Forårsfarver og Ermelunden

Det er nu 10 dage siden, jeg fik den ide, at jeg skulle ud og have nogle kilometer i fødderne. Det skal jeg helst så ofte som muligt, så jeg tog mig sammen og begav mig afsted. Selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig fra stalden og gik der forbi. Så fulgtes jeg med en af pigerne, som alligevel skulle ud og gå med sine hunde, og vi gik over mod i Ermelunden og jeg ville så fortsætte den vej op alene og op til søen jeg tidligere har fotograferet i Efterårsdragten.

Det var i princippet også en god nok plan, bortset fra, at jeg for vild! Hvordan det lykkedes mig ved jeg ikke. Men det resulterede ihvertfald i, at jeg kom til at gå en mega-omvej. Den rute jeg troede jeg var direkte til søen viste sig at være længere væk så jeg endte på Ermelundsvej. Ikke at der er noget galt med den, men når det nu ikke var meningen, så ….Anyway, jeg kunne jo bare have været vendt om, og været gået retur (der var ikke mulighed for at dreje af). Det ville jeg så ikke, for nu havde jeg besluttet at jeg ville op til den sø, og så skulle jeg også. Sådan kan jeg være så stædig når det tager mig.

Efter at have konstateret, hvor jeg var endt, var det direkte op til Klampenborgvej, så jeg dog vidste nøjagtigt, hvor jeg var, for så er der en sti der fører lige ind til søen. Som sagt så gjort, og jeg fik min sø og mine fotos. Dog ikke så mange og helt fra de vinkler, der var meningen, men den ligger der jo forhåbentlig også en anden dag. Til gengæld fik jeg set både galopbanen, Ermelunden og Ermelundsvej og Ordrup kirkegård og fik gået 14.628 skridt eller 10,86 km. Det var godt nok også i overkanten, og der var en der kravlede det sidste stykke næsten. Men en dejlig tur på trods, hvor jeg som det ses fik fanget forårets farver.

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

En sludder og frisk luft

Det var rigtig mandag morgen i dag. Det var mørkt, delvist vådt og man følte sig ikke lige møghamrende oplagt til at skulle op klokken kvart i kvalme. Nå, men med vanlig omhu, kunne jeg da vågne klokken 5, og således behøvede jeg ikke bekymre mig om det.

Så var jeg i stalden lidt i 7,for vi havde heste, der skulle arbejde. Jeg nåede lige at ordne en af de nye heste, inden jockey Oliver Wilson kom og skulle sadle op. Det hjalp jeg så med, og vi fik en sludder. Altid hyggeligt og de kom afsted. Den anden var Kickertutten som også skulle arbejde sammen med denne hest. Så var vi nede og se det og alt gik godt. Så gik dagen ellers slag i slag og jeg nåede da at have flere i hænder og også gå minitur med Kicker, og en af pigerne fra stalden og Monte Carlo.

Til sidst var jeg fuldstændig ødelagt, så træt var jeg. Kunne dårligt stå på benene, men jeg skulle i YouSee, for jeg havde ligesom en telefon (simkort), der ingenting ville. Jeg ventede en rum tid, men jeg fik en superfin behandling og gik derfra med en telefon som nu igen virker. Man er totalt handicappet uden.

Inden jeg forlod stalden havde en pigerne foreslået en gåtur i Bernstorffsparken med den hund, hun passer p.t. Og egentlig en dejlig tanke, men samtidig var jeg SÅ træt, at jeg stort set ikke kunne tænke en klar tanke, men jeg sagde, jeg ville se, hvor lang tid telefonhalløj tog. Jeg overvejede, om jeg skulle springe fra eller til, men endte med, at det ville jeg gerne. Dels fordi vi stort set ikke har fået gjort noget sammen i sommer i forhold til, hvad vi plejer og så tænkte, jeg at jeg også selv var træt af, altid at være træt. Så på trods, tog jeg med. Og det gik, og det gik godt og var en dejlig tur. At jeg så gik ud som et lys, da jeg kom hjem er noget helt andet.

Nu vil jeg hen i min seng igen, og klokken er faktisk halvmange nu, for håndværkerne kommer jo i morgen og vækker mig uanset, så ….

Elgiganten tur/retur med pitstop

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, gik min lånetelefon død i lørdags. Vejret klarede op efter, at det havde regnet, og solen kom endda frem. Så var det bare med at komme afsted, og få det overstået. Jeg tog toget til Gentofte, og cyklede ad Brogårdsvej mod Elgiganten.

På vejen kommer jeg lige forbi min far, og det ville da være dumt at køre lige forbi, og ikke kigge op til ham, så det gjorde jeg selvfølgelig. Her kan I se, hvor han bor, og at han selv ser glad og tilfreds ud. Det er han heldigvis og meget glad for, at være i sin nye bolig. Så det kan ikke være bedre. Det er fars vinduer de to længst til højre på nærbilledet, og han har fin udsigt til Gentofte sø og masser af sol.

