Eremitageslottet med GKF


Et nyrenoveret Eremitageslot tog imod gæster fra nær og fjern i strålende vejr


Vores søde guide tegner og fortæller om slottets historie


Trappeopgangen med de 7000 alle forskellige kakler og den fantastiske blå farve – “Berliner Blau”


Noget af udsmykningen i spisesalen – Østrigsk barok er stilen


De smukke stole som vi lige fik lov at se, inden de blev dækket til igen, og vi fik lov at sidde på dem

Jeg havde glædet mig til at se Eremitageslottet. For det første fordi, det i det hele taget interesserer mig at se den slags, og så selvfølgelig fordi, jeg nærmest er opvokset med det – udefra altså. Jeg har redet Dyrehaven tynd og kender den som min egen bukselomme. Jeg kan ikke forestille mig, at fare vild derude sådan for alvor. Så nu da lejlighed bød sig til at se det indeni, var jeg ikke mange sekunder om at sige til.

Jeg fik et lift derud (11. september), af nogen af de andre medlemmer af foreningen, som jeg kender, og vi hentede så en dame mere, og så var vi på vej. Der var flere end os, der skulle se slottet, og der var da mindst en turistbus. Man bliver lukket ind i hold, og må kun komme ind et vist antal ad gangen. Dette skyldes ikke mindst trappen i slottet, som er om ikke skrøbelig så ihvertfald ikke bygget til sådan en trafik, men foreløbig går det heldigvis fint. Det er jo “kun” et Jagtslot, som kun er bygget til lejlighedsvise Jagtfrokoster.

Vi havde en skøn guide, der i den time besøget varede, fortalte levende levende og interessant om slottet og dets historie. Vi sluttede i kælderetagen, hvor vi så en video, omen en særlig indretning, der var i slottet engang. Et helt særligt bord. På vejen ud fik vi en fin lille bog om slottet med fine fotos og information i.

Foreningen havde så arrangeret, at vi skulle have kaffe på Raadvad (Lyngby) Vandrehjem. Jeg undrer mig over, hvorfor man kalder det Lyngby Vandrehjem, når nu det ligger så særegent et sted som Raadvad, som jo ikke findes magen til?? Dårlig ide efter min mening. Anyway, så fik vi rigtig dejlig kaffe og hjemmebagt kage derude. Du kan se flere fotos fra besøget her.

Det var iøvrigt første gang, jeg prøvede at fotografere indendørs uden blitz. Det var nemlig ikke tilladt, så jeg var noget spændt. Det er da gået meget godt synes jeg, og til stor glæde. Jeg øver mig i de der manuelle indstillinger og bliver langsomt bedre til det.

Note!

Der er skriveri omkring, at prisen på 200,- kr. for at komme ind, er for høj, og det var der også mumlen i krogene om ved vores besøg. Det kan lyde af meget, men set i forhold til en times rundvisning og at der også skal være penge til vedligeholdelse af de skader, der uværgligt kommer på den iøvrigt flotte renovering, ved åbning af slottet, synes jeg ikke det er galt.

Pengene dækker IKKE selve renoveringen, som er betalt af donationer.

Velkendt og ukendt


Udsigten fra Eremitgeslottet udover sletten ned til vandet i dag

Eremitageslottet er kendt for de fleste udefra. Især også for mig, der har redet i Dyrehaven tidligere og kender haven som min egen bukselomme stort set. Derfor var det sjovt, at komme ind og se det nyrenoverede slot i dag med Gentofte Kulturforening. Jeg har flere fotos og mere at fortælle om det, men for nu må I nøjes. Jeg er fuldstændig mast.

Efter rundvisning, var vi nede og få kaffe på Raadvad Vandrehjem og så gik turen hjemover. Jeg var heldig at få et lift til Hellerup St. Derfra tog jeg toget til centrum, for jeg skulle ind og betale for mit eksemplar af bogen fra forleden. Det fik jeg også gjort og så er jeg aå landet her og har fået lidt mad (let, bare lidt portobellovamp, 3 kartolfer, en porrer og et par forårsløg og en rest ris på panden). Nu skal jeg slappe helt af, for jeg kan godt mærke, at nu er jeg brugt op.

