At sige tak og en før-Julefrokost

Jeg synes på trods af gebrækkeligheder, jeg har meget at være taknemmelig for. Ikke mindst, har jeg stadig min gamle far, som nu dog bliver ældre og som altid, men især skal man være taknemmelig for hver dag. Uanset skulle jeg have ham til noget frokost/middag whatever her i december, men nu havde jeg lige overskuddet her nu. Oveni var det Thanksgiving i går, og det passede så ganske fint, at det kunne blive i dag, hvor jeg kunne hente det dejlige mad i små partier, hvor man ellers skal købe 10 portioner, og så mange havde jeg jo dårlig brug for i denne omgang. Klik på screenshot ovenfor, for at komme til Julefrokostsiden og se mere.

Min telefon har navigation, og normalt har jeg ikke de store problemer med det, men i dag drillede det mig. Normalt sætter jeg den igang herhjemme og så kører det derudaf. Jeg kunne ikke få den til, at gøre som den skulle – selvfølgelig, når man skal være et sted til et bestemt tidspunkt. Oveni var trafikken rædselsfuld, og da jeg ikke kører så ofte, havde jeg fuldstændig undervurderet den. Suk! Man kan næsten sige sig selv det, en fredag op til Jul (sådan da). Derudover var der selvfølgelig x-antal vejarbejder på vej derud også, og det ved vi jo, det fremmer ikke ligefrem noget.

Frem kom jeg, godt stresset efter at have sat den *BIB* navigation igang ca. 10 gange. Heldigvis vidste jeg jo nogenlunde, hvor det var, så jeg kørte så derud omkring og så satte jeg den til for sidste gang, og så ville den godt (Thank God!). Det var nær ved, hvor en meget god ven af mig boede, inden han henlagde sit liv til varmere himmelstrøg, så det var lidt heldigt.

Vel fremme hos Plantepusherne (blog og website, hvor mange af opskrifterne iøvrigt ligger, skulle du have lyst til at prøve selv) blev jeg modtaget af et hold unge friske fyre, der var supersøde og bød mig en kop kaffe, og det var lige, hvad jeg trængte til, ovenpå den køretur. Da jeg havde stået der lidt, kom en anden kunde, og vi fik en sludder – rigtig hyggeligt.

Så kunne jeg drage af med det dejlige mad, og efter et stop på vej hjem efter et par øl og lidt, så kom jeg hjem og skulle faktisk skynde mig, for at blive færdig til jeg skulle hente far.

Maden var superlækker. Der var 3 store stykker smørrebrød:

1 stk. med “sild” (auberginer behandlet, så de smager sildeagtigt, men meget bedre) Karrymarinerede bagte auberginer m. salat, syltede rødløg, æble og purløg

1 stk. med “fiskefillet” Sprøde panerede pastinakfileter m. salat, hjemmerørt remoulade med picklet grønt, rødløg, kapers, citron og frisk dild

1 stk. Krydret postej m. salat, sky, syltede rødbeder og agurk

Dernæst var der lune deller med en rødvins/champignonsauce og hvide og brune kartofler, hjemmegjort rødkål og broccolisalat

Og som dessert Risalamande med lun kirsebærsauce

Unødigt at sige, at jeg kan trille nu! Tusind tak for mad!

Desværre var far ikke helt frisk, så han er gået for ca. 1 time siden. Nogen influenzaagtigt – nu håber jeg ikke, han smitter mig, for det orker jeg simplethen ikke!!! Og så håber jeg, snart han bliver frisk igen. Han nød dog maden meget, og det vil vi gerne gøre igen, og jeg vil heller ikke tøve med at invitere vennnerne på “en omgang”, skulle det være en anden gang, hvor jeg synes, jeg har lyst til at holde fri. Men det kan også være, jeg lader mig inspirere og går i køkkenet selv, men det er en del, at stå med. Vi får se, men det var ihvertfald meget velllykket.

Nu vil jeg have en G&T og sætte mig og slappe helt af og nyde, jeg intet skal i morgen udover hygge og pynte til Jul – er det ikke skønt? God weekend.