Efter at have drukket en sodavand og sludret lidt, fulgtes vi ned (far skulle til frokost), og jeg fortsatte min tur til Elgiganten. Her blev jeg ekspederet af endnu en sød ung mand, som godt nok også synes, jeg var uheldig. Han udtrykte håb om, at alt ville gå godt fra nu og byttede min lånetelefon til en magen til, men denne virker så. Og så drog jeg hjem igen. Nu har jeg set nok til Elgiganten lige foreløbig, men selvfølgelig vil jeg gerne have min telefon og TV retur i virkende stand snart.

Resten af ugen er besat. Jeg skal rydde op her de næste to dage og onsdag kommer der elektriker og skal installere vores dørtelefon (vi her fået nyt anlæg), og torsdag skal jeg til lægen og videre her, hvis jeg orker. Fredag skal jeg passe hunde for min veninde, så det bliver tidligst lørdag, jeg får Kickerkys igen, men jeg ved, han bliver forkælet også selvom jeg ikke er der. Og så bliver det så meget bedre at se ham der.

Ordrup St. – Vores penge lige ud i kloakken

Ingen er mere for, at vi får ryddet op i det svineri på vores station. Det har set herrens ud meget, meget længe. Hvorfor nogen synes det er så fedt at øve hærværk på andres ting, forstår jeg ikke. Skærme, lamper, døre m.m. bliver smadret, ligesom alt bliver overmalet med grafitti.

Jeg har nævnt før, at man på Hellerup St. har indført firmaet All Remove til at holde pænt og grafittifrit – det er der stadig – undtagen nede i toggravens sider – hvordan de så tør hoppe derned. Men intet er dem helligt. Nu hvor man så har den store renovering igang af Ordrup St., gik jeg da som en selvfølge ud fra, at man puttede anti-grafitti på. Hvor svært kan det være??

Det er åbenbart meget svært og helt umuligt. En dag, hvor jeg traf håndværkerene forhørte jeg mig. Nææh nej, fordi Stationen er fredet ad Kulturarvsstyrelsen, så må man ikke komme det materiale på, der skal under den coating, der forhindrer grafittien!!!! Jeg var ved at få en mindre prop lige på stedet. Tænk engang, man vil hellere lade en fredet (og iøvrigt smuk bygning, når den ikke er overmalet) sprøjtes til med det svineri, end man vil bøje reglerne lidt. Jeg er helt for fredning af bygninger, men regler skal jo også fungerer og det er jo ikke selve strukturen på bygningen man laver om.

Man taler om at spare??? – Hvordan hænger det lige sammen med at bruge millioner af kroner på en istandsættelse af stationen, kun for, det sikkert kun dage efter ser lige så herrens ud igen?? Jeg kan godt forstå pengene fosser ud af kasserne. Iøvrigt kan de kaste sig over Charlottenlund St. også, for nu ser der herrens ud også. Jeg håber man ved renovering af begge har sat penge af til bænke, så os der gerne vil sidde ned engang imellem også kan det!

Ligeledes, har man renoveret rundt om Irma på Ordrupvej. Pænt nok intet om det, men helt unødvendigt. Der var pænt og hyggeligt i forvejen og pladsen er blevet lavet om, mens jeg har levet og jeg ved godt, jeg er ældre nu, men stadig.

Nye fortov, skal vi da have med mellemrum. Men når de intet fejler, kan jeg altså ingen grund se til at lave dem om. At de har lidt revner og måske ikke ligger helt lige, er vi altså ikkke så kede af. Trenden med, at alt skal være så perfekt, er til at kaste op over. Lidt “lumps & bumps” giver karakter til byen.

Og som kronen på værket, har man revet et dejligt hus ned herovre på vejen parallelt til mig. Jeg gruer for, hvad der skal være istedet. Det var et hus, der kunne være blevet ganske vidunderligt, omend det selvfølgelig havde krævet lidt. Det havde blandt andet originale vinduer, hvoraf nogen har flotte blyindfattede dekorationer foroven. De bliver sikkert bare smidt ud. Det skær mig i hjertet.

Det var bare lidt om noget af alt det, jeg slet, slet ikke forstår og som nogengange giver mig følelsen af at være landet på en planet, hvor al sund fornuft, er sat ud af spil. Rigtig god weekend til jer.

Strandvejsvilla

Dagens lidt længere tur med lille hund var på Strandvejen inden, vi kørte ned til far for aftenvisit. Som det ses var vejret helt fantastisk, dog blæste det noget, hvilket gjorde det lidt koldere. Men krystalklart med blå himmel og næsten ingen skyer. Meget flot vejr. Faktisk sådan en dag, man skulle have været ude og fotografere, men jeg havde jo ligesom andre planer. Men lidt har også ret.

