Blomkåls-, oste-, pastagratin


Ikke den mest fotogene ret i verden, men hold nu op, det smagte godt

Guderne skal vide, at det ikke er den store kreativitet, der præger madlavningen her for tiden, af åbenlyse årsager. Men selv, når jeg har det skidt, har jeg jo rester, der skal bruges fra de dage, hvor jeg lige tager mig sammen. Noget af det, jeg har taget mig sammen til at lave, var den dejlige Grønsags-cous-cous. I den er der blomkål, men jeg brugte ikke hele hovedet, hvorfor der var rester til overs. Derudover havde jeg fuldkornspasta til overs fra en dag med pastasalat. Det skulle også bruges. I har nok hørt om den engelske ret “Culiflower Cheese” og den amerikanske “Macaroni Cheese”. Jeg har set opskrifter hist og pist på fusioner, og nu ville jeg så lave min egen.

Jeg har før været inde på, at det med fuldkornspasta, som jeg kun finder vellykket i ganske sjældne tilfælde, men som nævnt før, så tror jeg også, det har noget med vane at gøre. Så jeg har købt lidt, så jeg har og kan bruge, når det lige kommer over mig. En af de tilfælde, var min græske tomatsauce, som bare fungerede perfekt. Nu var jeg så spændt på at se, om det var tilfældet her, og det var det. Det smagte himmelsk. Jeg vitterligen slikkede tallerkenen, så godt var det og jeg vil lave det igen, også uden rester. Men nok snak, her er hvad jeg gjorde.

Blomkåls-, oste, pasta-gratin

ca. 300 g blomkål
samme mængde (i fylde) pasta kogt
½ liter grønsagsbouillon
½-1 dl piskefløde eller havrefløde (kan udelades)
½ liter soyamælk
½ tsk gurkemeje
½ tsk paprika
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk røget paprika
salt, hvid peber
2 spsk mel
2 dl vand
1 spsk vegansk margarine/smør
100-200 g vegetarisk cheddarost
2-3 spsk rasp

Kog blomkålen i grønsagsbouillon ca. 10 minutter og gem bouillon. Kog pastaen mør og sæt til side. (begge dele kan med fordel gøres om morgenen eller dagen før, hvilket gør middagen let).

Tænd ovnen på 200 C. Smelt smørret og put vand (først) og melet i en meljævner. Ryst meljævningen og lav en opbagning (ikke for høj varme) med grøntbouillon og så meget sojamælk, du synes, men sovsen skal være så den hænger på. Riv osten og rør godt til den er smeltet Tilsæt fløde, krydderierne og smag til med salt og peber. Smagen må gerne være noget kraftig, da pasta sluger meget smag. Lad simre et par minutter for saucen ikke bliver tynd evt. afhænging af, hvor meget fløde, du kommer i, og hvor tyk din sauce er.

Find en gratin/pateform incl. låg frem (høje sider) og put pastaen i bunden af formen, og fordel blomkålen over. Dernæst fordeles saucen over og der drysses med rasp til sidst. Læg låg på, da du ellers risikere at gratinen brænder i toppen. Du kan tage låget af de sidste 10 minutter, for at få rapsen gylden.

Bages i 30 minutter til boblende og gylden.

Du kan servere en salat til, hvis du synes, men ellers er det bare en ultimative comfortfood, der kan nydes som den er.

Update: Jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt løgpulver og hvidløgspulver så det har jeg tilføjet, for dem, som undrer sig.

En slags fusionskøkken

Idag prøvede jeg en ny opskrift. Det har jeg lovet mig selv, jeg skal gøre så ofte som overhovedet muligt. Og det her havde jeg i huset. Jeg har jo talt om, at jeg ville gøre det noget mere i det græske. Jeg kiggede i kogebogen og fandt de her grønærter i en meget enkel tomatsauce. Det synes jeg lød godt. Hvad jeg mere skulle have til, havde jeg ikke spekuleret på, men opskriften påbyder et godt brød og fetaost. Fetaosten havde jeg også, men jeg havde egentlig lyst til pasta. For lidt siden købte jeg økologisk fuldkornspasta, og det skulle prøves til. Jeg har aldrig været så vild med den grove pasta, men idag smagte den mig, og jeg tror dybest set, det er et spørgsmål om vane også. Så næste gang køber jeg den igen. Her var det så penne. Med pastaindslaget blev det en fusion mellem græsk/italiensk køkken. Jeg tror også, retten vil smage skont med ristede kartofler til.

Det er en meget enkel ret – og ved I hvad – meget ofte er det, det bedste. Den her vil jeg ihvertfald gerrne anbefale. Det smagte rigtig godt. Jeg brugte så ikke friske ærter, tomater og dild, men frosne ærter, dåsetomat og tørret dild. Men ingen tvivl på, at jeg skal prøve med de frisk ting, for det vil helt klart være nummer et. Men i en snæver vending smager denne version rigtig godt også. Velbekommen!

Grønærter i tomatsauce med øko fuldkornspasta – (1 person) – 10 points

200 gram frosne/friske ærter
1 løg
2 tsk. tørret dild eller 1/4 bundt frisk
Salt og Peber
1 tsk. olivenolie
30 g Apetina
1/3 del dåse hakkede tomater (drænet) eller en tsk. tomatpuré rørt ud i lidt vand
Vand
Kornkammeret fuldkornspenne (andre penne, da Kornkammeret tilsyneladende ikke producerer pasta længere)

Skær løget i små tern. Rør tomatpuré ud i vand eller dræn dine dåsetomater, og skyld og hak den frisk dild. Svits løget det gyldent i olien og tilsæt tomat og derefter ærter, dild, salt og peber og så meget vand, at det akkurat dækker. Hvis du bruger frosne ærter lidt mindre vand.

Læg låg på, og lad det snurre ved svag vame i 40 minutter. Når der er 15 minutter tilbage sættes pastaen over. Bland pasta og sauce og drys med fetatern. Velbekomme!

Update: Oktober 2014