu de smøger for hulen.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Det med adoption, det er et meget komplekst spørgsmål, og der er ikke en løsning, der “virker” i alle tilfælde. Her er det så igen gået helt skævt, og det kan have indlydelse på adoptioner fremover.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks


Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over 🙂 Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!
Læs resten