Måske er jeg sippet, men…..

Som du husker, var jeg til fys forleden. På forhånd var jeg skeptisk, fordi de sidste mange gange, jeg har været til fys, er jeg blevet voldsomt skuffet. Har ikke fået en dyt hjælp andet end en sludder for en sladder og ikke noget sådan rigtig konkret, der egentlig hjalp mig.

Den supersøde nye læge anbefalede så en ny fysioterapeutisk klinik, og bad mig give det en chance. Det gjorde jeg så, for jeg vil gerne være en flink patient, helt bortset fra, at jeg har møgondt i hofter og ryg – især i dag. Anyway, det jeg endte op med at fokusere på var min dårlige arm, i hvad skulle have været første omgang.

Folk er forskellige, og den fys, jeg havde fået anbefalet, var ikke ledig, så jeg endte op med en anden. Dels følte jeg mig ikke rigtig i “gode hænder” på en måde, som jeg gerne vil føle det, selvom de få øvelser jeg fik besked på, har hjulpet. Det var nok mere en kemiting, som måske kunne overvindes på sigt, havde det ikke været for den regning, der lå i min indbakke til morgen. Ikke at det var dyrt, men jeg synes, det er uforskammet at sende en regning, før jeg næsten er ude af døren, når man ikke sender de øvelser, man også lovede mig. Så bliver jeg på tværs, og så har jeg ikke lyst til at komme igen.

Der står vi så nu. Jeg har ringet og aflyst mine tider i næste uge. Hvad så? Det ved jeg ikke, men mine sparsomme penge skal bestemt ikke lægges der. Er det bare mig, der føler sig som et “stykke kvæg” i den store sammenhæng på den slags klinikker? Jeg kan godt lide one-to-one kontakt, men det når aldrig at blive rigtig personligt den slags steder, og man (jeg) føler sig meget lidt forstået og taget alvorligt som individ, og da især, når de sender den regning på den måde. Anyway, det er måske mig, men sådan følte jeg det. Nu er jeg blevet så gammel, at føler jeg sådan, så bliver det sådan. Nu skal jeg så finde et alternativ.

Update

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at ringe til fysioterapeuten. Min højre arm er fuldstændig ubrugelig og det snurrer helt ud i fingrene. Det er møgubehageligt og særdeles upraktisk, når jeg står her og skal videre med mit oprydningsprojekt. Man har ikke rigtig lyst til noget når man bare har ondt hele tiden.

Den fys, jeg ville have haft tid hos, var der først tid hos den 12., men til gengæld var jeg heldig at få en tid i dag kl. 15.30. Det kan kun blive bedre. Imorgen kommer betrækket til sofaen og jeg havde håbet, at jeg kunne bestille selve sofaen også i morgen, men det afhænger af, om jeg kan få hjælp til at få fjernet sofa og reoler heroppe fra, for ellers er der ingen steder at stille den. Men det løber jo heller ingen steder. Pyh, ville ønske jeg var længere!

Tog mig tid til at køre en lille tur og fotografere lidt stormskader – dem får i senere, hvis jeg kan for armen, for det skal siges, det er noget af det værste for den, at være her – desværre!