Gentofte Kirke


På vej til Biografen forleden, kom jeg forbi Gentofte Kirke (Gentoftes ældste). Og da jeg nu havde god tid gik jeg ind og kiggede og tog nogen fotos samtidig. Organisten eller en anden orgelkyndig øvede sig og jeg sneg mig ind og sad lige så stille og nød de liflige toner. Jeg elsker orgelmusik. Nå, men tiden gik nu alligevel og jeg skulle også handle lidt, så jeg gik nødtvunget min vej videre. Jeg handlede lidt i Netto, og så gik jeg i biffen. Som det ses, er der også nok af dejlige motiver på Gentofte Kirkegård, og der er basis for en tur mere derover, for den er stor og jeg nåede kun et lille hjørne. Iøvrigt havde jeg den tvivlsomme oplevelse, at blive fofulgt og tiltalt af en rigtig ubehagelig mand på vej fra stationen ned mod Gentoftegade. Han var også en grund til, at jeg flygtede ind på kirkegården og ind i Kirken.