Weekend i gode venners lag

IMG_9376opt2_GrillSandie

IMG_9395opt2_GrillSandie

IMG_9397opt2_GrillSandie

IMG_9398opt2_GrillSandie

IMG_9402opt2_GrillSandie

Jeg har haft den bedste weekend! Midt i alt det her sygdomhalløj og ting fortsætter livet jo sideløbende, og jeg havde inden det her med far gik helt skævt, sagt ja til begge arrangementer. Da det så gjorde, var mit ja selvfølgelig med forbehold.

Heldigvis kunne jeg tage afsted i går, først op til min veninde i Skibby til grillparty. Jeg havde lovning på overnatning. Ikke fordi jeg som sådan, skulle drikke noget vildt, men bare fordi, at køreturen slider noget på mig, og den ville jeg så meget gerne være foruden i mørke og sent. No problem, jeg tog min dyne under armen og fik et gæsteværelse, da den tid kom.

Inden var det dejligt selskab, superfantastisk vejr, natfordring af heste, og masser af dejlig mad (jeg havde selv medbragt noget vegetarisk til grillen) og så var der salater i rigelige mængder ligesom flütes og selvfølgelige kød til dem, der skulle det. Drikkevarer havde vi også selv med. Vi sad ude hele aftenen, og ungerne nød det også og legede bl.a. med vandpistoler etc., hvilket man jo med rette kan sige, det var vejr til. Jeg gik i seng noget før de andre, jeg var brugt op. At blive vækket til lyden og lugten og af hest, og en udsigt, som på foto øverst, er bestemt ikke det værste jeg ved. Jeg har truet med, at jeg skal være feriebarn på et tidspunkt.

Vi fik lidt morgenmad, og i går viste det sig, at min veninde skulle i mit nabolag og hente en hestetransport, og så var det jo oplagt, at hun kørte med mig ind. Det gjorde hun og jeg fik hende smidt af, og vi fik en lille sludder med ejeren, indtil jeg måtte afbryde og sige, at nu var jeg altså nødt til at køre, for jeg skulle videre. Susede hjem og fik et bad, skiftede tøj og pakkede gave ind og så drog jeg til fødselsdags(forsinket)brunch for en kær veninde på Schæffergården. Det var superlækker mad, og jeg kendte faktisk alle, eller ihvertfald havde på nær ganske få undtagelser, set dem alle før. Rigtig rigtig hyggeligt omend, vi manglede et par stykker. Men midt i ferietiden, var det sådan set ret godt gået. Alle var stopmætte og havde hygget sig, og fremfor at forberede i dagevis, blev vi enige om, at den løsning bestemt skulle bruges igen.

Personligt kan jeg kun sige, at det har været en skøn weekend, som jeg trængte for. Jeg takker for det sublime selskab og dejlig, dejlig mad. I morgen rammer virkeligheden mig igen med ting, der skal gøres hist og pist, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ind og slappe af indtil jeg skal sove.

En slags forklaring

Meget ofte er det meget, meget svært at forklare folk, der ikke kender til galopsporten, hvad det er, der gør, at man er så bidt af det. For heste kan man jo få i mange andre sammenhænge. Yep det kan man, og som hovedregel elsker jeg og mange andre jo “bare” heste sådan generelt, men galophestene, er noget ganske særligt – hvordan fremgår meget tydeligt af denne video. Deres fart og elegance overgår alle andre hesteracer, udover deres sind ofte også er noget anderledes end de fleste andre hestes. Så her er altså en slags forklaring.

ABC Scandinavia – F


Fuldblodshesten Finish First

Vi er nået til F i bogstavlegen. Det er et af de bogstaver, jeg slet, slet ikke har været i tvivl om og som jeg har gået og tænkt over i mit hoved lidt nu. F står selvfølgelig for FULDBLOD og Finish First.

Fuldblod eller Fuldblodshesten er avlet gennem 250 år og ved at avle på de bedste egenskaber gennem tiden, har man fået en hest der er skabt til væddeløb. De første Fuldblodsheste kom fra England hvor man lavede en stambog “The General Stud Book, som stadig udgives. Alle fuldblods heste stammer fra 3 arabiske hingste: Darley Arabian , Godolphin Arabian og Byerly Turk. Fuldblodshopper skal bedækkes på naturlig vis, og der må ikke bruges insiminering, som der gøres hos mange andre racer. Udover at fuldblodshesten bruges til almindelige væddeløb, så bruges de også til Hurdle og Steeplechaseløb. Disse er som regel noget større og lidt kraftigere end fladsløbshesten. Den grænse er dog ikke så tydelig længere da man også i stigende grad importere heste udenbys fra, og hestene gennem årene generelt er blevet større selvom de selvfølgelig stadig fås i alle størrelser.

Finish First er den dejligste og smukkkeste hest, jeg nogensinde har omgåedes. Vi havde et helt specielt forhold og jeg faldt for ham lige på stedet, da jeg så ham første gang. Og kan man tale om “hesten i ens liv”, så er Finish det for mig.
Stor var min glæde, da jeg havde muligheden for at tage mig af ham, i den tid han var på Enghavelyst. Det var en stor stor glæde. Han er pensioneret nu og nyder livet på landet, men jeg savner hans dejlige selskab, det skal indrømmes.

Finish er et meget smukt eksempel på en fuldlblodshest og på en hest i det hele taget og så har han spandevis af personlighed. nedenfor ses han i en af sine sidste starter, hvor han vandt sammen med Dina. Ikke svært heller her at se, hvor smuk en hest han er. Du kan læse mere om Finish på horseracing.dk
.

Finish First og Dina Danekilde på vej rundt svinget første gang i et af hans sidste løb, hvor de vandt

Warmblood Lines


Klik på logoet, for at komme ind på sitet

Jeg ledte efter noget om en af Fuldblodsavlens store hingste – Saville Row, og faldt over dette site! Jeg kunne så ikke se informationerne på Saville Row, da det koster penge at blive medlem, men man kan se hvilke heste, der er repræsenteret. En super idé. Du kan følge blodlinierne ved at klikke dig videre fra hingst til hingst eller hoppe. Alle heste linker til deres respektive afstamning med fire generationer. 5578 kårede hingste & 6204 kårede følhopper.

Nu er det her så varmblod og der står, at der kun er et mindre antal fuldblod, men så vidt jeg kan se er der faktisk pænt mange. Det kunne være super, at have sådan et site kun med fuldblod. Og kunne jeg på nogen måde overskue, ville jeg selv gerne lave et sådant – måske en dag. Men indtil da, er der jo også ATG.se hvor der er mange gode oplysninger. Det her er bestemt et alternativ, omend det så koster penge.