Jeg var allerede 9.30 på besøg hos en nye og supersøde læge og så er det som sagt gået slag i slag. Der var intet specielt udover, at han skulle opdateres om mig og alle mine skavanker. Han tog selv initiativ til en fotosession af mine hofter – altså på Gentofte Hospital, så må vi se, om det siger noget. Jeg er overmåde tilfreds, men også dødtræt – to be continued!

Imorgen står den på besøg hos de bedste venner og hvis jeg er superheldig en lille gåtur med racerponyen, afhentning af TV, og besøg af den dejligste veninde og fredag får jeg måske overskud til jer og skrive en opskrift ind, jeg har liggende klar til jer og mere Eremitage. Puha, må nogen bevilge flere timer i døgnet og flere kræfter! Pas på jer sålænge.

Gisselfeld og Knuthenlund med GKF


På vej ind i bussen, hvor vi havde allerede bestemte pladser – god ide


Ankommet til Gisselfeld, gjorde vi kort ophold på Cafeen Madsyngeri


Et kig udover en af parkens søer på vej op til slottet


Kig fra indgangsporten

Klik nedenfor for at læse og se mere:
Læs resten

Overload


Fra den dejlige tur til Göteborg

Puha, jeg kan ikke følge med. Hverken her eller i det hele taget. Der er stadig ting, der skal gøres her, og der er hele tiden noget ude i verden, der også kræver opmærksomhed.

I morgen skal jeg på heldagstur med Gentofte Kulturforening – efterårstur til Gisselfeld og Knuthenlund, hvorfor jeg skal i seng lige straks, lørdag formentlig ingenting og dog – prøve at lave lidt her, selvom jeg gerne ville til Vegetardag:

Dansk Vegetardag
Lørdag den 31. august
Kl 10:00-15:00
Højbro Plads – Indre by – Kbh.

Men jeg skal også kende min begrænsning, og med Damernes Dag på Galopbanen om søndagen også, må noget skæres fra. Men vi må se, hvordan jeg har det lørdag.

Bloggene er nedprioriteret helt p.t., for jeg skal fokusere på projekter her, og hvile indimellem “livet”!! Kan I have en rigtig god weekend, hvis jeg ikke får skrevet mere inden (det regner jeg ikke med, hvorfor en hilsen nu).

Den Blå Planet med GKF

IMG_6604opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6625opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6633opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6643opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6657opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6673opt2_DenBlåPlanet
.
IMG_6674opt2_DenBlåPlanet
.
Det var en dag, der egentlig startede rigtig godt. Først var jeg i stalden og fik hjulpet en smule med dagens store opgave – rykning af maner. De endte med at blive superfine allesammen. Oveni var der bonusbesøg af en god veninde, som jeg også fik hjulpet lidt dernede. Så gik turen hjemover efter et stop og handle lidt. Et bad og en omklædning og så skulle jeg videre.

Turen gik til Den Blå Planet med Kulturforeningen. Det var rigtig flot derude og en dejlig guide havde vi, der fortalte levende og engageret om stedet og de mange finurlige fisk m.m. Det kunne ikke forlanges bedre. Hvis kritikpunkter skal nævnes, så er det skiltningen og deres parkeringssystem, som er helt hen i hampen. Husk, at skal du derud i bil, så skal du gemme både din parkeringsbillet og din indgangsbillet. Du skal nemlig bruge beggge OG dit dankort, når du skal betale for din parkering! Du kan se lidt flere fotos fra dagen her.

Dagen sluttede så herhjemme, hvor jeg fik den succesfulde risotto, som jeg også lavede i Påsken. Idag puttede jeg så også små tern aubergine i den (det led den ikke under), serverede de gode linsedeller til, sammen med flødestuvede (vegansk) champignon og selvfølgelig også porrerne og gulerødderne. Det var “slet ikke så ringe endda, som de siger i det jydske.

