Lørdagslinks og mobilfotos


Dette foto tog jeg idag på vej hjem med mobiltelefonen. Dels fordi jeg har tænkt så ofte på at fotografere netop denne kæmpe, og så for at illustrere, at min nye telefon (HTC One) tager ret gode fotos. Det er måske svært, at få indtryk af, hvor stor den her trærod (og træet også selvfølgelig) er, men hvis du kigger godt, kan du se et hus i baggrunden. Det giver lidt en ide. Vil prøve at få bedre fotos en af dagene med kameraet – Normalt deler jeg ikke mine mobilfotos her, men på Instagram, så hvis du har lyst, kan du følge mig der.

De synes, de har det hårdt rygerne. Det kan godt være, men det er dog en last, de selv har valgt. De små, har ikke noget valg, og jeg synes, man har pligt til at beskytte dem så godt man overhovedet kan, sålænge man har magt til det. Det er ens pligt. Hvis forældrene selv oser deres små op i hovedet beder de næppe bedste (eller andre), om at stikke piben ind, endsige skifte tøj. Men det giver jo rigtig god mening, at der selvfølgelig hænger meget ved, og jeg kender eksempler på folk, der helbredsmæssigt som voksne er blevet rigtig meget påvirket af netop forældres røg, både under graviditet og efter. Så skift tøj!

Som mange andre, er jeg rystet over den umenneskelige holdning, der breder sig overfor de svage i samfundet. Her er en kommentar til det fra Jyllandsposten.

Det er ikke så ofte, der bringes gode nyheder, så når der endelig er nogen, så er det om at kaste sig over dem. Denne historie om en lille piges redningsmand er en god af slagsen og også en historie om, hvad Facebook i høj grad også kan bruges til.

Søvn, er monstervigtigt. Noget jeg altid har været klar over, men som ikke desto mindre volder mig, såvel som andre problemer fra tid til anden. Her udtaler en af mine forbilleder Chris McDonald sig om emnet. Det er godt nok en ældre artikel, men vigtig, hvorfor jeg synes, den fortjener at komme med.

Det kan være svært, at være ekstra følsom og introvert, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Her er 16 vaner, man kan have som ekstremt følsom (på engelsk).

En helt anden historie, end den meget omtalte Marius. Man kunne her til morgen læse, at Aalborg Zoo, har måtte aflive en giraf også. Denne faldt og var kommet slemt til skade. Det er jo en helt anden historie, og også helt naturligt, at han ender som løvefoder.

Og lidt om, at slanke sig og spise sundt, når man ikke har så mange penge (på engelsk).

Det er ikke ofte, jeg deler håndarbejdsting, fordi jeg jo ikke selv gør mig i det – desværre. Dette sengetæppe synes jeg dog, er så fint at jeg ville dele det. Hvis jeg selv evnede var det noget, jeg gerne ville kaste mig over.

Sproget ændrer sig, og her tales om 25 ord, der er ved at uddø, og om det er i orden? I orden og i orden – det er vel svært, at gøre noget ved, hvis folk bare ikke bruger de ord mere. Men trist – jo bestemt så.

Denne her blog “In Pursuit of More“, er bare mundvandskabende flot. Hysterisk flotte fotos og lækre opskrifter – what more can you want? Kig selv. Jeg er måske ikke helt enig i selve konceptet iøvrigt, men det er sagen lidt uvedkommende, for fotos og opskrifter
vinder over eventuelt andre ting. Kig selv.

Dette link - Copenhagen Spice Specialists, er især til dem, som bor lidt afsides, og måske har svært ved at skaffe de lidt mere eksotiske krydderier, men bestemt også til alle andre, for der er gode sager, som selv i velassortede butikker kan være svære at finde – og så er de økologiske.

