Blogleg – get to know me


Kategorien er en sport ;-) – Her Derby Trial Stakes 2009

Jeg har set og stjålet hos Anja O. og hos Miss Muffin

Blomst: Jeg elsker både blomster og grønne planter. Har mange grønne planter, men prøver at skære ned, for det skal jo også passes, og ligeledes beholdningen af altanblomster. Jeg elsker at få en buket og holder mest af de rosa farver. Men i det hele taget elsker jeg blomster, og så ganske bestemt roser.

Mad: At jeg elsker mad, er vist ingen hemmelighed. Hvis jeg skal nævne nogle favoritter: Mousakka, Bøf med løg, hjemmelavet Tomatsuppe for nu bare at nævne et par stykker.

Bøger: Stieg Larsson triologien, har jeg endnu ikke læst, men vil rigtig gerne og jeg elsker Harry Potter, ligesom jeg var vild med Da Vinci Mysteriet. En stor favorit, som jeg altid kan læse er Rosamunde Pilcher. Jeg elsker at drømme mig væk i hendes univers. Desværre er mit læsegen forsvundet lidt. Et nytårfortsæt er at prøve at få gang i det. Det jeg læser mest er kogebøger og opskrifter, men dem har jeg også en stor samling af, ganske som bøger generelt.

Tøj: Tjah det med tøj er p.t. mest praktisk. Jeg glæder mig til, jeg efter at have smidt kilo, igen skal føle mig smart og “gå amok” i tøj.

Sko: Flade sko og sandaler. Derudover gummistøvler og ridestøvler. Jeg har aldrig været til meget høje hæle, og bliver det aldrig. Jeg mener godt sko kan være feminine og smarte uden at have kæmpe hæl. Men som med tøjet, er det ikke så meget, jeg har gjort i det, men dog mere end tøjet.

Bagværk: Jeg elsker at bage. Synes det er en skøn proces. Dejligt med hjemmebagt brød og boller og selvfølgelig kager også. Også noget jeg skal gøre mere i det nye år og har fået godt begyndt.

Grøntsag: Jeg er ikke helt med på, om jeg skal vælge en favorit, men jeg kan lide alle grønsager. Skal jeg vælge en favorit, bliver det kartoflen. Elsker dem i alle former.

Frugt: Æbler, appelsiner, hindbær, jordbær, annanas, men elsker al frugt.

Film: Min absolut yndlingsfilm, er “Stegte grønne tomater”, fordi det er en film, der bare har alt. Men generelt er jeg en filmelsker af rang, så…. “too numerous to mention”!

Serier: Uha, jeg er slem der! Den serie jeg har fulgt længst er “Eastenders”, og det fortsætter jeg med, men derudover: NCIS, CSI Miami, Bad Men, Gilmore Girls er de vigtigste.

Te eller kaffe: Jeg drikker begge dele. Skal have min morgenkaffe, men drikker ikke store mængder i løbet af dagen. Jeg elsker også te og har mange forskellige slags i skabet.

Ugeblad: Jeg har en STOR svaghed for Ugeblade – iIndrømmet!Men det er ikke ofte, jeg giver efter for min lyst til dem. Når jeg gør eller arver nogen er det: Ude & Hjemme, Søndag, Hjemmet og Familiejournalen.

Strand-, ski eller storby ferie: Nu står der desværre ikke ferie på budgettet særlig ofte her længere af helt naturlige årsager, men skiferier er SLET ikke mig. Jeg kan ikke stå på ski og gider heller ikke, have med det at gøre. Jeg gider ikke ligge på en strand hele tiden eller ved en svimmingpool, men vil også gerne se noget kultur. Storbyferier, har jeg gjort det en del i, eftersom jeg ikke kan huske, de gange jeg har været i London og det holder jeg også meget af.

Øl eller vin: Igen må jeg sige, jeg drikker begge dele afhængig af omstændighederne. En kold øl på en varm dag er bestemt dejligt og også til den rette mad, men det er et godt glas rødvin til maden også eller et glas kold hvidvin i “utide”.

Sport: Jeg kan kun sige, at jeg ikke dyrker nogen sport som udøvende på den måde. Hvis jeg skal nævne en sport, jeg foretrækker som udøvende og i det hele taget, er det ikke overraskende Galopsport. Jeg kommer ikke til at dyrke sporten i en grad, som jeg gerne ville, men mindre kan også gøre det. Må bare blive så langt helbred og energi kan klare. Ellers er der ikke nogen sport jeg sådan ser eller på nogen måde dyrker. Jeg kan rigtig godt lide at se dans i fjernsynet (nej ikke “Vild med dans”, men rigtig latin og standarddans) og skøjteløb og isdans.

Der er flere, jeg gerne så tog den op, men jeg vil lad den stå åben, og håbe at nogen gør det :) Altid sjovt at blive klogere på sine medbloggere.