Senere fik jeg en besked, jeg ikke forstår en dyt af og som gjorde, at dagen der ellers var god, pludselig ikke var det mere, og stadig ikke er. Ikke den ikke var tydelig nok sådan set, og så alligevel ikke. Den handler om ting, som jeg ikke har forstået meget længe, og som også har gjort mig meget ked af det. Og nej jeg har ikke lyst til at dele det lige nu, måske engang, når jeg måske er klogere på det og har det mere på afstand.

Besøg i Bjørn Wiinblads hus med GKF


Sideindgang til værkstedet og butikken, hvor vi kom ind. Hovedingangen ligger til venstre i gavlen


Gæstehuset, hvor vores guide og hans kone bor

Det er langtidsplanlægning med Kulturforeningen, og derfor var dette arrangement for længst arrangeret og betalt for. Havde tingene med far været alvorlige sådan akut, var jeg selvfølgelig blevet hjemme. Men det er jeg glad for at melde de ikke er.

Det var utroligt spændende at se Bjørn Wiinblads hus (nu et fond) og alle de fantastiske ting, han har lavet. Eller nogen af dem. Ikke mindst var det spændende at høre vores vært fortælle om alle hans oplevelser med Wiinblad, som hans ven og “erstatningssøn” gennem 32 år. Han og hans kone bor i gæstehuset (med de to Wiinbladpotter udenfor), der også ligger på grunden.

Der var historien om gobeliner, der blev set af en rig amerikaner, men som ville have dem 7×13 meter lange (mener jeg det var), og så tolderne i New York, der ikke troede deres egne øren og ville have syn for sagen, hvorfor en kran blev lejet. Man har ledt efter regninger, og et foto man ved eksisterede af de her kæmpe gobeliner med en meget lille tolder under. Det var i 60′erne, så det er nok gået tabt. Ligeledes var der endnu en amerikaner, der så en figur i vinduet, og bestilte en anseelig mængde i kæmpe størrelse (foto kommer) til et hotel i Dallas i bronze vel og mærke. Så stor en order var der ingen bronzestøberier i Danmark, der kunne klare, så opgaven røg udenlands.

Også krydstogtskibe blev “Wiibladficeret”. Hele to amerikanske krydstogtskibe blev dekoreret af Wiinblad, et projekt der tog ham 2 år. Selvfølgelig med stor hjælp fra ansatte – ellers kunne meget slet ikke lade sig gøre. Der var resterne af, hvad der må have været et fantastisk springvand i Tivoli. De glemte bare (hvordan man så bærer sig ad med det i Danmark), at det bliver frostvejr, og det kan figurerne ikke tåle, og glasuren springer af. Ligeledes blev en ødelagt, efter omfavnelse med en meget fuld svensker. Der er en tilbage, og den står nu i Wiinblads hus.
Ligeledes leverede Wiinblad stellet til Shaen af Iran’s bryllup, og ved det kongelige bord, skulle bl.a. Dronning Ingrid sidde. Hun var dog ikke sikker på, om stellet nu var Wiinblad, men løftede en tallerken med sin kniv, således, at hun kunne se hans signatur i bunden. Og den var så god nok :-) En historie Wiinblad selv var meget stolt af.

En anden spændende ting er, at retten til at sælge Wiinblads ting, er overgået til Rosendahl, og de næste år udkommer med nye og gamle Wiinblad produkter. Der er mange flere, end jeg lige troede og det bliver meget spændende at se. Så glæd dig, og får du muligheden for at se huset, skal du bestemt gøre, for det er en oplevelse. Mine fotos er “kun” fra værkstedet. I privaten måtte vi ikke fotografere (men du kan se lidt fotos her), hvilket er helt forståeligt. Huset står fuldstændig som Wiinblad forlod det, men snart med ny maling udenpå og nyt tag, takket være aftalen med Rosendahl.

