Mors dag

Det er dagen, der aldrig mere bliver som den var og som den bør være. Min kære mor har været bortgået i mange år nu. Hun er dog meget tænkt på, og savnet stadig efter alle de år. Jeg huskede heldigvis at sætte pris på hende, mens hun var her, men jeg ville da stadig gerne, at hun var her.

I går var jeg dårlig, men har det heldigvis bedre i dag. Jeg slappede af første del af dagen, efter at have sovet længe. Det var så at jeg havde hvilet lidt og fået noget at spise, at jeg tænkte på, at jeg burde tage ned med en blomst til min mor på mors dag. Det må jo så blive på kirkegården desværre. Som sagt, så gjort, og jeg blev enig med mig selv om at cykle i det gode vejr. På vejen mødte jeg en lille købmand, som havde en rigtig fin orkidee på tilbud til 30 kr. og en buket blomster fik jeg også der og så cyklede jeg videre til kirkegården.

Jeg ved ikke, hvor meget længere, jeg orker at komme der. Kirkegården er i en trist forfatning. Alle de smukke gamle grave, der gjorde stedet til noget helt særligt er for rigtig manges vedkommende nedlagt og vedligeholdelse af selv kirkegården, er også i en elendig forfatning. Mælkebøtter allevegne og græsset der trængte til at blive slået. I det hele taget, hvad jeg ville kalde misligeholdt. Er det virkelig kommet så vidt, at noget så smukt som en gammel kirkegård nu er nedprioriteret i den grad. Åbenbart. Meget trist at se.

Jeg fik hentet noget vand til mors blomster og fik dem arrangeret i den vase, der er ved stenen. Så var jeg der lidt og gik så en lille tur ud derffra, men af ovennævnte grunde, var lysten meget lille og jeg kørte hjemover.

På vejen kommer jeg forbi min søster, så jeg ringede for at høre, om hun var hjemme, men det var hun ikke, og da jeg kørte forbi, kunne jeg også se, at hun ikke var der.

Så jeg kørte bare videre lige så stille og roligt. Vel hjemme lavede jeg aftensmad (Tarteletter med asparges og kartoffelmos igen – uhm) og så har jeg siddet ude på altanen indtil for en halv time siden. Jeg har faktisk overhovedet ikke haft tændt mit fjernsyn i dag og har lyttet min lydbog hele dagen. Det er det, der sker, når jeg går igang med Lucinda Riley, som bare er fantastisk. Har du ikke læst noget af hende, så skal du gøre det, men nu er du advaret – hun er stærkt vanedanende.

Rigtig glædelig Mors Dag til alle mine veninder, der er mødre og tillykke til alle mine venner med deres mor, om hun så er her eller ikke rent fysisk.

Nu vil jeg prøve at sove tidligt, for jeg vil i stalden i morgen og forhåbentlig også se lidt græsgalops, men nu må vi se.

Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

At bruge andres penge….

…er vel altid nemmere, end selv at skulle have dem op af lommen. Der er mange eksempler på, at kommuner, staten, regioner og andet godtfolk bruger penge, så det fosser ud af kasserne, uden at borgerne kan gøre en s… ved det. Det til trods for, at de ikke overhovedet på nogen måde kan stå inde for, hvad de laver.

Her helt aktuelt i min kommune, har vi to gode eksempler på det. Vi har hyggelige og fine nærmiljøer med dejlige grønne gader og stræder. Det skal da helst ødelægges med skilte og skriverier på kørebanen og helt udnøvendige foranstaltninger på områder, hvor der bare ikke er ret meget trafik. Et godt eksempel er for enden af Ordrup Jagtvej, hvor det fungerede ganske udemærket, men næh de skal endelige lave om på noget, der virkede, og også rundkørslen er nu så snæver med høje kanter, at man skal have tungen meget lige i munden, for ikke at køre på. I lande der er 10 gange så store som Danmark, er det ikke nødvendigt – og så har jeg altså svært ved at se, det skulle være her. Ligeledes har jeg aldrig hørt om nogen, der er kørt galt på disse steder, endsige blevet kørt ned. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg har kun boet er næsten hele mit liv.

