Buskatastrofe og bælgmørkt

Dagen igår blev mest brugt på at slappe af her indtil, jeg skulle ud til middag senere. Togene kører ikke, for de laver spor igen. Jeg synes de brugte meget af sidste år på det, men hvad ved jeg. Factum est! Altså skulle jeg med bus og Metro og derud gik det strygende. Det var meget langt fra, hvordan det gik på vejen hjem, hvor jeg havde helvede hedt med busser der ikke kom og en møklagt gade oveni. Over og tage en anden bus, der pludselig kun gik noget af vejen hjem. På daværende tidspunkt var jeg noget nær desperat og ikke mindst hamrende træt, så det endte med, at jeg tog en taxa fra Svanemøllen Station. Klokken var mange og jeg skulle tidligt op og i stalden. Jeg orkede ikke mere, og bus nummer 3. glimrede også ved sit fravær.

Op kom jeg i morges, og i stalden. Bussen derned kom, og jeg havde en travl men god dag dernede som sædvanlig. Vel hjemme gik jeg død. Med 4 timers søvn og op klokken 5, så var der ikke mere energi her. Så jeg er faldet i søvn her på sofaen. Men det er lykkedes at få lavet et enkelt indlæg på horseracing.dk på trods. Nu vil jeg gå i seng, og blive udhvilet. I morgen står den på indkøb og en middagsgæst.

Mexikansk frokost

Jeg havde en gæst til frokost igår. Min gamle ven og nabo fra Lolland. Stor var hans hjælp, når jeg som alle, der kender mig ved det sker, blev jeg syg og manglede indkøb. En rigtig god ven altid.

Så selvfølgelig skulle han have en god og spændende frokost, når han endelig kom for at besøge mig. Det endte med Tacos og nachochips og Guacamole også. Det faldt i rigtig god jord, og især Guacamolen, var han helt vild med. Så han skal have opskriften sendende. Det var meningen, at jeg ville have bagt kager, men istedet fik vi bare en chokolade og en kop kaffe. Og der var heller ikke plads til kagen, så det var udemærket.

Guacamole

3-4 avokadoer
4-5 cherrytomater
1 fed hvidløg
1 meget lille løg eller et halvt evt.
En anelse limesaft
salt

Avokadoer spøjtes med lidt limesaft (smag evt. til til sidst, om du synes, du vil have mere) moses med en gaffel, tomater skæres i kvarter, og kernerne tages fra. Derefter skæres de i små tern og blandes i avokadoer. Løget skæres i meget små tern og hakkes og kommes i også. Smages til med salt og evt. limesaft.

Blandes godt og stilles i plastpose til den skal anvendes. Du skal ikke lave længe før gæsterne kommer, da avokadoerne let misfarves, hvis de står for længe. De smager godt nok, det ser bare ikke så festligt ud :) Bon Appetit!

Det er også ham, jeg har planlagt en tur til Berlin med. Meningen var, at vi ville afsted i april, men det blive for presset for ham. Så rejsen er nu udskudt til september. Men Berlin løber jo heller ingen steder.

Jeg havde inden han kom døjet med ryggen i dagene inden og klokken Guderne må vide hvad, tage en af de stærke smertestillende. Det tager smerterne, men til gengæld var jeg så svimmel og utilpas af dem da jeg vågnede, og det fortsatte bare. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle overkomme at lave mad og de ting, jeg skulle nå inden, han kom. Men jeg vidste, at det ville gå over på et tidspunkt, hvilket også viste sig at holde. Jeg “købte” mig lidt tid, ved at udskyde ankomsten ½ time og derudover kom han så ½ time for sent, så da han endelig kom, var jeg okay. Til gengæld var jeg så træt, helt vildt, så så snart han var gået, var jeg hende, der lå på sofaen og der blev jeg liggende. Aftensmad skulle jeg jo ikke have, for jeg havde fået alt rigeligt, og aftenen flød sådan lidt ud i at se fjernsyn og sove lidt. Fik mig halet i seng og har sovet pænt længe. Nu sidder jeg så her, og har en forkromet plan om nogen fotos – jeg har jo *host* næsten ingen, der skal ordnes. God søndag derude.

Lys over land

Det har der været og er blevet på flere måder idag. Dels har solen skinnet lystigt hele dagen. En smuk dag vejrmæssigt, men stadig koldt.