140814 – Fødselsdag

Som nogen ved, havde jeg fødselsdag for nogle dag siden. Det slog mig lige i går, at jeg jo ikke får chancen for at skrive 140814 igen, og derfor skulle den udnyttes! Ja, det er de mest fjollede ting, jeg kan komme i tanke om.

Det var en dejlig fødselsdag, helt som jeg gerne ville have den. Men det blev rigeligt på en gang. Næste år må jeg dele det op. Det lyder ynkeligt, og sådan føles det også, men jeg må erkende, hvad jeg kan og ikke kan holde til.

Jeg startede med at stå relativt sent op og kørte til bageren og hentede dejlig morgenmad. Brød, winerbrød og juice. Med havde jeg ost som jeg havde købt på forhånd. Dagen i stalden gik som det plejer, og jeg fik gået en ½ time med Kicker. Kunne sagtens have gået længere, men hvis jeg også gerne ville på banen og se De Franske Madammer Lariyda og Indigo, var vi nødt til at begrænse os. Vi nåede det lige Kicker og jeg, og med på banen kom jeg også. Træneren ville gerne give bobler og det skulle hun bestemt have lov til. Jeg elsker bobler. Jeg drikker ikke meget længere, men bobler elsker jeg, og det fik jeg. Udover bobler havde to af pigerne også købt en lille hilsen til mig og skrevet et kort til mig. En smuk halskæde fra Susie og en dejlig te og kager fra Søs, og vi fik et glas sammen inden jeg skulle hjemover.

Dagen før, havde jeg lavet mad, så det var stort set klart, undtagen pynten af den Cheesecake (opskrift kommer), jeg havde lavet, skulle på, og så skulle jeg lige smide en Raita (yoghurtsauce med korriander, citronsaft og hvidløg) sammen. Og ja al maden var vegansk.

Det var til at klare. Men som vanligt tog alt længere end jeg havde regnet med, for jeg skulle også støvsuge og rydde op, inden far, søster og nevøer kom. Det fik jeg gjort og jeg fik en lur, men var helt smadret først, men det gik heldigvis bedre senere. Også af dem fik jeg fine gaver, chokolade og vin af far og vin og det flotteste dejfad af min søster – lige sådan et, jeg manglede!

Gæsterne var glade for maden og spiste godt, men jeg havde alligevel fået lavet for meget. Det gjorde ikke noget. Jeg spiste noget af det dagen efter, og smed to portioner dal i fryseren. De er dejlige at have på en dårlig dag. Udover staldhygge og gæster fik jeg et utal af hilsener både på mail, sms, med posten og ikke mindst på Facebook. Tusind tak for dem alle!

Jeg skal iøvrigt ikke bruge ligeså meget mad p.t., for jeg har nu skruet op for fasten og faster 3 dage om ugen 4:3, hvilket man kun må, hvis man har et reltivt højt BMI – over 30, og det har jeg desværre, og det SKAL der gøres noget ved.

Energien er røget helt i bund, og jeg har en tur med et hoved, der slet ikke samarbejder eller lader mig fungerer normalt. Så lige nu, har jeg time-out fra alting, indtil energien er tilbage.

Påskefrokost og det nærmer sig

I dag lykkedes det mig, at holde en mini-Påskefrokost for min far. I går var jeg i køkkenet hele dagen og lave linsedeller og kartoffelsalat (veganske – opskrifter kommer), og fyld til en tærte (løg). Løgene var simret bløde og søde i vegansk smør, og tilsat en smule frisk timian, salt, peber. Til fik vi også lidt salat med rød peber, soltørrede tomater og agurk. Til dessert fik vi vegansk æblekage med soyayogurth til. Far var ovenud begejstret, og hans erklæring var, at han sagtens kunne blive vegetar. At han så nok ikke gør, er noget andet, men det er da stadig en dejlig erklæring at få.

