Forsinket fra Tuborg Havnefront

Som sagt, så var jeg på Tuborg Havnefront forleden i medicinsk ærinde, og når nu jeg var der, kunne jeg lige så godt få taget lidt fotos derfra. For uanset, så er det fotomæssigt et godt movtiv fra mange vinkler og skal det være moderne, så er bestemt flotte bygninger dernede og som det også fremgår af mine fotos.

Som jeg har sagt før, så ville jeg stadig ikke vælge at bo der, selvom jeg havde pengene til det. Jeg er til nogle helt andre ting. Ikke nøvendigvis vandet. Men eftersom jeg har det fint, hvor jeg er, er det heller ikke aktuelt. Men det kan være fint som en udflugt og se hvordan “the other half” har det og komme en tur til vandet, især i den varme vi har lige nu.

Da jeg havde været til scanning var jeg rundt igen og tage lidt flere fotos, efter at jeg havde handlet i shoppingcentret dernede. Søstrene Greene kan man jo altid besøge, og så var jeg også i Netto og Irma.

Jeg har flere fotomål i sigte, men jeg har det ikke helt optimalt lige nu, så jeg er nødt til at vente på, at jeg får det lidt bedre først. Nu prøver jeg stalden i morgen, så må vi se, hvordan det går. Ellers kan jeg jo heldigvis tage hjem igen. Status på dagen i dag, er at jeg trods dårligdom har fået vasket sengetøj, handlet og spist frokost på altanen. Nu vil jeg gå gå ned og hente sengetøjet, få et bad og forberede noget aftensmad. Efter jeg lige har set det sidste løb fra Jägersro.