Derudover fik jeg gjort noget ved mit lysstofrørsproblem. Det var en lille dims til 15 kr., der skulle skiftes også, så nu behøver jeg ikke famle rundt i mørke længere. Det var skønt. For en sikkerheds skyld fik jeg også et nyt lysstofrør. Se det er service. Og jeg er så glad for, at jeg har fået lys igen.

Til trods for det gode vejr, og ikke noget specifikt som sådan, har humøret ikke været det bedste de sidste dage. Hvorfor ved jeg ikke helt, men det er vel bare sådan nogengange. Heldigvis er der længe imellem. Måske har konstante smerter og en gang øjenbetændelse (svien og kløen i øjne) også deres skyld. Jeg har altid smerter, men nogengange bliver man bare træt af det. Jeg kæmper også for at få noget energi, og det lykkes ikke. Tvætimod synes jeg, at jeg får mindre og mindre, næsten ligemeget, hvad jeg gør. Er helt klar på, at jeg ikke kan det, jeg har kunnet, men nogengange kan jeg godt blive ked af, jeg ikke kan mere.

Imorgen er atter en dag, og der har jeg ikke tid til at andet end at vågne og så fokusere på, at jeg får en dejlig ven til frokost. Så har jeg fået en nats søvn, mon ikke det hjælper. Det håber jeg! Foreløbig rigtig god weekend.

Travlhed

Jeg har faktisk haft travlt idag. Efter en kop kaffe her ved dyret og en hurtig rundfart, smuttede jeg ned og handlede. Så havde jeg en lang snak med en veninde på telefonen og siden har jeg ligget vandret i køkkenet. Jeg får nemlig en veninde til middag iaften. Så der bliver lige forberedt lidt mad. Skal nok fortælle senere.

Nu er jeg ved at være lidt brugt, så jeg vil skynde mig at gå i bad, og så hvile mig til hun kommer. Glæder mig som altid til at se hende. I det hele taget bliver det en uge præget af selskabelighed, for fredag skal jeg til Julefrokost i stalden og søndag kommer en anden veninde her. Og jeg ser allerede mindst en aftale for mig i ugen efter også.

Helbredet er sådan set okay. Jeg var lige ved at true med en anelse feber, men det gik over igen. Men jeg er træt som jeg ved ikke hvad, og har det stadig ikke helt 100%. Håber ikke, det skal være lige så bøvlet, når jeg skal have stik nr. 2 om tre uger!

I morgenens klare lys

laver jeg status over aftenen, som var bare superhyggelig. Min gæst hyggede sig heldigvis og kunne godt lide mørbradgryden, som til ære for hende var uden champignon. Snakken gik livligt, så livligt, at jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt alt om desserten, da hun var gået, til trods for, at jeg nåede at nævne den. Flot!!! Mig og min distræthed. Nå, men mæt tror jeg nu nok, hun blev alligevel :)

Her til morgen står den på computer, Canon og problemløsning. Jeg har nu haft fat i Canon og nu står den så på at udføre hendes forslag. Når det er gjort, vil det blive meget klart her, hvorvidt det virkede eller ikke. Jeg skal ud og hente en balje kaffe – en stor en, og så igang. Nej en lettelse, når det virker igen! Vi er enige om, at vi mener det er en softwareting på computeren. Mere senere!

Baby Steps og nye udfordringer

Jeg bevæger mig med baby steps herinde og holder vejret. Alt er som “før krigen” bortset fra, at her ser helt anderledes ud- og det der mangler. Om det bliver ved at være lige sådan her skal jeg ikke kunne sige, men foreløbig  jo. Der mangler selvfølgelig en del ting og sager nu, så jeg skal først finde mig tilrette med det nye og prøve at overskue tingene. Ikke let, når der er så meget gået tabt. Men jeg kan under ingen omstændigheder skabe det hele tilbage. Ikke realistisk. Jeg var i forvejen bagud. Men det vigtigste gør jeg og så må jeg lægge links til resten. Også ovre hos Finish er der nyt look, som jeg heller ikke er sikker på, men det var nødvendigt at prøve noget, for at blive de idioter kvit, der synes det er sjovt at hacke andre. Så der vil ske lidt hist og pist, som jeg får tid og overskud til det. Nu er der da en lang vinter til at komme på plads i!!!

