Indesysler en masse


IMG_2610opt2_Gert_Anthony_030912Gert Hansen på Anthony 3. september 2012

En artikel, der dukkede op idag, fik mig til at tænke på nogle fotos jeg tog sidste år. Dette ovenfor er et af dem, hvor Gert sidder på Anthony, som er hesten, der også vandt St. Leger sidste år.

Gert Hansen er som det skrives en superveteran på banen, og rider sine 5-6 heste om dagen i en alder af 77 år. Jeg er ofte oppe og hilse på, og bliver altid modtaget godt, og får en hyggesludder med både Gert og Inge-Mette Dejgaard, som er træneren og også Gert’s samlever.

Nu når der står, at han rider, så synes jeg også I skulle have syn for sagen, omend dette foto er fra sidste år, kan jeg garantere, at det gør han. Jeg så ham så sent som i lørdags. Det er ved at være noget siden, jeg har været forbi stalden, men det har jo også været vinter. Nu starter det hele snart igen, og alting falder i “galopgænger” igen.

Det medførte så en større “jagt” på fotos af Gert, idet jeg ville finde netop dette foto, men der er andre. Og som i mange andre tilfælde, når jeg arbejder mig gennem bunkerne, så kommer der flere. Selvfølgelig skulle Flickr lige have en dag, hvor intet ville lykkes. Nu når jeg endelig tog mig sammen, havde den “hikke” og jeg kunne højst uploade 3 fotos ad gangen. Ikke ligefrem optimalt, når vi taler de mængder, jeg er ude i. Nu har de så lukket helt, i erkendelse af problemet. Nu håber jeg snart de løser, så jeg kan komme videre, men ikke i dag.

Det er så dagens dont, udover at jeg har fået skuret badeværelse. Det var også tiltrængt. Helbredet driller igen og hovedet har det ikke så godt. Svimmelheden og øresusen, sammen med at vågne med hovedpine, der bliver hele dagen, er ikke så morsomt, så jeg holder lav profil lige foreløbig. Jeg er nødt til at tage helbredet først. Der er masser af ideer og projekter, så kede mig gør jeg aldrig, men det er irriterende når helbredet ikke følger trop. Men sådan er det. Jeg prøver at rose mig for det, jeg dog når på trods. God uge til jer alle!

Morgenglæder


Iben Hjorth Buskop på You’re The Top (FR) f. 2004 – Poliglote – Lolly Lodge (Grand Lodge), det nyeste medlem af stalden


Gert Hansen på 76 år, tog også en morgengræsgalop på Antony (nu med blinkers)


Susie Glennie på Inception og Danny Patil på Tigress Elven


Iben havde travlt, her på lot nummer 2 – Simbad (FR) – desværre ikke på græsset. Som det ses er fotografering på cushin ikke det bedste


Susie Glennie på Inception


Mandage er hektiske med galops, smede og Dyrlæger. Her er dog et afslappet øjeblik, hvor Oliver Wilson får en sludder med Dyrlæge Karsten Key Kristiansen fra Ikeyvet


Lene Holmbæck med Road To Glory (GB)

Der var græsgalops i dag – det er der om mandagen, som jeg før har været inde på. Det er ikke altid, jeg får snøvlet mig derned og tage nogen fotos, men jeg har kun været en eller to gange før i år, så det var en god dag at gøre det i dag. Nu havde jeg allerede trukket hårde veksler på kræfterne, og så kunne jeg lige så godt tage morgenen i dag med. Jeg er så ikke sikker på min gamle krop er enig. Men nu er det gjort, og jeg fik nogen dejlige fotos synes jeg selv.

Nu skal der skrues ned resten af ugen, for jeg skal være frisk til på søndag, hvor jeg skal et kort smut til Stockholm også i hesteærinde. Nu vil jeg ind og slappe af og have noget aftensmad, som I også skal få høre lidt om på et tidspunkt. Foreløbig må I have en god aften.

