Den Blå Planet med GKF

Udgivet den 5. april 2013 af Deborah

IMG_6604opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6625opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6633opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6643opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6657opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6673opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6674opt2_DenBlåPlanet
.
Det var en dag, der egentlig startede rigtig godt. Først var jeg i stalden og fik hjulpet en smule med dagens store opgave – rykning af maner. De endte med at blive superfine allesammen. Oveni var der bonusbesøg af en god veninde, som jeg også fik hjulpet lidt dernede. Så gik turen hjemover efter et stop og handle lidt. Et bad og en omklædning og så skulle jeg videre.

Turen gik til Den Blå Planet med Kulturforeningen. Det var rigtig flot derude og en dejlig guide havde vi, der fortalte levende og engageret om stedet og de mange finurlige fisk m.m. Det kunne ikke forlanges bedre. Hvis kritikpunkter skal nævnes, så er det skiltningen og deres parkeringssystem, som er helt hen i hampen. Husk, at skal du derud i bil, så skal du gemme både din parkeringsbillet og din indgangsbillet. Du skal nemlig bruge beggge OG dit dankort, når du skal betale for din parkering! Du kan se lidt flere fotos fra dagen her.

Dagen sluttede så herhjemme, hvor jeg fik den succesfulde risotto, som jeg også lavede i Påsken. Idag puttede jeg så også små tern aubergine i den (det led den ikke under), serverede de gode linsedeller til, sammen med flødestuvede (vegansk) champignon og selvfølgelig også porrerne og gulerødderne. Det var “slet ikke så ringe endda, som de siger i det jydske.

Senere fik jeg en besked, jeg ikke forstår en dyt af og som gjorde, at dagen der ellers var god, pludselig ikke var det mere, og stadig ikke er. Ikke den ikke var tydelig nok sådan set, og så alligevel ikke. Den handler om ting, som jeg ikke har forstået meget længe, og som også har gjort mig meget ked af det. Og nej jeg har ikke lyst til at dele det lige nu, måske engang, når jeg måske er klogere på det og har det mere på afstand.

Besøg i Bjørn Wiinblads hus med GKF

Udgivet den 6. september 2012 af Deborah

Sideindgang til værkstedet og butikken, hvor vi kom ind. Hovedingangen ligger til venstre i gavlen

Gæstehuset, hvor vores guide og hans kone bor

Det er langtidsplanlægning med Kulturforeningen, og derfor var dette arrangement for længst arrangeret og betalt for. Havde tingene med far været alvorlige sådan akut, var jeg selvfølgelig blevet hjemme. Men det er jeg glad for at melde de ikke er.

Det var utroligt spændende at se Bjørn Wiinblads hus (nu et fond) og alle de fantastiske ting, han har lavet. Eller nogen af dem. Ikke mindst var det spændende at høre vores vært fortælle om alle hans oplevelser med Wiinblad, som hans ven og “erstatningssøn” gennem 32 år. Han og hans kone bor i gæstehuset (med de to Wiinbladpotter udenfor), der også ligger på grunden.

Der var historien om gobeliner, der blev set af en rig amerikaner, men som ville have dem 7×13 meter lange (mener jeg det var), og så tolderne i New York, der ikke troede deres egne øren og ville have syn for sagen, hvorfor en kran blev lejet. Man har ledt efter regninger, og et foto man ved eksisterede af de her kæmpe gobeliner med en meget lille tolder under. Det var i 60′erne, så det er nok gået tabt. Ligeledes var der endnu en amerikaner, der så en figur i vinduet, og bestilte en anseelig mængde i kæmpe størrelse (foto kommer) til et hotel i Dallas i bronze vel og mærke. Så stor en order var der ingen bronzestøberier i Danmark, der kunne klare, så opgaven røg udenlands.