Egentlig var min plan, at jeg skulle have været på banen og i stalden til morgen. Det planlagde jeg inden, jeg kom i tanke om, at jeg havde tænkt mig at have far i dag. Jeg fandt hurtigt ud af at aflyse bane og stald og koncentrere mig om gæstebud og frokost, og tiden var også helt tilpas. Og hestene der skulle gå galop ser jeg jo altså på lørdag, når vi har sæssonstart. Jeg skal huske ikke at ville for meget på en gang, så jeg tog mig selv hårdt i nakken. En anden årsag er, at jeg vågnede med ondt i halsen. Det er sket før, og kan (fingers crossed) være væk i morgen, så det satser jeg hårdt på. Til gengæld går det væsentlig bedre med hovedet, så det er altid noget.

I morgen har jeg et af de kedelige ærrinder. Jeg skal til bisættelse. Det er rigtig trist og endnu et canceroffer.

Mandagsmumlen


Valmir de Azeredo på Lady In The Sand (IRE) (hvid/grøn) vinder Ikeyvet’s 3 års Maidenserien 9. maj 2013 foran Sara Slot/Razello og Jacob Johansen/Grey Goose

Det er ikke det vilde, jeg siger om, hvad jeg går og laver. Jeg ved det og det er vel ikke så spændende. Men det har den simple forklaring, at der ikke sker så meget. Helbredet er valklende i bedste fald lige p.t., hvilket oversat til dansk betyder, at den svimmelhed, jeg i perioder kan lide af ovenpå noget virus, hærger igen. Det er mere end belastende, men jeg kan intet gøre ved det, og man er altså ikke meget bevendt, når man er svimmel. Derudover forværret tinitus og hovedpiner. Fredag og lørdag lysnede det i øst, og jeg tog i stalden lørdag, og det nød jeg meget, kun for at måtte konstaterer, at i går var jeg lige vidt igen, og således også i dag. Ikke helt tilbage til “år nul”, men dog.

Som det ses af forrige indlæg fik jeg da lavet noget kage imens jeg alligevel gik her, og den faldt heldgvis godt ud. Den kom med til testsmagning i stalden og alle var glade. Jeg gemte også et par stykker til min gæst og jeg. Min veninde var på besøg til aften. Ikke noget vanvittig vildt udi det kreative, det var ravioli med svampe og en dejlig tomatsauce. Men jeg har lært, at det behøver ikke være så hulens fancy, det kan bare være noget almindelig god mad, og så det at være sammen. Nogengange, skal jeg vist skrue ned for mine ambitioner. Men jeg vil jo så gerne gøre det så godt. Men selvom jeg ikke synes, det er “noget særligt” er mine gæster altid mere end godt tilfreds, og det skal jeg så også være.

Jeg har mere mad på programmet, men lige nu skal jeg have noget at spise og have en hovedpine elemineret, så meget som vel muligt. Suk! God uge til jer!

Hvordan skal jeg nogensinde blive færdig?


Fra den dejlige tur til Hedeland, på en af de gode dage

Det spørger jeg mig selv om. Dagen i dag skulle være brugt på oprydning og ophængning af Julepynten. Der er få ting, der er på deres plads, men størstedelen af nisserne står bare opmarcheret på min store kommode, og så er der lige det Julepynt, der er væk for mig, som jeg stadig ikke har fundet, og som også var væk sidste år. Indimellem kan jeg bliver virkelig skræmt over min evne til at få ting væk. Som jeg plejer at sige, det skal nok ende med, at jeg bliver væk for mig selv. Der er flere ting, jeg skal have fundet, blandt andet mine smykker, som jeg har fået gemt så godt, at jeg heller ikke kan finde dem. Det er noget elendigt, hvis jeg ikke finder dem, især nu hvor jeg lige har fået 2 nye kugler i Julegave til mit armbånd. Jeg håber, det hele løser sig, når jeg engang kommer i mål, men lige nu synes jeg, det ser lidt sort ud.

