Uden de store forhåbninger

(scroll down for English version)

Er der nyt spørger du måske? Tjah, på en måde er der, men ikke sådan, at jeg har fundet nogen, men jeg har modtaget lidt oplysninger omkring min biologiske morfar. Jeg ved ikke nok endnu til, at jeg har lyst til at dele det endnu, og jeg “synker” stadig selv oplysningen. Men på et tidspunkt, skal jeg nok dele med jer. Men at sige, at jeg har en broget baggrund, er vist en underdrivelse. Men det gør det faktisk kun spændende.

Min tyske hjælper og jeg kæmper stadig for at få mine biologiske bedsteforældres dødsattest, det har indtil nu taget over 2 år, uden resultat – hvorfor ved jeg ikke, men så svært burde det ikke være, men jeg er klar over, at mange papirer og ting, blev ødelagt under krigen og efter også.

Al den søgen i 26 år, giver heldigvis nogle søde venner online også, og en af dem, sendte mig for noget siden kontaktoplysninger til en herre, der muligvis kan hjælpe i min søgen. Jeg har lige skrevet til ham i dag. Bedre sent end aldrig, men al den sygdom har jo ligesom gjort sit, og jeg forventer uanset ikke, at finde ham i live, eller i det hele taget, at han finde. Dog jeg har lært, man skal aldrig give op, for man ved aldrig. Men det virker godt nok som om, at det er meningen, at jeg ikke skal vide noget om fortiden. To be continued…..

Press to read in English:
Læs resten

En afslutning

Du husker måske, at jeg skrev dette indlæg, omkring at få nogle informationer fra min biologiske søster. I dag fandt jeg et kort i min postkasse fra hende, som definitivt lukker den dør, og uden jeg er blevet en klap klogere. Lidt i form af endnu et foto af min mor og hendes mor (vores mormor), men ellers ikke.

Ikke et ubehagligt brev som sådan, men bare meget tydeligt, at der ikke er noget at komme efter der – desværre. Selvom det var ventet, en underlig og trist fornemmelse! Så nu tror jeg ikke, jeg orker at lede mere på nogen måde. Jeg har forsøgt alt, og jeg har ikke mere energi på den konto nu. Den energi jeg har, vil jeg hellere bruge på andre ting. Dukker der mirakuløst informationer op, er det fint, og gør der ikke, så må det være sådan. Så derfor en afslutning!

Et sidste forsøg

Jeg har ikke talt om det længe her,og det er såmænd fordi der ikke har været noget, at fortælle. Omkring min søgen efter biologiske rødder/ophav/informationer.

Lidt er der dog sket nu. En kontakt, jeg har fået i Tyskland, har på mine vegne prøvet at opsøge min biologiske søster i Berlin for et sidste forsøg på eventuelt kontakt, og hvis ikke det, så i det mindste for nogen oplysninger.

Hun var ikke hjemme, men min søde ven, der hjælper fik kontakt til en beboer i ejendommen, der gav en del nye oplysninger. Så informationsrige naboer, kan være en god ting, og var i dette tilfælde. Min biologiske søster rejser tilsyneladende en del, og derfor var hun ikke hjemme. Min veninde efterlod både mit brev, og en hilsen fra hende selv (incl. diverse kontaktinfo.), og så må vi se, hvad der sker. Næste weekend skal hun derned igen, og vil tage forbi og se, om hun kan sludre med naboen igen. Så vi måske kan få en ide om hendes reaktion.

Når man er blevet skuffet så ofte, så forventer man intet, men jeg håber på lidt information og måske fotos. Har tydeligt givet udtryk for, at jeg ikke vil påtvinge nogen mit selskab/en kontakt, men hun er den eneste, der kan give visse informationer, og det kan være for sent lige pludselig. Skulle hun have ombestemt sig, er det selvfølgelig glædeligt og jeg vil selvklart meget gerne se hende/have kontakt. Fingers crossed please! Uanset, kan jeg ikke takke den søde kontakt, jeg har fået i Tyskland nok, for hendes hjælp og engagement.

Update om min søgen/on my search!


Min biologiske mor Hildegard Charlotte Weide

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet noget om min søge efter min rødder. Det er der en meget simpel forklaring på. Der er ikke sket noget! Jeg har gjort lidt. Har blandt andet haft en sød dames hjælp i forhold til at prøve at finde ud af mere om mine bedsteforældre i Tyskland, og har også været i forbindelse med lidt mennesker i forhold til min biologiske far – altssammen uden held.

De sagde for 1½ år siden, at de var ved at omlægge arkiverne (med hensyn til mine bedsteforældre) så der var ventetid. Den tid er jo så for længst gået, og det virker som om vi bliver holdt hen. Hende der hjælper mig, har samme erfaring i forhold til andres søgen, og jeg er så sur! Det er bare ikke i orden. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre! Vi har skrevet, ringet, skrevet og ringet og forfra igen og intet sker. Hvor klager man sin nød??

