Pære-, spinat & roqfortpizza

Jeg har før nævnt min begrejstring for Hugh Fernley-Whittingstall’s opskrifter, og ikke mindst udsendelser på TV. Nyeligen har der været udsendelser, der fokuserede på frugt – der er selvfølgelig også en kogebog, men for nu at komme til sagen, lavede han i den her serie en pizza, der fangede min interesse.

Nu kan jeg høre folk spørge – jamen spiser du ikke vegansk? Det gør jeg for langt størstedelens vedkommende, men jeg har altså ikke endnu fundet et alternativ til ost, der gør, at jeg ikke bare engang imellem vil nyde det. Der er alternativer – i udlandet, men vi er langt, langt bagud, og indtil jeg får energien til lige at kaste mig over “gør det selv” projekterne, så er det altså den gammeldags slags. Jeg kan ikke, mere end jeg kan, og det må gå i mit tempo, sådan er det. Jeg gør da stadig min del ved ikke at spise kødet, og det er jo mere end mange gør. Og så elsker jeg ost, og har altid gjort. Til gengæld, leder jeg højt og lavt efter oste af god kvalitet og uden animalsk løbe. Pizza uden ost, er det meget sjældent, jeg finder glæde ved, og jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg elsker pizza. Den første og eneste gang indtil nu, er pizzaen beskrevet her. Jeg vil blive ved at udforske det veganske og håbe vi i de danske butikker får flere muligheder.

Tilbage til pizzaen! Den blev god, rigtig god synes jeg. Jeg lavede lidt om på den, ikke fordi der var noget som helst galt med opskriften, men fordi jeg havde en mozarellakugle, der kaldte på at blive brugt, så nogle skiver af den indgik også. Det var den eneste ændring og så at jeg ikke skrællede min pærer og lidt frisk timian fremfor muskatnød. Det kan du selv bestemme, om du vil gøre. I konstruktion er min pizza lidt anderledes end Hugs, men jeg er sikker på smagen er nogenlunde ens, men jeg vil klart lave den igen og næste gang gøre helt som ham. Og jeg har jo en undskyldning, for jeg har to portioner pizzadej i fryseren. God fornøjelse og som altid hører, jeg gerne, hvad du synes. Hvis du er skræmt ved tanken om at lave pizza selv – don’t be! Det er faktisk noget af det letteste, og slet ikke svært, når man lige kommer igang og med Hugh’s lette dej, slet ikke noget problem. Sæt igang!

Pizzadejen, er den samme som her ved Hugh’s pizza med Rødbede og løg.

If you prefer the recipe in english, you’ll find it here.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. Put en bageplade ind i ovnen for at varme op.

BEMÆRK: At opskriften er på 3-4 pizza’er. Dejen laver du bare, og fyser resten i portioner til en anden gang, men hvis du kun laver en pizza, skal du skære ned på fyldet.

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fremgangsmåde – den magiske dej:
Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyld:
ca. 500g spinat, fjern grove stilke
2 spsk olivenolive, plus ekstra til at sprinkle over
2 løg, skåret i kvarte, skåret i tynde skiver
2 næsten modne pærer skåret i tynde skiver
Lidt frisk revet muskatnød
(her lavede jeg en ændring og kom lidt frisk timian på min pizza istedet)
Et nip tørrede chili flager (jeg undlod, det er valgfrit)
250g Roque Fort, Danablue, Gorgonzola etc. vælg din favorit, jeg brugte lige her denne*.
Havsalt og friskkværnet sort peber

Svits spinaten i det vandt, der hænger ved, efter du har vasket den, indtil den falder sammen.

Hæld i et dørslag og lad det køle af. Varm 1 spsk olivenolive i en pande og svits løgene og lad dem simre i ca. 10 minutter eller indtil de er helt bløde.

Vrid spinaten for at fjerne væde og hak det groft og mix med de varme løg. Smag til med salt og peber. Sæt til side.

Pil og skær pæren i kvarter og skær hver kvarte over i to stykker.

