Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

Travl torsdag uge

IMG_1667opt2_TuristturKø'enhavn

Det har været en travl uge, og den er jo i princippet ikke slut endnu, og den fortsætter stilen for mig, lige til det sidste. Alle dagene er besat fra nu af, og det er faktisk langt i overkanten. Engang imellem, kan det bare ikke undgåes, og så må jeg hvile i næste uge, der er ikke andet for. Problemet med det, er de projekter herhjemme, der også stadig står i kø, men det ender vel med, at det lykkes at komme i mål. Jeg har det også sådan lidt, at nu mens vejret er godt, er det jo fint nok at nyde det, og så lave alle de indendørs projekter, når vejret indbyder mere til det.

Formiddagen i dag har været brugt i stalden, og der var travlt. Jeg har stort set ikke været i ro, men det er rart at komme hjem og føle, at man har været til gavn. Jeg havde en dejlig oplevelse med Stinger, som jeg ellers ikke har så meget med at gøre, og så er det dejligt, når det er positivt. Positivt var også hans arbejde på banen sammen med jockey Oliver Wilson, så det var skønt, ligesom de andre heste der var dernede også gjorde det godt. Som den observante læser vil vide, er alt positivt velkomment i øjeblikket.

Kickermusen fik selvfølgelig masser af opmærksomhed som altid, og også en lille gåtur, som oftest igen sammen med Susie og Indy. Bestemt ikke lang nok i hans optik, men det var allerede sent, så sådan måtte det være i dag.

I morgen skal jeg et enkelt ærinde, og ellers skal jeg slappe af, for weekenden bliver en megahård en af slagsen, så der skal hviles igennem så meget som muligt, så snart der er mulighed.

Hvis I vil se lidt af Stingers galop i dag, så ligger den på horseracing.dk’s Instagramside, hvor der også ligger en video mere og et par fotos fra i dag.

Foto herover er fra min tur til København nyeligen og specifikt Garnisons Kirkegård.

Dagen i dag


Benedicte på All in All og Aslam på Golden Quest går en canter

Et lille smut på banen, men helbredet er ikke godt. Svimmmel og dårlig generelt. Det bliver en lav-aktivitet uge kan jeg godt mærke.

Men det var dejligt at møde de søde venner på banen trods alt, omend jeg nok skulle været blevet her. Nu går jeg i bad og ind på sofaen og der bliver jeg til jeg er frisk.

Lettelsens suk

Jeg kan heldigvis drage et sådant. Min kære veninde er okay og har ingen blodprop! Sikke en forskrækkelse. Jeg har gået som på nåle hele dagen, som har været mere el. mindre underlig lige siden beskeden. I forvejen var humøret ikke for godt, men det her hjalp da.

En uventet opringning fra en meget gammel ungdomsven var en meget oplivende og hyggelig ting, som også gjorde meget for humøret. Så alt i alt kan man vel kun sige, at der er bedring at spore. Helbredet er ikke værre ihvertfald. Jeg har ikke haft så meget fokus på mit eget idag 😀 Men status på det imorgen, hvor jeg vel kan tillade mig at tage mig lidt af det igen.

Her vil meget af weekenden blive tilbragt ved computeren i stor stil – der er galop i stride strømme. Og da meget foregår udenbys, så er der her det sker, udover at helbredet dikterer at den del, der foregår på Klampenborg også ses her. God weekend!

Et lille P.S.: Jeg ville finde et solnedgangsfoto, og faldt over dette. Det viser sig, det på dato er taget for et år siden!