Endnu en superlækker blog – Madcapcupcake.com

Jeg har den ene af hans bøger, som du her ser fotos fra (tro det eller lad være – alt vegansk), og han har skrevet en før, og er igang med en til. Desværre har jeg ikke fået brugt nok, men det er noget af det, der er på listen, når jeg har fået ryddet færdig op. Ikke at her flyder på nogen måder, men det er mest for min egen skyld, at jeg skal have ryddet mere op. Gad vide, hvornår jeg nogensinde får tid nok.

Nu vil jeg slappe af, det blev en lang morgen/formiddag i stalden. Og så lige på falderebet, så husk opskriften på Fastelavnsbollerne – det er i morgen!

Marius og alle de andre


En vilkårlig giraf i København Zoo juni 2009

Der har været megen snak om Marius (også internationalt), og hans endligt her på jorden. Hvorfor er der mange, der spørger? Jeg vil give mit bud på det, og så kan man være enig eller ej, men det er min holdning til det.

Marius kunne være endt som løvefoder, var han en vild giraf – helt bestemt, det kunne han meget let, og så ville det også være i orden. At han ville ende sine dage som løvefoder, når han havde afsluttet sit liv naturligt af alderdom her i København, tror jeg de fleste også ville være okay med.

Sagens kerne er, at Marius er opdrættet og født i Zoo, han var sund og rask og fejlede intet og var ikke gammel (tværtimod). Han var bare til overs. I min verden (og mange andres) er Zoo et sted, der skal sørge for at dyrene har det godt, medvirke til artsbevarelse og iøvrigt skal de jo så vise dyrene på en så forsvarlig måde som muligt. At det langt fra altid er tilfældet, ved vi alle, men det er en helt anden historie, vi må tage en anden dag.

Zoo’s opgave er ikke, at opdrætte dyr, der bliver totalt i overskud og derfor bare bliver aflivet (ad tigerunger, der røg samme vej). Det er måder at begrænse antallet på, men det ønsker Zoo ikke, for dyreunger giver besøgende. Marius var sådan en dyreunge, og det var tigerungerne også. Besøgene giver penge i kassen, og ….need I say more? Det er sagen i en nøddeskal. Man kan starte en længer debat om Zoo’s som sådans eksistensberettigelse og vores holdning til dyr generelt og det er måske på sin plads.

Det forkerte i det her er, at man ikke stopper med at få unger, hvis og når man ved, man ikke har plads til flere. En giraf eller hvilket som helst dyr i en Zoo skal ikke som formål være opdrætter af slagtedyr. Men hvad så med koen i køledisken – er det ikke forkert – jo, det er det, og det er jo netop derfor, jeg ikke vil spise kød. Og jeg vil så til trods for, at jeg stadig mener det er forkert sige, at Marius har haft det væsentlig bedre end de fleste malke- og kødkvæg.

Derudover tror jeg, at mange ville have det svært med at tage deres børn til et slagtehus som underholdning og se køer m.m. blive aflivet. Men Zoo må gerne lave et mediestunt og underholdningshow ud af, at Marius lader livet, bliver obduceret og bliver serveret til løverne?? Det gives som forklaring, at giraffen som art er indavlet, og derfor kunne han ikke gives til andre Zoo’s som avlsdyr. Så skulle de bare ikke have “lavet” ham til at starte med. Der er noget, der går helt galt her. Et er giraffen Marius, og jeg synes også, det er en forkert indgangsvinkel til det. Under alle omstændigheder, skulle Zoo ikke lave et mediestunt ud af en situation, der er helt forkert fra start af.

Når du nu har tænkt så meget på Marius, og hans endeligt, så spørg dig selv, som jeg så en spørge på Facebook – Er det virkelig værre en koen i køledisken?? Til det kan jeg svare nej, det er faktisk meget bedre, men det gør ingen at situationerne optimale – så måske du på en Meatfree Monday, skulle tænke over, om du ikke har lyst til at støtte industrien omkring koen i køledisken mindre og indføre ihvertfald en kødfri dag om ugen?? God mandag til dig!