Links:

Bjørn Wiinblad’s website

Bjørn Wiinblad på Facebook

“The Gossip” i Texas Discovery Gardens, Fair Park in Dallas, Texas

I dag er en af de dage


Det fantastiske syn, der møder en på Warren Hill, Newmarket

Hvor der skal huskes på de mange dejlige oplevelser og alt det positive. Nu gik træning lige godt, og det hele kørte. Indtil i går aftes, hvor jeg blev nedlagt med maveonde. Det er ikke værre end som så heldigvis, men jeg er ikke på toppen og skal ikke bevæge mig langt bort fra det lille hus.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke får den slags, og det gør jeg som regel heller ikke. Der er dog ingen regel uden undtagelse, og det er så en af dem i dag.

Nu har jeg lige fået ordnet lidt praktisk online-business. Bestillinger af forårets arrangementer i GKF, hvilket jo også er positivt. Og så har jeg fået bestilt et par nye Fitness-sko, så jeg kan træne standsmæssigt. Det er jo udsalgstider, og det er om at benytte sig af. Nu håber jeg så bare, de er gode. Men ellers kan de returneres.

Jeg skulle have været i stalden, men det skal jeg så ikke. Jeg vil trille ind på sofaen, og der bliver jeg liggende. Men kan heller ikke ligefrem sige vejret indbyder til udenddørs. Det stormer 10 pelikaner her.

Hven med GKF – Sankt Ibbs Kirke

Vores første stop på turen til Hven, var Skt. Ibbs Kirke, som ligger på Kyrkbacken. Og det er en meget gammel kirke, der i sine ældste dele er helt fra 1200-tallet, og som stadig er meget brugt til bryllupper og barnedåb. Den dag vi var der den 3. september, skulle de have bryllup der senere.
I kirken findes blandt andet Tycho Brahes kirkebænk og en altertavle, som er malet af Tycho Brahes hofmaler, Tobias Gemperlin.

Det der dog, for mig var det helt fantastiske ved denne plet, var de mange meget, meget gamle grave, og den helt utrolige udsigt, som bestemt ikke fås så storslået mange steder. Desværre havde vi ikke meget tid, efter et ellers udemærket foredrag inde i kirken om dens historie. Men som det ses, nåede jeg da at fange lidt stemning derfra. Der ligger flere fotos på Flickr.

Efter denne dejlige oplevelse gik turen med bussen videre til Spirit of Hven Backafallsbyn.

Tur til Hven med GKF I


Det smukkke gamle pakhus, overfor, hvor færgen lå til


På vej og næsten landet


I havn på Hven

Den var længe ventet, sensommerens tur ti Hven. Jeg havde på forhånd glædet mig meget til denne tur. Dels fordi, de der udflugter på sensommeren altid er heldagsarrangementer, og så fordi jeg ikke havde været på Hven siden min pureste ungdom. Det springende punkt var selvfølgelig vejret. Det skulle fremfor alt holde tørt. Det gjorde det – Gudskelov for det, og det endte faktisk med at være noget helt fantastisk dejligt vejr. Så den del var på plads. Sejlturen over var bestemt også dejlig. Der var bestilt morgenmad til os, som vi indtog på vejen over. Til dette vil jeg sige, at de ihvertfald skal have ansat lidt flere mennesker, for alle løb tør for både kaffe og te og mælk hurtigere end den ene stakkels mand kunne følge med til. Og der var altså helt fyldt op med mennesker.

Men udover det, så gik turen helt fint. Og vi landede vel derovre. Og vejret var i mellemtiden ovenikøbet klaret op, og det skulle det jo ikke høre for. Jeg var ellers bange for, at jeg havde for lidt tøj på, der tidligt om morgenen, men det viste sig at være lige tilpas senere, og endda en smule varmt. Det var første afsnit af turen til Hven, og så må der kommer lidt mere i morgen, hvor vi skal til første stop Skt. Ibbs Kirke.

Lige nu gider jeg helt ærligt ingenting. Jeg er træt og bare sådan “øv” og vil bare slappe af. Dagen blev brugt i stalden, og det var mildt sagt ihvertfald en meget, meget våd fornøjelse, og så gik det bestemt ikke værst udover mig. Ganske langt fra, men det var da slemt nok. Al normal aktivitet blev indstillet, og der skal trods alt noget til. To be continued….