Også krydstogtskibe blev “Wiibladficeret”. Hele to amerikanske krydstogtskibe blev decoreret af Wiinblad, et projekt der tog ham 2 år. Selvfølgelig med stor hjælp fra ansatte – ellers kunne meget slet ikke lade sig gøre. Der var resterne af, hvad der må have været et fantastisk springvand i Tivoli. De glemte bare (hvordan man så bærer sig ad med det i Danmark), at det bliver frostvejr, og det kan figurerne ikke tåle, og glasuren springer af. Ligeledes blev en ødelagt, efter omfavnelse med en meget fuld svensker. Der er en tilbage, og den står nu i Wiinblads hus.
Ligeledes leverede Wiinblad stellet til Shaen af Iran’s bryllup, og ved det kongelige bord, skulle bl.a. Dronning Ingrid sidde. Hun var dog ikke sikker på, om stellet nu var Wiinblad, men løftede en tallerken med sin kniv, således, at hun kunne se hans signatur i bunden. Og den var så god nok En historie Wiinblad selv var meget stolt af.

En anden spændende ting er, at retten til at sælge Wiinblads ting, er overgået til Rosendahl, og de næste år udkommer med nye og gamle Wiinblad produkter. Der er mange flere, end jeg lige troede og det bliver meget spændende at se. Så glæd dig, og får du muligheden for at se huset, skal du bestemt gøre, for det er en oplevelse. Mine fotos er “kun” fra værkstedet. I privaten måtte vi ikke fotografere (men du kan se lidt fotos her), hvilket er helt forståeligt. Huset står fuldstændig som Wiinblad forlod det, men snart med ny maling udenpå og nyt tag, takket være aftalen med Rosendahl.

Links:

Bjørn Wiinblad’s website

Bjørn Wiinblad på Facebook

“The Gossip” i Texas Discovery Gardens, Fair Park in Dallas, Texas

Friedrichstadt – En af efterårets glæder

Udgivet den 19. marts 2012 af Deborah

Bliver en tur til Friedrichstadt med Gentofte Kulturforening i 3 dage. Vi skal køre med bus og se en hel bunke spændende ting. Jeg glæder mig allerede, og håber bare vejret arter sig. Så mangler jeg bare at få mine to andre arrangementer på plads

I dag er en af de dage

Udgivet den 12. januar 2012 af Deborah

Det fantastiske syn, der møder en på Warren Hill, Newmarket

Hvor der skal huskes på de mange dejlige oplevelser og alt det positive. Nu gik træning lige godt, og det hele kørte. Indtil i går aftes, hvor jeg blev nedlagt med maveonde. Det er ikke værre end som så heldigvis, men jeg er ikke på toppen og skal ikke bevæge mig langt bort fra det lille hus.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke får den slags, og det gør jeg som regel heller ikke. Der er dog ingen regel uden undtagelse, og det er så en af dem i dag.

Nu har jeg lige fået ordnet lidt praktisk online-business. Bestillinger af forårets arrangementer i GKF, hvilket jo også er positivt. Og så har jeg fået bestilt et par nye Fitness-sko, så jeg kan træne standsmæssigt. Det er jo udsalgstider, og det er om at benytte sig af. Nu håber jeg så bare, de er gode. Men ellers kan de returneres.

Jeg skulle have været i stalden, men det skal jeg så ikke. Jeg vil trille ind på sofaen, og der bliver jeg liggende. Men kan heller ikke ligefrem sige vejret indbyder til udenddørs. Det stormer 10 pelikaner her.

Hven med GKF – Sankt Ibbs Kirke

Udgivet den 7. september 2011 af Deborah

Vores første stop på turen til Hven, var Skt. Ibbs Kirke, som ligger på Kyrkbacken. Og det er en meget gammel kirke, der i sine ældste dele er helt fra 1200-tallet, og som stadig er meget brugt til bryllupper og barnedåb. Den dag vi var der den 3. september, skulle de have bryllup der senere.
I kirken findes blandt andet Tycho Brahes kirkebænk og en altertavle, som er malet af Tycho Brahes hofmaler, Tobias Gemperlin.

Det der dog, for mig var det helt fantastiske ved denne plet, var de mange meget, meget gamle grave, og den helt utrolige udsigt, som bestemt ikke fås så storslået mange steder. Desværre havde vi ikke meget tid, efter et ellers udemærket foredrag inde i kirken om dens historie. Men som det ses, nåede jeg da at fange lidt stemning derfra. Der ligger flere fotos på Flickr.