Det er dét, det handler om…


…først og fremmest, jockeys, smukke heste og fart på – her Ascot Handicap over 2400 m


Susie Glennie og Bjarne Mejlby har det sjovt


Marianne med Freja (IRE)


Pouline med Dan Tucket (GB)


Jockey Lennart Hammer med Gert Hansen


Benedicte Castenschiold med Megablast


Den travle træner og gode veninde – Sandie Kjær Nortoft

Men lige så meget om de dejlige mennesker, som jeg ser hver uge i denne tid, og nogen er jeg heldig at se i løbet af ugen, når jeg er i stalden også. Alle de gode kram, snakke og grin man får sådan en løbsdag – uvurderligt. Og for dem kan jeg ikke takke alle de søde væsener nok. You make my day!

Ovenfor ses nogen af dem, der er mange flere! Alle skudt i går, på en dag, der var utrolig våd og irriterende vejrmæssigt, til at starte med, men som blev bedre. Mere om det på Horseracing.dk senere.

Tåget afslutning


Øverst vores 4 veteraner, som red løb i dag – fra venstre: Desmond Scarlett, Søren Jensen, Brian Wilson og Gert Hansen. Nedenfor “min” træner, Hanne Bechmann som havde det ærefulde hverv af starter. Her på vej tilbage efter løbet

Dagen stod i galoppens tegn – som altid, vil du nok sige, og have ret. Yep, men det var sidste gang i år. Det er altid sådan lidt underligt, selvom vi på det her tidspunkt vist altid er ved at være mætte på en eller anden måde, så elsker vi det også. Så ambivalent kan man vel kalde det. Det var en kold fornøjelse også i dag, og ikke mindst monstertåget. Som fotos antyder, så kunne man det meste af dagen ikke se hestene før de kom godt ind på opløbet.

Men det gik godt, og alt forløb uden uheld eller andre forstyrrelser. Ikke mindst havde vi meget sjov af vores Veteranløb lige efter 2. løb, som var for 50 år og ældre. Det var hyggeligt og det synes de deltagende også, så det kan vi godt gentage, med flere næste gang, og måske lidt længere tid til at forberede sig.

Løbet var i anledning af Gert Hansen’s 60 års Jubilæum (på mandag er det nøjatig så længe siden han trådte ind i jockeyfaget), og han vandt også! Rigtig flot. Gert rider hver dag og er nok den af de deltagende, der er i bedst form. Tak til alle de deltagende for en hyggelig oplevelse og til alle for en dejlig sæssonafslutning.


Opløbet i dagens hovedløb – Basnæsløb – fra venstre: Jacob Johansen på Don’t Loose (SWE), Espen Ski på Release The Cracken (IRE) og Duillo Da Silva på Pa Pa Parazzi


Cathrine Weilby på Harley, trukket af Pernille Hansen, som iøvrigt er datter af førnævnte Gert Hansen, og også selv udlært jockey i sin tid

En op ad bakke dag

En af de der dage, man har lyst til at hive ud af kalenderen. Brugte det meste af morgenen på, at prøve at geninstallerer mnin printer,fordi den drillede igår. Det lykkedes ikke, og nu kan jeg mindre end jeg kunne før, hvor jeg dog kunne skrive papirer ud. Nå må ringe til nogen imorgen.

Humøet har alene på den konto væet sløjt, og det har fortsat med drillerier og basis for dårligt humør. Jeg var lige forbi med en fødselsdaghilsen til Gert Hansen som fyldte 75 i søndags. Efter jeg kom hjem, brugte jeg igen masser af tid på printeren, som stadig ikke vil som jeg vil.

Men på den postive note fik jeg smidt en masse ud og ryddet op i køkkenet. Lidt fotos er det også blevet til, og så har jeg vandet blomster. Rigtig positivt har vejret jo været idag. Dejligt med noget sol på næsen. Lige nu må jeg vist hellere gå i seng. Jeg er dødtræt, og det hjælper heller ikke. Så hvile ud er vigtigt.

Imorgen skal der heldigvis ikke ske så vildt meget, udover jeg skal fortsætte den gode stil herhjemme og en tur til optikeren. Sov godt derude.

Mandagstema – Tidløs


Tidligere Jockey og træner Gert Hansen på banen imorges på hesten Miss Kelly

Jeg var et smut nede på banen idag, og tage lidt fotos. Vejret var strålende, og sådan helt tilfældigt fik jeg så “serveret” billedet til Mandagstemaet på et sølvfad. Ofte er det sådan, når man fotografere, at der er et foto, man synes, er dagens foto, og bare det bedste, og dette var samtidig netop det.

