Dustin og Deb


Hermed det nyeste foto, der eksistere af mig :) Her kan også ses “det nye hår“, som jo er en del kortere end nyeligt.

Det er taget på banen igår, hvor jeg jo som bekendt var nede for at fotografere lidt. Jeg var også så heldig, at få lov at trække ham her smukke Dustin, da han havde gået sit arbejde. Ikke nok med at han er smuk, han er også utrolig nem og behagelig at omgås. En hest man kun kan være helt vild med.

Tak til “Spræl” som har fotograferet og sendt til mig.

Kan du ikke lige?

Sådan lød det mange gange idag og det kunne jeg da. Først synes jeg, det så lidt “tyndt ud” med opgaver, men jeg blev da meget, meget klogere ;-) Første opgave var sådan set selvvalgt. Jeg børstede Royal Award, så han var klar til at komme ud sammen med Mille senere. Så var der diverse ben, der skulle gives så de andre kunne komme afsted. Så skulle Majestic Eleven ind fra Walkeren og der kom en sms, om jeg ville ordne Escargot for Lene, der selv måtte gå tidligt idag. Det var så næste opgave. Han blev børstet efter alle kunstens regler. Han er en helt utrolig dejlig hest, så det var en opgave, jeg var særlig glad for, for normalt er der ikke mange chancer for at få æren, for så er Lene der jo selv. Så jeg nød ham i fulde drag. Han fik også ordnet fusser og selvfølgelig fik charmetrolden også gulerødder og så fik han sin lækre varme frakke på.

Mens jeg stod der, kom Eva og bad så mindeligt, om jeg ville børste vores nye beboer Amazing Award for hende, for hun havde barn syg, og måtte gå. Hun skulle lige tørre, så før det skulle jeg have fingerne i Majestic Eleven, for han trængte for en tur til frisøren. Faktisk var han noget sjusket og se på. Men det gik ikke uden hjælp, noget jeg godt havde mistanke om, så Malin hjalp mig, og så kunne han stå stille og blev rigtig flot. Bagefter var det så Amazing Award, som jeg ikke har haft “i hænderne” før. Hun var rigtig sød, og blev også ren og fin og så kunne hun blive overdraget til Peter vores smed.

Imens kom Rum og Mille hjem. Og Rum og jeg fik en snak “over” Royal Legend. Faktisk kom det sig af, at jeg spurgte Rum, om han ville tage et foto af hende og jeg, og så tog jeg selvfølgelig også et af de to. Rum mente, vi skulle have en kop kaffe og det fik vi så, og så kørte jeg hjem, godt træt. Det resulterede i, at jeg efter jeg var i bad, gik helt ud i den store stol.

Mr. Ibrahim og jeg 1996

Jeg gik som, jeg sagde lidt på jagt i gemmerne forleden og fandt en masse sjove fotos, jeg havde glemt lidt. Når man ved, hvilke mængder, jeg taler om, så kan det ikke overraske nogen, at jeg ikke lige kan huske det hele :) – Blandt mange andre godter, fandt jeg dette af Mr. Ibrahim og jeg. Jeg var sådan lidt ked af, at jeg ikke lige umiddelbart troede, at jeg havde et af os sammen, men det viste sig så, at det har jeg altså. Så her er vi 1996. Billedet er taget af Sven Christensen.

Så gode venner….

img_1908opt.jpg
Lois Lane og jeg – Fotograferet af Wayne Ackerman

Vi havde besøg af Wayne idag, og som altid hjalp jeg ham. Han var en tur inde hos Louise, og hun er jo en kælegris om en hals. Hun stod med hovedet i hænderne på mig og han spurgte om ikke han skulle tage et billede af os. Nu kan det så her afsløres at ikke alene, er Wayne en god massør, han kan også tage fotos ;-)