Efter denne dejlige oplevelse gik turen med bussen videre til Spirit of Hven Backafallsbyn.

Tur til Hven med GKF I

Udgivet den 5. september 2011 af Deborah

Det smukkke gamle pakhus, overfor, hvor færgen lå til

På vej og næsten landet

I havn på Hven

Den var længe ventet, sensommerens tur ti Hven. Jeg havde på forhånd glædet mig meget til denne tur. Dels fordi, de der udflugter på sensommeren altid er heldagsarrangementer, og så fordi jeg ikke havde været på Hven siden min pureste ungdom. Det springende punkt var selvfølgelig vejret. Det skulle fremfor alt holde tørt. Det gjorde det – Gudskelov for det, og det endte faktisk med at være noget helt fantastisk dejligt vejr. Så den del var på plads. Sejlturen over var bestemt også dejlig. Der var bestilt morgenmad til os, som vi indtog på vejen over. Til dette vil jeg sige, at de ihvertfald skal have ansat lidt flere mennesker, for alle løb tør for både kaffe og te og mælk hurtigere end den ene stakkels mand kunne følge med til. Og der var altså helt fyldt op med mennesker.

Men udover det, så gik turen helt fint. Og vi landede vel derovre. Og vejret var i mellemtiden ovenikøbet klaret op, og det skulle det jo ikke høre for. Jeg var ellers bange for, at jeg havde for lidt tøj på, der tidligt om morgenen, men det viste sig at være lige tilpas senere, og endda en smule varmt. Det var første afsnit af turen til Hven, og så må der kommer lidt mere i morgen, hvor vi skal til første stop Skt. Ibbs Kirke.

Lige nu gider jeg helt ærligt ingenting. Jeg er træt og bare sådan “øv” og vil bare slappe af. Dagen blev brugt i stalden, og det var mildt sagt ihvertfald en meget, meget våd fornøjelse, og så gik det bestemt ikke værst udover mig. Ganske langt fra, men det var da slemt nok. Al normal aktivitet blev indstillet, og der skal trods alt noget til. To be continued….

Besøg på Frobenius Orgelbyggeri med GKF

Udgivet den 3. november 2010 af Deborah

Den 6. oktober var jeg på Frobenius Orgelfabrik. Det var bare en super aften, hvor vi fik orgelbyggeriets historie, og rundvisning af Henning Jensen. Det var særligt sjovt for mig at se, fordi jeg har kender en person, der har været ansat, og en anden, der også havde tilknytning. Det hele vises egentlig bedst i fotos, og her er nogle, og resten er som vanligt på Flickr. Der var fantastiske tegninger, orgelpiber, halvfærdige orgler, fotos af de mange, mange smukke orgler, der er blevet bygget af dem i sin tid og meget mere.

Orgelbyggeriet blev grundlagt i 1909 af Theodor Frobenius, siden videreført af Walther Frobenius, Erik Frobenius og deres søster Rita Schepeler. I dag ejes orgelbyggeriet af Frobeniusfonden, som hvert år yder økonomisk støtte til forskellige kirkemusikalske formål (citat fra deres hjemmeside)

Oprindelig blev orgelbytteriet startet af Theodor Frobenius, som var fra Tyskland. Han tog på valsen, og endte med at starte sin egen lille fabrik. Den blev så overtaget af hans børn, og da den sidste trak sig tilbage i en meget høj alder, var der ingen til at overtage i familien. Man oprettede en fond, som ejer fabrikken i dag og i modsætning til mange, har de ingen krise i ordrebogen, hvilket jo er meget positivt. Det var et meget, meget hyggeligt og informativt besøg, hvilket selvfølgelig helt skal tilskrives daglig leder Henning Jensen, som var vittig og hyggelig i sin omgang med os besøgende. Tusind tak for kigget og god behandling.

