Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

Elendigheder med indlagt besøg

Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.