Før Vestre – Jægersborg Allé


Fredensvej kigget fra Rådhusvej


Jensløvsvej, har jeg altid synes var så hyggelig


Området er der, hvor man skal spotte de lækre biler, her en BMW Z4 i farven Orion Sølv, som jeg synes er rigtig flot. Normalt er jeg ikke en BMW-pige, men denne kaldte altså på at blive fotograferet – tror det var farven også


Jægersborg Allé, barndommens shoppinggade, og det er det stadig – fantastisk himmel – elsker denne slags skyer/himmel

Jeg skulle til optikeren, som fortalt, og det kom jeg også. Det foregår på netop Jægersborg Alle og har gjort det siden jeg var ca. 15 år gammel, så jeg er ved at være en af deres ældste kunder (altså længst tilbage). Nu har butikken så skiftet ejere, men det er den samme gode service og øje for detaljerne, der præger det hele stadig. Søde søde mennesker er det og professionelle. Jeg kan kun anbefale på det varmeste.

Nu fik I så lige et kig på mit lokalområde, og et sted, som i den grad er hjemme for mig. Da jeg var barn, var indkøbsturene med mor også altid her. Hun elskede Jægersborg Alle, og der er også rigtig dejligt. Iøvrigt holder min læge så også til her, og der var jeg faktisk også lige forbi, bare for at give en hurtig besked.

Nu skal jeg nå og få en lur inden jeg skal til galop senere. Jeg er godt nok smadret, det skal ikke være en hemmelighed, så jeg er bliver ikke særlig aktiv i dag, men det gør jo heller ikke noget sådan set. Bare jeg møder op, så må det være et plus. God lørdag til jer.

Morgentur

IMG_5991opt2_Morgentur
En af klatterne af sne lå på dennne store træstub

IMG_5994opt2-_Morgentur
Fredensvej

IMG_5995opt2_Morgentur
Gudrunsvej – jeg synes som vanligt lidt “rod” og “wear and tear” er dekorativt

IMG_5996opt2_Morgentur
Den her lille mis mødte jeg, og den var SÅ snaksagelig, at det var umuligt at få et bedre foto end dette. Jeg plejer nu ellers godt at kunne få fotos af det meste, men den stod simpelthen på tæerne af mig

IMG_5998opt2_Morgentur
Det vrimler med smukke huse – her et af dem

IMG_6000opt2_Morgentur
Udsigten fra Jerbanebroen ved Hyldegårdsvej

Eftersom automobilet var optaget til morgen, så måtte jeg vælge! Ville jeg over efter min CD, eller ville jeg vente på bilen. Jeg besluttede, at jeg egentlig havde godt af gåturen og på det tidspunkt skinnede solen også. Jeg frekventerede min grønthandler for enden af vejen også, og blev endda betjent af min yndlingsgrøntmand – hvad kan man ønske mere? Og så begav jeg mig afsted. Først langs banen ad Gyldenlundsvej. Det er sådan en lidt trist dag, kun klatter af sne, ingen rimfrost, og intet sådan rigtig til at gøre det interesant, udover solen som kopenserede for meget til morgen. Mit knæ brokker sig lidt, men ikke mere, end det var til at overleve. Dum i nakken som jeg ofte er, så var jeg kommet afsted uden at få taget min smertestillende. Det gør ikke ligefrem turen mere fornøjelig, snarere masochistisk, men det slæbte af. Nu var jeg ligesom kommet afsted. Heldigvis er jeg stædigere end 10 gamle æsler. Det tror jeg ofte redder mig!

Den eftertragtede pakke – siger og skriver 1 CD, som sagtens kunne have været i postkassen, lå nu i døgnposten, som er et stop med toget, og ½ times gang væk. Hvorfor tog jeg så ikke toget? Det ville jeg også have gjort, hvis ikke det var fordi mit togkort er løbet ud. Nå, men skidt pyt. Det min anke går på, er at pakken ikke blev smidt i postkassen. Opgangen er låst og det samme er postkassen. Jeg ringede til PostDanmark, og fik selvfølgelig ikke en dyt ud af det, andet end at sådan er reglerne!! For helvede, hvor er jeg træt af regelrytteri og uflexibilitet. Eller også må jeg skrive til leverandøren, at de skal sende den som et brev i stedet.

Som det nu var, fik jeg en god gåtur og jeg var heldig at jeg var ude, mens solen var der, for den er pist væk nu. Desværre var jeg på vej hjem vidende til, at en cyklist blev kørt ned. Der skete ikke noget alvorligt med ham, men det var da mere held end noget andet. Puha!!

Nu er jeg vel hjemkommet, og glæder mig over, at jeg med meget god samvittighed kan slappe af og gøre lige, hvad jeg har lyst til resten af dagen. Lige nu vil jeg få et bad og noget frokost.