Nu er det jo sådan, at jeg ikke har de vilde planer for Julen. Jeg skal bare være her (eget valg), og så skal jeg til Julefrokost på lørdag. Og så står jeg for at fodre de firbenede Juleaften, noget jeg holder meget af. Jeg har ikke inviteret til noget her, selvom jeg rigtig gerne ville, for jeg er som sagt ikke hverken hel eller halvt færdig. Jeg håber, at vi kan hygge i januar og februar, hvor der alligevel intet sker, og det alligevel er så træls. Til Jul har folk alligevel så travlt med alt muligt. Men det var jo rart at kunne invitere, skulle man få lyst og overskud. Nu må vi se, jeg kan ikke mere, end jeg kan, og det få komme, som det kan. Men det er årsag til frustration, det er helt sikkert.

Nu vil jeg se, om det i det mindste kan lykkes mig, at få lavet noget ordentlig aftensmad. En dejlig curry var planen. Og så må jeg få skrevet de kort, der skal sendes, så jeg kan gøre det i morgen, om ikke andet. Suk!!

Weekend med god samvittighed

Vejret idag var lige så fint som på ovensiddende, omend det er taget en måned senere. Så flot var det, at jeg gerne ville have været ude og fotografere. Men jeg havde pligter der stod i kø. Dels havde jeg noget vasketøj, der var taget vådt ud af en vaskemaskine, der springer relæet. Det lugtede og var jo ikke sådan lige til sinds at tørre, så jeg måtte på møntvasken. Det kunne jeg også sagtens, der ligger gudskelov et lige om hjørnet, og jeg fik vasket håndklæder m.m. Dejligt at få det af vejen.

Så kunne jeg have bevæget mig ud i verden, men dels var jeg dødtræt, og dels havde jeg noget oprydning og rengøring der kaldte her. Desuden gik solen også sin vej igen, og så var det knap så attraktivt. Det var til gengæld dejligt at få vasket op, støvsuget og vasket gulv, så nu er her renere end længe. Det skal der også være, for i morgen får jeg liggende gæst efter løb på Klampenborg. En af de piger, der var med i Irland (fotos derfra og mange andre, er på den alenlange to-do-liste for vinteren, også Berlin skal vi være færdige med) kommer her og overnatter. Superhyggeligt. Så nu må jeg hellere samle kræfter så jeg er frisk til morgendagen på banen. Rigtig god weekend til jer.

Morgenkomplét

Et døgns tid sådan næsten nøjatigt, har jeg haft med den dejlige veninde fra Sydhavsøerne. Vi har hygget os noget så gevaldigt. Ovensiddende, er vores morgenbord. Derudover, var vi ude og spise frokost i dag. Også rigtig hyggeligt.

Tiden går alt, alt for hurtigt i godt selskab, og i så godt, flyver den afsted med en jetjagers hast. Når det endelig er tid for, hun skal hjem igen, har jeg langt fra fået nok af hyggen og hendes selskab, men sådan er det. Jeg håber ikke, der går lige så længe igen, før vi ses. Tak for du kom!

Lunch and cake

Idag havde jeg pigerne på besøg. De skulle have været her til min fødselsdag, kun to stk.’s, men som jeg har for vane, kan jeg jo blive syg på de mest urimelige tidspunkter. Det blev jeg så selvfølgelig, og jeg bandede godt og grundigt, for det er langt fra at være let, at få de to sat stævne, endsige samtidig! Tiden gik, og jeg var lige ved at opgive, vores fødselsdagsmiddag, som det oprindelig skulle have været. Men så viste der sig et hul, og de var her i dag.

Det blev så frokost i stedet, men det er jo ligemeget. Det gjaldt om at ses og få lidt godt at spise. Det blev noget relativt let og varmende. Vidaloo Curry og en dejlig kage med Lime, Yoghurt og Pistachienødder. Min curry var så bare med kylling (overlår) istedet for oksekød og så havde jeg lidt kyllingebouillon istedet for bare vand, og tilsatte lidt gulerødder i passende størrelse og noget peberfrugt. Kogetiden var ca. 45-50 minutter.

