Dårligt nyt

Jeg fik en dårlig nyhed i går pr. mail. Den var sådan set forventet. Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg søgt hjælp i forhold til, at prøve (igen, igen) at finde min biologiske far.

De har på mine vegne kontaktet NPRC (National Personnel Records Center), og de konkluderer, at de ikke kan finde min far. Ham jeg troede, det eventuelt kunne være, havde jeg sådan set udelukket idet han afmønstrede militæret allerede i 1946. Og den anden der ifølge fødselsdagen passer ved opslag andre steder, har de ikke nogen millitær fil på. Igen er problemet, at der er mange, mange tusind ved navn Robert Jones, og de har er ikke registreret på fødselsdag, men på personnumre, som er helt anderledes end danske personnumre.

Oveni, har de også der (ganske som de tyske myndigheder, havde i forbindelse med min adoptionssag), haft oversvømmelse i arkiverne, så mange er gået tabt. Jeg begynder at tro, at det simpelthen ikke er meningen, at jeg skal finde min far, eller iøvrigt have flere oplysninger, med de problemer, der bliver mig lagt i vejen. Suk! Nå, men nu har jeg sendt et råb om hjælp, til TV-programmet Unsolved Mystries. Jeg har intet at tabe og alt og vinde. De har før haft den slags sager, men om de tager min, må vise sig.

Også mine morforældres sag, gik helt i stå, men lige så meget, fordi, jeg aldrig hørte fra de Polske myndigheder. Hvordan jeg skal løse den, skal jeg også have kigget på. Men jeg må indrømme, jeg er ved at være kørt bet i det nu.

UPDATE:

Faktisk var der kommet en mail lige, da jeg havde sendt dette indlæg afsted, fra Unsolved Mystries, som lyder således (så mere dårligt nyt):

“Thank you for contacting UNSOLVED MYSTERIES. We appreciate your story
submission, however, at this time we are not producing new episodes of
our program. We will keep your story in our “future segment” file
and if we resume production, we will review it at that time”

The missing link – GI-Kinder

Helt bogstaveligt, er dette “The missing link” i søgningen på samme – GI-Kinder. Jeg vidste, at jeg ledte efter lige dette site, for jeg har haft linket førhen. Ved skift af computere flere gange etc. havde jeg ikke lige kunnet findet det igen. Brevet, der kom retur satte endnu en eftersøgning igang efter netop det link, for jeg vidste, at det omhandlede lige MIT problem. Det er så ikke kun mit. Der er hundrede af tusind GI-babyer i Tyskland. Det vidste jeg godt nok ikke, at det var så mange. Men med mængden af Amerikanske baser og personel der, må det jo blive til en del.

Norbert Alexiou fik først at vide, at han far ikke var hans far, da han var 16, og var selvfølgelig dybt rystet. Han lovede (det skal man aldrig) sin mor, at holde på hemmeligheden da hun stadig var optaget af familiens reaktion (hun var gift, da hun skulle have Norbert med en anden). Da han blev 30 blev behovet for at finde sin idenditet dog for stor, og han opsøger sine rødder.

Der er lavet en dokumentarfilm om hans søgen, og du kan se traileren lige her. Jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan man får fat på den, men har skrevet og spurgt. Endnu vigtigere er det, at han også har lavet en velgørende organistaion, der hedder GI-Kinder Charity, der hjælper folk med at finde deres amerikanske fædre, der har været udsationeret i Tyskland.

Jeg har nu skrevet til dem, som et allersidste håb. Det eneste andet, jeg kunne prøve var to forskellige TV-programmer. Men dels er chancen for at blive valgt – eller rettere ikke i høj grad tilstede, og dels har jeg faktisk intet ønske om, at optræde på TV. Det kunne blive en nødvendighed, og det kan da også være, jeg er nødt til at skrive til de to muligheder, men nu prøver jeg det her først.’

Da dette site indeholder masser af søgetips, og man iøvrigt kan skrive efter hjælp, er det et meget værdifuldt site, hvis man står i samme situation som undertegnede. Så kig endelig sitet grundigt. Jeg fandt også et andet link derinde, jeg ikke er stødt på før : GI-Search. Det er gratis med en profil, og jeg har selvfølgelig lavet en og søgt, uden at finde noget!
To be continued – as always, stay tuned!