Denne villa er specielt interessant. Og hvorfor så det, for den ligner da sådan en helt almindelig villa fra starten af sidste århundrede. Ja det gør den, og det kunne den faktisk også godt være. Det er den bare ikke. Den er faktisk nybygget og ikke engang 15 år, og måske ikke engang 10. Nu kan jeg ikke sådan lige hovedet på blokken huske nøjatigt, hvornår den er bygget, men jeg ved det er relativet fornyelig.

Grunden til at jeg ved det, kommer sig af, at jeg var helt vildt med den villa, der lå der først, som var en villa i samme stil. Jeg har vist nok et foto af den i gemmerne et sted, når jeg når så langt, og så skal jeg vise jer. Den var faldefærdig og skulle have mere end en kærlig hånd, men var meget charmerende. Nå, men den blev revet ned, og der blev bygget en ny ferskenfarvet også i samme stil (efter min mening ikke særlig vellykket, hverken i udformning eller farve). Hvad der så lige skete ved jeg ikke, men enten er der nogen, der har haft uhyrligt mange penge eller også har det været en forsikringssag, for revet ned blev også den, og denne bygget. Jeg kan ikke huske, om jeg har vist den fra Kystvejssiden, men ellers skal jeg prøve. Meget lækker er den, og prisen tør jeg slet ikke gætte på. Men billigt har det ikke været. Men for en gangs skyld gennemført, og som sådan noget skal gøres. Der kommer flere dejlige villaer på flickr senere.

De små slotte

I går aftes gik vi (Emil og jeg) en god tur. Jeg kan jo ikke springe over hvor gærdet er lavest hver gang, så…. altså helt til Slotsalleen. Jeg har for efterhånden nogle år siden taget fotos der om sommeren, og nu kom vi alligevel forbi og havde kameraet med. Det er vitterligt små slotte de fantastiske villaer, der ligger som hvide perler lige et spytkast fra vandet.

Jeg ved snart ikke hvilket en af dem, jeg ville have, kunne jeg vælge. Men eftersom det også er i den grad hypotetisk, behøver jeg ikke bryde min hjerne med det. Om ikke andet, kan jeg nyde dem, når jeg går forbi – og det gør jeg. Der kommer flere fotos sædvanligt sted senere.

Aftenøvelser med et pletskud


Arne Jacobsen’s Tankstation

Som nævnt, øver jeg mig udi det med fotos henunder aften. Jeg kan ikke sige, jeg har fundet “de vises sten”, men jeg prøver mig frem, og i dag lykkedes det udover, hvad jeg havde forventet, men det var også knapt så mørkt, og jeg fik dette i kassen. Hvis jeg selv må sige det, synes jeg, det er et pletskud 🙂

Hvad der fik mig til at tage noget så relativt kedeligt som en benzinstation, var dels uret med de røde lysende visere etc., og lyset under halvtaget. Normalt er jeg ikke den der går helt i selvsving over Arne Jacobsen, men som det vil vides, var jeg glædeligt overrasket over hans eget hus, som jeg så på et tidspunkt. Jeg synes også Bellavista er okay, omend jeg ikke ville brække noget som helst for at bo der, men lige denne benzinstation, synes jeg har noget. Desværre blev det den eneste af sin slags, og er selvfølgelig fredet. Og således er den nu foreviget her også.

Der var flere fotos, der blev okay til aften, men dette ene skud, gør at de andre er knap så betydningsfulde. Efterfølgende slog det mig, at jeg her har “slået to fluer med et smæk”, for dette foto, passer også til Mandagstema, hvor det så passende kan komme med også. God aften til jer.

Forfrossen

Det var en meget, meget kold morgen. Mit termometer sagde -11 grader, men det er som sagt på 2. sal, og senere hørte jeg om helt ned til -15 længere nordpå og ved jorden. Det er dælme koldt. Jeg tog Emil under armen og kørte til Gentofte Kirkegård. Den sidste af kommunens kirkegårde, jeg sådan set mangler. Eller mangler og mangler. Jeg har fotograferet den, men med IXUS en mørk og regnfuld dag. Så i dag var en anden historie. Og der var smukt og dejligt at går rundt. Det er en stor kirkegård, og der er bestemt basis for en tur mere. Der er grænser for, hvor langt tid man orker at gå rundt, når det er så koldt. Selvom man er pakket ind som en mumie bliver man kold til sidst. Og jeg skal jo også tænke på Emil, der godt nok også har frakke på, men stadig er det jo koldt.

Bagefter kørte vi en tur ned til stalden. Der blev han i bilen, for det er trods alt varmere, og han sad der ikke længe alene. Og han var også dejlig varm, da jeg kom tilbage. Det var dejligt lige at se dem, især træneren, som jeg ikke havde set længe. Der var kaffe og wienerbrød, og en sludder både med to-benede og firbenede. Da jeg kom hjem blev jeg i den grad grebet af en energidjævel og fik ordnet jeg ved ikke hvor meget, men mere om det senere. Som altid flere fotos på flickr senere.