Skær det største stykke i fire og det lille i to stykker.

Put dem alle i en skål med 1 spsk. olivenolive, muskatnød, og chiliflager, hvis du bruger og lidt salt og peber. Ryst godt for at dække.

Hæld dejen ud på en let melet flade, og prik i den med fingerne, og lad den hvile et par minutter. Skær den i 3 eller 4 lige store portioner. Rul den ene dej ud så tyndt du kan.

Tag den varme bageplade fra ovnen og hæld lidt mel eller polenta på og put dejbasen på pladen.

Pust 1/3 (eller 1/4) af spinat og løgblandingen på pizzabunden og put pære og Danablue på i samme mængder.

Sprinkel med lidt mere olie og lidt peber.

Bag i 10-12 minutter, indtil den er boblende og brun i kanten.

Gentag med resten af dej og fyld.

Repeat to make the rest of the pizzas with the remaining dough and topping.

Server med det samme!

*På selve osten stod, den var med vegetabilsk løbe, men på hjemmesiden står der bare “osteløbe”. Nu har jeg skrevet til Thiese omkring det.

Brunch dag 2: Yoghurt med frugt


Morgenmaden i dag – Pære/fersken Yoghurt med friske hindbær, banan og mango

Da jeg i går postede på facebook, hvad jeg skulle lave af mad i dag, havde jeg hele glemt, at jeg skulle faste i dag. Det gør mig intet. Der går sport i det faktisk synes jeg. Idag ventede jeg dog for længe med at få noget, og var helt svimmel til sidst, men det er jo min egen skyld.

De små yoghurt som er soyabaserede fås i Irma, og er rigtig smarte i den her sammenhæng. Samtidig skulle jeg have en neutral yoghurt og greb en på hylden troede jeg! Det viste sig, at den var med vanillie! Prøv at blande den med korriander, som jeg gjorde i går i den tro, at den var :-) – det var en ommer! Nu må jeg prøve om jeg kan finde på noget at bruge den til, og tror jeg har en ide.

Et bæger (ca. en dl) af de her yoghurt er 99 kcal
12 5g friske hindbær 67
66 g banan 56
50 g mangofrugt 32,5

Ialt 254,5

Som du kan se, har jeg regnet 4,5 kalorie forkert, men det gider jeg altså ikke gå i selvsving over – dem skal jeg nok forbrænde, nu hvor jeg skal ud og rydde op og gøre rent. Til aften, skal jeg have det samme som sidst, for jeg lavede dobbelt portion. Man kan selvfølgelig også lave ovensiddende med den neutrale yoghurt.


Alpro Yoghurt med frugt 2 forskellige slags banan/jordbær og pære/fersken

Dagens indkøb og det rene køleskab

IMG_6481opt2_Indkøb

IMG_6482opt2_Indkøb

Så gik der endnu en dag. Tiden løber fra mig. Desværre ikke fordi jeg er ude i den store verden og gøre en hel masse. Men jeg har dog været på indkøb i dag. Og jeg var jo løbet tør for rigtig meget. En spurgte mig forleden, om det er dyrere for mig, at leve sådan her. Det tror jeg ikke, det er, men nu vil jeg prøve at regne på, hvad jeg bruger. Jeg har ikke før skrevet ned, hvad jeg købte, men det vil jeg så gøre nu. Eftersom jeg til sidst, kun købte økologisk kød, når jeg købte, så løb det ihvertfald op. Jeg har ikke mulighed for at købe alt økologisk. Ikke fordi jeg ikke gerne vil, men det har jeg dog ikke råd til. Jeg overvejer nøje hver gang, jeg er i butikken og ser, hvad forskellen er i pris og mængde. Er den ikke kæmpe (det er den oftest), så køber jeg økologisk, eller hvis det er noget (som f.eks. rødbeder) der kan holde længe.