Det flotte tegninger studeres

Stifteren Theodor Frobenius

Orgelpiber i alle mulige størrelser, så vi. De er langt fra så robuste, som man forestiller sig

Foto af orglet i Tønder Kristkirke

Se mange flere fotos på Flickr.

Afstressning

Udgivet den 5. oktober 2010 af Deborah

Dagen i dag har været sådan en, jeg holder så meget af. At få bugt med en masse hængepartier her, og nusse rundt og ikke forlade min hyggelige hule. Jeg har brug for den slags dage her til at lade op. Det er pinedød nødvendigt. Der er bl.a. blevet betalt regninger, skrevet huskelister, ordnet fotos (ja det er stadig den sverigestur, der spøger, og døgnet skulle have flere timer, eller jeg et nyt hoved).

Anyway, det har været en god dag, og jeg har nået noget. Nu vil jeg slappe helt af, og få en god nattesøvn. Jeg kommer nok ikke på det besøg, jeg havde håbet i morgen på Frobenius Orgelfabrik med Gentofte Kulturforening, for der er ganske udsolgt. Jeg må håbe, der måske bliver lavet en tur til, når der er sådan en efterspørgsel. Men så vil jeg tage ud i verden og få ordnet nogen af mine indkøb og sidste hængpartier.

Maden i dag, har været af den nemme slags. Frokost var røreæg med en rest curry. Det smagte udemærket, men blev lige en anelse for blødt i konsistens. Skulle have haft et æg mere, men det koster jo på kaloriekontoen. Mæt blev jeg, og det var fint nok. Aftensmaden stod på pasta med Artiskoksauce lavet af artiskokpesto fra Netto, , som jeg købte sidst jeg var der, og de havde. Næste gang, skal jeg hamstre, for hold da kaje, det smagte godt, og er hermed udnævnt til min favoritpesto. Selvfølgelig kan man også lave den selv, men dem på glas er nu fine nok i en snæver vending. Og det behøver jo ikke altid være så fancy.

Jeg sauterede lidt rødløg og det sidste meget lille fed hvidløg (det skal jeg huske at skrive på min seddel), senere blev der blandet 4 tsk. pesto i, og en dl kaffefløde og så blev det varmet igennem. Nykogt spaghetti blandet i, og middagen var serveret. Ingen tilbehør var til i dag, for jeg var som sagt doven. Men selvfølgelig kan man spise noget salat eller evt. noget broccoli til. Uhm, det bliver ikke sidste gang, jeg tager den løsning. Heldivis holder sådan et glas da lidt.

Heldagstur til Helsingør med GKF II

Udgivet den 9. september 2010 af Deborah

Indgangen til Det Kgl. Priviligerede Skydeskelskab

Billiardstuen, hvor der hænger portrætter af Fuglekonger gennem tiderne

De smukke skydeskiver, der bliver lavet efter den Fuglekonge, der er det år

Desserten fra den dejlige buffet vi fik. Her er det chokoladekage, med flødeskum og et fisk jordbær, og lidt blåskimmelost, og druer. Iøvrigt var der røget ørred, kartofler med skin vendt i persillepesto, lammekølle, kalvefillet, sorte bønner salat, æble/løg-salat, brie, muslinger, flutes, tomatsalat, ratatoille. Til fik vi en øl eller vand som ønsket, og skulle vi have mere, betalte vi selv. Værende i Wibroe-land, var det selvfølgelig sådan en øl, der blev budt

Vi fik en meget fin velkomst og information, da vi kom til Skydeselskabet. Det var formanden, der bød velkommen og viste rundt, og fortalte hvordan det hele hænger sammen. Vi fik historien om, hvordan man bliver fuglekonge, efterfølgende får sin fine skydeskive op på væggen. Også fortællinger om, hvor hyggeligt de har det når de spiser frokoster, spiller kort og i det hele taget fester. Det fik vi indtryk af, de er rigtigt gode til. Og selskabet hedder Kongeligt, og dermed var Frederik den IX også med, og var fuglekonge to gange, og Prins Henrik, har også været i 1979.