Næste eksempel er så Rådhusvej og Jægersborg Alle, hvor man synes man skulle lave en midterrabat af brosten, som KUN er i vejen. Det gør, at der er så lidt plads til bilerne, at man skal have sit liv meget lidt kært for at turde køre på cykel derovre. Det kunne man sagtens før – og de vil fremme cyklerne? Bortset fra det, så koster det her en formue og er fuldstændig dels unødvendigt og dels til gene.

Seneste geniale påfund, er vores dejlige stationsplads ved Charlottenlund station (ses ovenfor), som er gravet op til ukendelighed. Gad vide, hvad vi så skal have hældt ned over hovedet der. Der var parkeringspladser før. Jeg gad vide, hvor de forestiller sig, at folk der tager toget på job, så skal stille bilen?

Det var lidt om vol. 30780 af ting, jeg ikke forstår, og som jeg oplever som ting, hvor de smider helt ukritisk om sig med vores penge.
¨
Og så nu, hvor vi er ved det – Nationalretten! Fru Plum har udtalt, at hun er kritisk omkring vores nationalret. Hvorfor synes jeg næsten selv, du skal læse! Hvad jeg kan sige er, at jeg overhovedet ikke er enig med hende. Slet ikke! Jeg ville tro, hun havde fået dårlig reklame nok, men nej hun vil åbenbart have mere. Fred med det.

Hvad værre er, er at hele den her selvpromovering af vores fødevarminister, som pludselig synes, han skulle genopfinde Stegt Flæsk (vi vidste allesammen, at den ville ende der, undtagen ministeren), har kostet kassen (1,22 mill.) – hvis kasse? Vores!!! Synes du ikke pengene kunne være brugt til noget andet og bedre? Det lover jeg dig, vi er mange, der kan.

Det var så det første negative indslag længe, men til gengæld er jeg ret så forarget over de her ting, så nu kom det så ud. Ikke at det ændrer meget tænker jeg, men så fik jeg da luft. Og det har også ret.

Ordrup St. – Vores penge lige ud i kloakken

Ingen er mere for, at vi får ryddet op i det svineri på vores station. Det har set herrens ud meget, meget længe. Hvorfor nogen synes det er så fedt at øve hærværk på andres ting, forstår jeg ikke. Skærme, lamper, døre m.m. bliver smadret, ligesom alt bliver overmalet med grafitti.

Jeg har nævnt før, at man på Hellerup St. har indført firmaet All Remove til at holde pænt og grafittifrit – det er der stadig – undtagen nede i toggravens sider – hvordan de så tør hoppe derned. Men intet er dem helligt. Nu hvor man så har den store renovering igang af Ordrup St., gik jeg da som en selvfølge ud fra, at man puttede anti-grafitti på. Hvor svært kan det være??

Det er åbenbart meget svært og helt umuligt. En dag, hvor jeg traf håndværkerene forhørte jeg mig. Nææh nej, fordi Stationen er fredet ad Kulturarvsstyrelsen, så må man ikke komme det materiale på, der skal under den coating, der forhindrer grafittien!!!! Jeg var ved at få en mindre prop lige på stedet. Tænk engang, man vil hellere lade en fredet (og iøvrigt smuk bygning, når den ikke er overmalet) sprøjtes til med det svineri, end man vil bøje reglerne lidt. Jeg er helt for fredning af bygninger, men regler skal jo også fungerer og det er jo ikke selve strukturen på bygningen man laver om.

Man taler om at spare??? – Hvordan hænger det lige sammen med at bruge millioner af kroner på en istandsættelse af stationen, kun for, det sikkert kun dage efter ser lige så herrens ud igen?? Jeg kan godt forstå pengene fosser ud af kasserne. Iøvrigt kan de kaste sig over Charlottenlund St. også, for nu ser der herrens ud også. Jeg håber man ved renovering af begge har sat penge af til bænke, så os der gerne vil sidde ned engang imellem også kan det!