Det forestiller en mand, som netop, er hvad emnet er idag – Tidløs! Ingen kan gætte, hvor gammel Gert er, men jeg kan så fortælle at han er 74 år, og rider hver dag. Idag red han mindst to lot, for jeg så ham ride begge. Samtidig er Gert et af de sødeste mennesker jeg kender, og en man altid er glad for at støde på. Også altid hyggeligt at smutte forbi stalden og få en sludder, hvilket jeg også gjorde idag.

Han startede som Jockey for mange, mange år siden og havde en flot karriere, og så overgik han til trænerhvervet. Det hverv overdrog han så i 1994 til sin samlever Inge-Mette (kaldet Sisse) Dejgaard, og sådan har det så været lige siden.

Myldretid – formen pudses af!

Det er ingen hemmelighed, at der er Sæssonstart på lørdag og således hektisk aktivitet på banen, både selve anlægget, hvor der gøres de sidste forberedelser, men ikke mindst på banen, hvor der er et mylder af heste og mennesker. Igår mødte jeg bl.a. de viste nedenfor. Et helt pænt udvalg, hvis jeg selv må sige det ;-) Der hvor der er spørgsmålstegn, må du som vanligt gerne give mig et hint.

Og så lige en bøn. Hvis du ønsker at bruge mine fotos, så giv mig et praj, så er det normalt ikke et problem, men lad være at tage selv. Der er Copyright på mine fotos, og således må de ikke kopieres/bruges uden min tilladelse. Dette gælder iøvrigt alle fotos med Copyright på og også brug på Facebook – sådan lige til oplysning.


Søs Kuhlmann på Manon og Iben Hjorth Buskop på Good Girl


Christel Preuthun Stegmann på Eko Tut Ank Amon og Nicolaj Stott på Soviet Moon


Cathrine Weilby på Lunar Boss og Malin Karlsson på Alfie


Brian Wilson hilser pænt siddende på Clauses Cherie


Lone R. Høgenhaug på Feuer Claus


Gert Hansen på Miadonna


Eva Wermuth på Finish First


Susanne Springer på Reventon


Sara Slot på Fair Mile

Breedersdagindtryk sådan lidt blandet

img_1076opt.jpg
Ikke så ofte, vi har besøg af Louise Møller mere, så det er om at gribe et skud af hende, når man kan – her er hun på King of York på vej til start i Breeders Consolation

img_0899opt.jpg
Inge-Mette Dejgaard og Gert Hansen i Paddocken med, hvad må være ejerene til Miadonna, som sluttede 3.

img_1074opt.jpg
Juan Pinto på Zazoo før Dansk Breeders Consolation – de sluttede 5.

img_1070opt.jpg
Nogengange fanger man helt utilsigtet en lidt sjov situation, som her, hvor Mark Larsen på Handsome Boy kigger efter Cathrine Weilby på Lady Hjort, der cantre forbi. Handsome Boy var noget af en håndfuld på vej til start, men havde så ikke brugt alt krudtet, for de sluttede 2.

img_0898opt.jpg
Træner Brian Wilson får en snak med Klaus Pagh (Stald Danish) inden Mick Channon Handicap, hvor Danish Welcome skulle ud, og endte 4.

img_1091opt.jpg
Der var dobbelt op i sidste løb – det kommer vi til, men der var det også her – Mark og Marc – Cheitha og Marc Stott gik hen og vandt Breeders Consolation som ventet og på en 2. plads kom Mark Larsen og Handsome Boy- yderst (blå/hvid)

img_1117opt.jpg

img_1116opt.jpg
Dagens sidste løb var Klampenborg Hesteejerforening og Trænerforenings Grand Prix Serie 3. Afdeling, og der lavede Jørgen Tølbøll endnu en dobbelt – han har gjort det en gang før. Stald Brændeholms, 2 smukke heste Intigold yderst, redet af Line J. Nielsen og Red Marteeney redet af Le Tølbøll gik hen og fik 1. og 2. plads i samme løb. Det var godt nok flot