Det smagte dejligt og blev spist med basmatiris. Har du selv lyst til at kaste dig ud i curries, så kan du med fordel starte med at prøve nogle af Patak‘s lækre curry pasta’er, som er en god basis for en dejlig curry, og der er nok at vælge på. Og opskrifter er der også nok af. Senere kan man jo så kaste sig ud i at lave de her ting selv, hvis man orker, men min erfaring er, at disse pastaer og chutney’s er rigtig gode.

De fås i de lidt mere autentiske etniske forretninger. Er du i København, er Nørrebro et godt sted, men også Vesterbro. Selv min lokale butik har nogen, men dog ikke så mange og til helt andre priser. Det er også værd at tænke på. Og mit togkort koster det samme uanset, om jeg bruger det på en tur til en sanseoplevelse i en af de her butikker. Det er en oplevelse, jeg gerne tager. Sidst var det så i bil, men det er så en anden sag.

Kagen var også okay. Den fik mig ikke op i det høje C, men fejlede ikke noget. Måske jeg havde for høje forventninger til den. Grunden til, at det lige blev den er, at de p.t. viser nogle udsendelser med Rachel Allen på NRK, som hedder “Duften af nybagt”, hvor hun bager alt muligt lækkert. Har du kanalen og kan lide at bage og lave mad i det hele taget, så skal du bestemt se. Hun er meget behagelig, og det er nogle dejlige udsendelser. I en af disse udsendelser, bagte hun denne friske, og meget lette kage, som jeg synes passede godt til dagens tema i hovedretten. Pigerne var ihvertfald mætte og lidt til, da de gik og synes om begge dele. Og det var klart det vigtigste.

Jeg var heldig, jeg fik et par søde ørenringe, og noget der forhåbentlig kunne udvikle sig til en meget stor gave – en Lottokupon! Så nu har jeg to, så jeg er spændt på om bare en af dem bringer noget.

Et strejf af weekendsol

Det er fredag, og jeg er lige stået op, sådan mere eller mindre. Jeg mangler stadig morgenmad og alting, men oppe er jeg da. Er jeg vågen? Jo, sådan da, og mere end i går, hvor hovedet da var helt tosset. Min ryg er ihvertfald vågen, og jeg kan starte med, at lave rygøvelser. Jeg indrømmer, jeg er ikke god til det, men jeg bliver nød til at komme ind i en rutine med det, for jeg har p….ondt i den ryg så ofte, at det snart ikke er værd at tale om. Også fordi, jeg så i det mindste kan sige, at jeg har forsøgt øvelserne og så kan få lægen til at gøre noget andet end ingenting.

Ellers byder dagen netop et kort visit til lægen. Kun for at aflevere en blanket. Et kort visit i stalden skal jeg også, og så skal jeg ikke mindst have gjort lidt rent her. Senere får jeg besøg af en veninde, så det bliver hyggeligt. Ellers byder weekenden en reception, galopløb og et par veninder til middag på søndag. Så lidt handlen ind skal der også til. Jeg vil ønske jer en god weekend, gerne med sol. Her titter den lige akkurat frem nu, og må gerne blive.

Foran for en gangs skyld


De smukke gule blomster må gøre det ud for solen idag. Ved du, hvad de hedder?

Jeg har det ellers med at føle, at jeg intet når for tiden. Jeg det gør jeg jo også, men bare ikke så meget, som jeg gerne ville. Men jeg forsøger, at nå så meget som muligt. Idag er det lykkedes mig at være på forkant med situationen. Jeg får en gammel ven til middag iaften. hvad vi skal have vil jeg vente med at skrive, hvis han nu læser med, men jeg har bagt en kage og retten er lige til at sætte i ovnen. Der skal bare koges nogen ris og så skal jeg i bad og ordnes.

Indkøbsturen var en våd affære, for himlen åbnede sig her til morgen, men jeg skulle ned og hente ting til at lave dagens retter med. Godt jeg har min vandtætte frakke, og de dejlige gummistøvler.