Senere var vi på Bymuseet, hvor vi fik rundvisning i byen af en meget kompetent og dygtig herre, der tydeligt gik op i det med liv og sjæl. Ham kunne vi godt have hørt på meget længere, men vi skulle jo desværre videre. Sammen med ham var vi på byvandring rundt og se de forskellige byggestile og så var vi i karmelitterklostret. Blandt andet så vi en stuegang. Stuegangen var sådan et sted, hvor velhavende frøkener kunne bo i noget, der dårligt kan kaldes et værelse, men nærmere var en kasse. Dem var de så række, på række af oppe under loftet – en gang med stuer. Vildt! Det kan næppe have været særlig sjovt, at bo der.

Efter en grundig gennemgang af byen og klosteret, skulle vi så videre ned til Navergaarden, hvor vi også fik en festlig velkomst og et grundigt og spændende foredrag. Både Skydeselskabet og Navergaarden er iøvrigt kun for mænd. At de så lejlighedsvis inviterer koner og lignende med til sammenkomster, er det, men medlemmerne er kun mænd. Også på Navergaarden fik vi en tår til ganen, som vi nød til foredraget. Og så var det tid til at finde hjem. Jeg var så heldig at jeg fik et lift hjemover. Da vi nåede bilen var jeg godt nok træt. Det var en skøn dag, men også her i dag har jeg betalt prisen. Det er ikke noget, jeg skal ofte sådan et heldagsarrangement. Nu vil jeg skynde mig at få det her postet, for jeg skal snart i seng. Der er en dag igen i morgen.

Indgangen til Navergaarden, hvor man ikke bare sådan normalt kan dumpe forbi

Del af Bymuseets hus, som er meget gammelt og meget smukt

Kirken, der hører til Karmelitterklosteret

En af mange små gader med de mest bedårende huse

Motiv lige ved Karmelitterklostret

Inde i klostergården//haven

Den traditionsringe naverdragt

Afsked med det dejlige Helsingør, med et typisk motiv af smukke små huse

Links:

Danske Middelalderklostre i Danmark

Naverne i Helsingør fylder 90

Det Kgl. Priviligerede Skydeselskab

Bymuseet i Helsingør

Heldagstur til Helsingør med GKF I

Udgivet den 9. september 2010 af Deborah

Helsingørs smukke stationsbygning fra 1891 opført i nyrenæssance

Dagen igår var dejlig, men hold da kaje, jeg er træt i dag. Jeg tog toget til Hellerup og derfra tog jeg toget, der går direkte til Helsingør. Jeg var i god tid, så jeg fik et tog tidligere, og det var godt nok. Der var lidt forsinkelse på. Men ikke noget alvorligt. Allerede inden den store tur startede, havde vi historiens vingesus bare i selve stationsbygningen, som mere ligner et slot end en stationsbygning.

Fra Havnen og stationen er der den smukkeste udsigt til Kronborg Slot

Færgerne er der også, så vi kan komme til Helsingborg

En lille orientering fra Borgmesteren i forhallen af Stationen, inden vi satte næserne mod byen

Direkte derfra gik hold B (vi var delt i to hold og byttede undervejs), til Skibsklarergården, Strandgade 91, som er central i fortællingen om Sundtoldens tid og 1700-tallet. Utroligt flot bevaret butik og privat bolig, og malerier og andre ting, gør at man næsten kan sætte sig selv tilbage i den tid, hvor der skulle fortoldes=klareres og handles ind til den videre tur. Den private bolig er helt fantastisk, med autentiske møbler og malerier, fra tidligere beboere.

En bid af Strandgade

Skiltet ind til butikken i Klarergaarden

De autentiske gamle papirer og aviser, der ligger fremme på det gamle skrivebord. Man må se men ikke røre

Gården bag Klarergården, som deles med ølbrygningshus fra Wibroe

Efter en gennemgang af husets historie og de forskellige rum, gik vi videre til næste sight på turen, nemlig Det Kongelige Priviligerede Skydeselskab, hvor vi også skulle spise frokost.

Link:

Skibsklaergaarden

Kronborg Slot

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Tag-arkiv: Gentofte Kulturforening