For det ikke skal være løgn har jeg så fået et andet problem. Det nye kamera (som jeg ELSKER OG SOM TAGER SKØNNE FOTOS), ville lige pludselig ikke kommunikerer med computeren. Det har jeg bakset med nu i flere dage og er sådan set parat til næsten at hoppe ud fra en af altanerne!!! Jeg har fået god hjælp mange steder fra, men intet har hjulpet så nu ringer jeg til Canon imorgen. De må for hulen da vide det. Jeg er kommet frem til, at det har noget at gøre med, at der har været installeret andre kameraer på computeren. Men selv efter alt er slettet og gjort ved installeret om, og genstartet nægter det at virke. Det har virket! Det er næsten det mest fortvivlende. At jeg ikke ringer nu har sin grund i, at jeg skal have lavet noget mad til iaften, hvor jeg får en hesteveninde til middag og her skal jo også se lidt pænt ud, og jeg skal selv lige puste ud også. Så imorgen får den hele armen, og så skulle jeg meget gerne kunne komme igang med at vise dejlige fotos taget med det nye kamera. Jeg løber iøvrigt i problemer, hvis ikke jeg får det løst, for jeg skal jo tage fotos på søndag, hvor der igen er løb! Så jeg vil ligesom gerne have tømt dyret! Vi må se. Det var en lille hilsen fra mig, der har været tvunget i eksil nu et stykke tid! Ikke sjovt, når man egentlig har masser at sige :)

Æg – Et af de rigtige

Søde Birgitte ankom præcis med toget, og jeg havde smurt os noget frokost selvfølgelig. Men før vi kastede os over den, så fik jeg flere gaver. Et af de rigtige Påskeæg med en anemone på. Det var uhørt sødt af Birgitte og jeg er helt vildt glad for det smukke æg. Endnu mere sjovt er det jo, at vi sidste år netop var på Royal Copenhagen. Derudover havde hun smukke Påskeliljer med fra haven. Flere af dem dobbelte.

Helt forventeligt….

Har vi det bare så enormt hyggeligt! Vi har fået alt det ud af dagen man overhovedet kunne bede om. Solskin, hygge, grin, snakken og ikke mindst masser af dejlig mad – PYH, vi er mætte!! Mere om alt det senere, men lige en kort melding, med fotos fra Forstbotanisk Have i Charlottenlund idag. Håber jeres dag har været lige så god som vores!

Fin fødselsdag

Det var en fin fødselsdag og med masser af gode gaver især til min nevø. Bl.a. den eftertragtede mobil, man må få, når man bliver 10 år. En supersmart Sony Ericsson. Dejlig mad og en superlækker lagkage (jeg fik lige nogen fif til nu når jeg snart skal lave en).

I skrivende stund venter jeg min dejlige veninde fra det jydske, så nu vil jeg gå ud og smøre noget frokost til os, og så hente hende ved toget. Rigtig god Påskelørdag til jer.

Påskeplaner -og ønsker

I skrivende stund har jeg nået stort set alt, jeg sådan lige skulle. Jeg kan være til for smerter igen heldigvis, og jeg kan se frem til nogen dejlige Påskedage. Imorgen skal jeg en tur i stalden – det er jo altid rart. Ved hjemkomst derfra skal jeg nok lige have styr på lidt herhjemme af praktisk karakter og have pakket de gaver ind, jeg har til fødselsdagen om fredagen, hvor jeg skal fejre både min yngste nevø og min søster.

Lørdag til frokost kommer min dejlige veninde fra Jylland Birgitte og så skal vi hygge igennem i 2 dage. Nej hvor jeg glæder mig. Vi har det altid så dejligt. Og jo der er heste på programmet :D Lørdag aften skal vi ud og spise på Hotel Fortunen.

Mandag har jeg endnu en aftale med en anden dejlig veninde, som jeg ikke har set meget længe. Så det bliver også superskønt at ses. Vi har aftalt, at vi skal spise en lækker frokost og jeg har d.d. bestilt bord på Sankt Peder. Så det bliver en lidt syndfuld Påske, men så må den have en ordentlig skalle bagefter, sådan er det.

Nu vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig Påske!