Ligeledes, har man renoveret rundt om Irma på Ordrupvej. Pænt nok intet om det, men helt unødvendigt. Der var pænt og hyggeligt i forvejen og pladsen er blevet lavet om, mens jeg har levet og jeg ved godt, jeg er ældre nu, men stadig.

Nye fortov, skal vi da have med mellemrum. Men når de intet fejler, kan jeg altså ingen grund se til at lave dem om. At de har lidt revner og måske ikke ligger helt lige, er vi altså ikkke så kede af. Trenden med, at alt skal være så perfekt, er til at kaste op over. Lidt “lumps & bumps” giver karakter til byen.

Og som kronen på værket, har man revet et dejligt hus ned herovre på vejen parallelt til mig. Jeg gruer for, hvad der skal være istedet. Det var et hus, der kunne være blevet ganske vidunderligt, omend det selvfølgelig havde krævet lidt. Det havde blandt andet originale vinduer, hvoraf nogen har flotte blyindfattede dekorationer foroven. De bliver sikkert bare smidt ud. Det skær mig i hjertet.

Det var bare lidt om noget af alt det, jeg slet, slet ikke forstår og som nogengange giver mig følelsen af at være landet på en planet, hvor al sund fornuft, er sat ud af spil. Rigtig god weekend til jer.

Lige om lidt….


Rundt svinget i Irish Thoroughbred Marketing Cup 7. maj 2011

Eller sådan føles det ihvertfald – går det løs Seeland Dansk Derby 2011. Der er altid hektisk aktivitet lige op til sådan en begivenhed som denne. Også dennegang. Det hele er dog i år blevet tilsat lidt krydderi derhen, at nogle “kloge hoveder” har lagt et triatlonarrangement samme dag som Derby’et.

Det fik så være, hvis ikke lige, det var for det faktum, at cykelruten går ad Klampenborgvej (hvor galopbanen ligger, og som også er den direkte vej til Dyrehavsbakken). Det betyder et megaantal af cykelryttere i tidsrummet 7-11, og man vil her ikke kunne passerer Klampenborgvej. Dette vil medføre store gener for os på banen. Forestil jer hestetransporter, heste og et cykelfelt i en vild forvirring. Heste og transporter skulle helst kommer før 7 eller. efter 11, men jeg kender godt den slags – der er altid lige nogen der ikke har hørt. Dertil kommer trafikken til Bakken, som jeg heller ikke ved, hvor de vil gøre af, og parkeringspladsen (Bakkens) har de inddraget til omklædning for alle de her Triatlether.

Jeg har intet imod Triatlehon – slet ikke. For min skyld kan de svømme, cykle og hvad de ellers skal, til de styrter. Men jeg har altså noget imod, at Gentofte Kommune (og andre implicerede parter) ikke lige bruger indersiden af hovedet og dobbelttjekker, om der skulle ske noget på Galopbanen. Nu er det næppe nogen nyhed, at der er Derby hvert år i juni måned, og heller ikke, at der den sidste søndag i den måned. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå.

Jeg er træt nu. Formiddagen gik i stalden og eftersom et par hestevenner er på farten, havde jeg lovet at kigge til de tiloversblevne heste. Det fik jeg gjort grundigt, og så alt det andet også. Jeg må vist hellere liste i seng. Jeg synes, jeg kan mærke, tristhed og trælse tanker mase sig på, og det gør de gerne, når der intet overskud er. Så søvn må der til, men overskud eller ej, så kan jeg godt nogen gange undre mig over, hvordan verden og folk er skruet sammen – retfærdigt, pænt, ordenligt og rimeligt er det ihvertfald ikke altid. Jeg sover på det og håber, jeg ser lysere på det imorgen…. Sov godt.