Så er der hele spørgsmålet om min biologiske far. Stadig intet nyt der, udover jeg nu prøver at poste en poster i nogle grupper på facebook, og så må vi se. Nu har jeg lige fået at vide, at der ikke er nogen let vej andet end at tage og indskrænke det og så prøve at ringe rundt. Vi taler mange, mange tusinder, hvis ikke mere. Nu må vi se, det virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke se, hvor jeg skal få dels tiden og dels kræfterne til det fra. Men jeg må prøve så godt jeg kan, og så må vi se. Nu har jeg postet de indlæg ihvertfald.

Der er meget mere at sige om emnet og også hele adoptionsdebatten som bliver ved at flyde i mere eller mindre kønne strømme rundt omkring. Det er snart svært at vide, hvad man skal synes om det. Der er lige så mange meninger, som der er adopterede og adoptivfamilier og biologiske forældre. Det der gør det svært er jo, at hver eneste barn og de berørte har en særlig historie og derfor er det som med meget følsomme emner svært at lave generelle regler, hvilket man jo dog er nødt til i systemer.

Look below for the English version:
——————————————————————————————————
Læs resten

Brown Babies: The Mischlingskinder Story Trailer

Jeg behøver næppe forklare, hvorfor jeg viser denne trailer. Filmen er ikke kommet ud endnu undtagen i udvalgte “Screeninger”, men når den gør, så skal jeg selvfølgelig se den, da jeg også er en “Brown Baby”. Der er flere links om netop dette på min side med Adoptions- og Slægtsforskingsrelaterede links.

In English:

There’s properly not much need for me to explain, why I’m showing you this trailer. The film hasn’t come out except in chosen Screenings, but when it does, I’ll of course see it as I’m also a Brown Baby.
There are more links on this on my page with Adoption- and Ancestryrelated links.

Berlin decission

As mentioned her several times, I’m on my way to Berlin very soon. I can’t wait to see the town, where I’m born. That in itself is a good reason to see the city, but apart from that, I’ve only heard that it’s a lovely place.

I have a lot of plans, and I hope I’ll get to do the most in the 7 days. When that is said, I don’t want to stress, but enjoy it. So I need t,o write a very prioritised list one of these days. Very exciting, both to see the town, but also places, where my biological mother has been and where I also was in my first 13 months.

One of the things I’m not going to do, when I get to Belin is to see my biolgogical sister, who lives there with her husband. A lot of people has contributed with input on this, and I’ve reached a desission – I’m not going to contact her. There’s two very good reasons for that in my oppinion.

First time I contacted her was in 1993, where she very kindly wrote back and sent photos of her, our mother andher grave (which she one year later had cancelled it later turned out- to my great sadness). But I’ve decided to visit the church yard. It’s an old and beautiful church yard (from what I’ve been able to see on the net). You know my weekness for those. It was fantastic to get the letter then, but also bittersweet, because she was very clear in the fact that she didn’t want any contact, and that it had been difficult for her to answer me.

She is nearly 20 years older than me, and as such was more or less grown up, when I was born (not the plan at all) and that has properly not been much fun, as the fact that she didn’t grown up with our mother. That’s the ost obvious explainations. Her reason for not meeting as well was also that we had so different lives so she couldn’t see any reason for getting in touch. To me that’s not an argument at all, and she has no idea about how my life has been. We have grown up in different periods and that dosen’t mean we can’t have things in commong. I mean I have had and have friends, that could be my grandparents, parents, children etc. So it might have been to find another reason to justify it to herself to write it. I don’t know.

On the other hand I’ve had a lot of arguements from you to write her again. I do want to empfasize, that I did try and write her a couple of years ago, with all your arguments in hand, that time had passed, and then she would have my contact information (I’ve been moving a lot since the first letter), futhermore she is my only “window” to that side of the family. Photos, histories etc. And yes she is, and especially because the finding my biological father is not going very well either, it’s so much more important – to me! Obviously not to her, and not showing any kind of understanding for that. Or she’s not able to. I did write for all those reasons a couple of years ago – a reccomended letter, that was never picked up. At that time I wasn’t sure if she was still at that adress but later it was confirmed, that she is. That was to me a very clear signal, that she is not interested.

I dont’ understand it, but I have to respect her wishes and I don’t want to hurt her, or want her to think badly of me for not doing so. At the same time, I’m very sad about it, because if nothing else, I’d like the information about the rest of the family. So the decission is that I’m not contacting her. If she changes her mind, I’m not exsactly difficult to find on the net.

In terms of my biological father I’ve had a few oppertunities that are going to be checked out a little more when I get home from Berlin.