Derudover har jeg så suset rundt her på nettet meget af dagen. Jeg er jo meget optaget af alt det veganske nu, og der er heldigvis masser af det rundt omkring. Et par mails har jeg fået skrevet og nu må jeg ind og slappe lidt af. Men nu kan I se, hvad jeg har købt i dag.

Da jeg kom hjem med alle de her varer, slog det mig at mit køleskab i den grad trængte for en kærlig hånd. Så nu kan jeg få en ren sjæl i et rent legeme, fra mad der kommer fra et rent køleskab – så bliver det vist ikke meget bedre ;-)

Imorgen skal jeg købe lidt mere, men ikke meget. Men jeg skal ihvertfald op og høre, om grønthandleren vitterligen mener de 25 kr. for en dåse kokosmælk – så kan han ihvertfald få den retur! Kan I have det godt sålænge.

Irma indkøb:

Soya Tofu naturel kr. 19,-
4 stk. portobellosvampe pakket sammen kr. 20,-
Il Formaio sorte ris kr. 33,-
Øko Basmatiris kr. 20,-
Øko Solsikkeolie kr. 36,-
Øko Couscous kr. 19,-
2 stk. Yofu Yoghurt kr. 42,-
500 g gule blommer kr. 16,-
Øko, Naturli soaydrik kr. 18,50
2 stk. Nutana nøddepostej kr. 38,-
Øko agurk kr. 15,-
4 stk. rød grapefrugt kr. 15,-
2 stk. Øko soyafløde kr. 22,-
1 bakke øko cherrytomater 12,- (-50%)
4 stk. avocado kr. 25,-
Øko grønsagsbouillon kr. 20,-
Øko Irma hverdagskartofler kr. 15,-
Øko rødbeder kr. 10,-
2 stk. chili kr. 4,-
—————————————————————
Kr. ialt 409,50
—————————————————————
Grønthandleren:

Annanas kr. 12,50
1 bakke ærteskud kr. 20,-
3 stk. Pebefrugt kr. 15,-
2 bundter krydderurter kr. 30,-
1 dåse kokosmælk kr. 25,- *
1 netmelon kr. 20,-
10 stk. presseappelsiner kr. 18,-
10 stk. Æbler kr. 20,-
2 pastinak kr. 8,90
————————————————————-
Kr. ialt 189,40
————————————————————-
*Jeg er sikker på prisen her er forkert, jeg undersøger i morgen. Sidst gav jeg 10,- kr.

IMG_6483opt2_Indkøb

IMG_6484opt2_Indkøb

Jordbær-, blodgrape- og granatæblejuice

IMG_6082opt2_Juice

Jeg har lavet juice igen idag. Det er noget, jeg kommer til at gøre meget fremover. Hvorfor? En længere historie I nok skal få mere om senere. For nu vil jeg bare dele denne juice med jer. Den er et klart hit, som helt bestemt bliver lavet igen:

500 g Jordbær

1 hel blodgrape

1 granatæble

Saftige og afhængighedsskabende – uden sten

Til Jul købte jeg og mange andre clementiner, fordi det “skal” man nu en gang til Jul og så fordi man jo godt kan lide dem, og sunde er de jo. Men for hulen hvor var jeg og bl.a. Anita, hamrende trætte af alle de sten, der var i dem i år – og sidste år også for den sags skyld.

Lige der midt i Julen tog jeg en beslutning. Ikke flere clementiner til mig. Næh nej en god gammeldags appelsin, det ved man, hvad er. Jeg har fundet appelsinerne’s supreme, som er Dronninger værdige, hos den gode grønthandler. De er store saftige, med tilpas syrlighed (det kan jeg godt lide) og så er de – ta-da! – Uden sten! De er måske heller ikke så billige igen, men man får i nogen tilfælde, hvad man betaler for. Her betaler jeg glad og gerne. Her under slanke-kostomlægnings-trippet, er jeg nærmest blevet afhængig. Spiser mindst to dagligt – og så er de ovenikøbet sunde. Find dine superappelsiner, det er meget bedre end clementiner med sten :)

  • Om mandariner på Eksotiske frugter