Harddisk – kan det være rigtigt?

I husker sikkert, at jeg købte den her harddisk, og alt det efterfølgende bøvl med at få sikret det, der lå på den. Det blev gjort på leverandørens eget værksted i Vallensbæk, og alligevel siger de så nu (fra Tyskland), at den har uautoriseret åbnet, og derfor går det ikke på garantien. De har selv udtalt at de under ingen omstændigheder kunne eller ville sikre data. Jeg mener, man køber sgu da sådan en dims for at have vigtige ting liggende på den – eller???
Jeg har skrevet til Forbrugerrådet, men om de kommer tilbage til mig ved jeg ikke og ringe kan jeg først mandag, og der skal de her mennesker have besked. Jeg har købt en ny harddisk nu, for reparation og forsendelse koster mere end at købe en ny.

Men det er princippet i det her, jeg synes, er helt urimelig, helt bortset fra, jeg gerne vil vide, om det er lovligt. Ved du det, så skriv endelig til mig. Jeg skal ud og have mine data over på den nye hardisk og betale yderligere 800 kr. for det på fredag – og lige til oplysning – I’m not made of money!!!