Guld og glæde i min postkasse


Som jeg har nævnt før, så kniber det altså noget at holde humøret kørende for tiden, eftersom jeg bare bliver ved, at være svimmel. Jeg prøver, så godt jeg kan at gøre lidt, når der viser sig åbninger, hvor jeg har det bare nogenlunde. Som i dag, hvor jeg slæbte min gamle krop ned og handle og ned og hente min cykel fra eftersyn. Det lykkedes, men jeg er kvæstet nu.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at postkassen hellere måtte tømmes (ad forleden, hvor jeg fandt en check på mange penge på varme retur). Som tænkt, så gjort, og jeg fandt også “guld” denngang. Ikke i form af rede penge, men i form af ovensiddende personlige hjemmelavede kort, fra en kær, kær veninde.

Jeg ved ikke, om det eventuelt har været kommet lidt tidligere, men det var i dag, jeg fandt det, og det var lige, hvad jeg trængte til. Min kære veninde, er utrolig kreativ og har vildt travlt, så at hun har taget sig tiden og omsorgen til at skrive mig så sød og kærlig en hilsen, blev jeg simpelthen så rørt over, at jeg næsten ikke kan sige det. Tusind, tusind tak kæreste ven, det var bare så sødt af dig – du ved, hvem du er. Iøvrigt også tak for en sød mail andetsteds fra, som jeg fik i går – du ved også, hvem du er.

Man kan godt, når man går her og tuller blive led og ked af det, især når det *BIB* helbred bliver ved at te sig,. Nu vil jeg få noget frokost og se, hvor meget jeg så orker – jeg har (som altid) nogen fotos, der trænger for at blive ordnet.

Lidt af hvert


Der var himmelsk i Dyrehaven i dag, intet mindre

Jeg får ikke gjort alverden i de her dage. I dag var den “store fornøjelse” at jeg vågnede med splittende hovedpine. Den lurer stadig, men ud skulle lille hund jo, og han var meget trængende! Nå men vi kørte afsted, for jeg skulle på apoteket og sådan lidt, så det kunne vi lige så godt. Forbi “madammerne” på Fortunen var vi, men først gik vi en pæn tur i Dyrehaven. Der var så dejligt, og i princippet skulle jeg have gået lidt længere, men det blev, som det blev.

I går fik jeg en opfordring fra Mette, til at fortælle om, hvad jeg gør for at sprede glæde og sende hende et smil. Og det hele stammede fra:

Tænk, hvis vi alle sammen gjorde bare én god gerning om dagen og den gode gerning kunne sprede sig som ringe i vandet. Jeg kan næsten se det for mig…

Der skal så lidt til at gøre en forskel. At sende et menneske jeg ikke kender et smil, sige hej, komplimentere ‘hende ved kasselinjens’ flotte frisure eller min venindes, hjælpe et menneske, som har brug for din hjælp. Det er noget der rykker – i dig, i mig og i os allesammen!

Jeg kan kun sige, at det prøver jeg faktisk at praktisere hver eneste dag, og har gjort meget længe. At være positiv, altid at sende et smil – også til helt fremmede, som f.eks. da jeg mødte et par herrer på Skovshoved Havn i går aftes. Den ene kunne ikke tøs’ op, mens den anden sendte et dejligt smil igen, ligesom pigen jeg mødte nede i supermarkedet.

Faktisk synes jeg folk er rigtig dejlige til at smile igen. Og det gør en forskel. Dem som ikke evner at smile tilbage eller give af sig selv…. Jeg tænker det er mest synd for dem, for man får så meget igen, når man lige hæver sig det stykke udover sin egen næsetip. Hjælp når du kan, smil næsten altid og vær positiv.

Jeg synes, det giver mig meget, og jeg håber, at jeg giver noget til andre. F.eks. har jeg nu her mens far var syg oplevet så mange søde menneskers hjælp og støtte, og jeg er da sikker på, at var det ikke fordi jeg altid prøver at være der for andre og være positiv og hjælpsom, jamen så havde det nok ikke været sådan. For nogen kommer det måske ikke så naturligt, men jeg er sikker på at øvelse gør mester – så bare kom igang! :-) Nåh ja, og så er der jo bloggen her, den er jo også en del af det.

Jeg var ikke helt sikker på, hvad forventningen til dette indlæg var, men det var lige mine tanker omkring det, og det er forhåbentlig sådan de var. Rigtig god weekend med et ekstra smil til Mette!

Jeg var lige ved at glemme – jeg skal jo give videre til 3 andre bloggere. Hm! Det må blive:

Hebiha, Tina og Donald.

Flere sider af samme sag


Denne skønhed fandt jeg på Stowe House. Den og “en buddy” stod mindt på græsset. Ved du, hvad det er for en smuk ting, så lad vide

Varme er godt på mange måder. Det er den, der får blomsterne til at piple op ad jorden, og alt til at springe ud og blive grønt nu her. Ikke helt i Danmarke endnu, men i England, hvor jeg jo som bekendt lige kommer fra, var alt grønt og blomster var begyndt at kigge frem.

Varme om hjertet er også en dejlig ting, og viser sig også på mange måder. For eksempel som den taknemmelighed, jeg føler i form af stor glæde over min netop overståede ferie og glæde over dejlige venner.

Varme kan desværre også være negativt. Jeg har nævnt hedeturene og overgangstrælserierne før, og desværre har de vist sig igen. Jeg var jo ellers så glad, for jeg havde i lang tid glæde af Melbrosia. Men kort før jeg skulle afsted kom hedeturene tilbage med stor kraft, som ville de hævne sig for den tid, de havde været væk. Jeg er yderst generet af dem. Vågner flere gange i løbet af natten badet i sved, for ikke at tale om i løbet af dagen, hvor man også pludselig sveder tran i stor stil og må smide så meget tøj man kan (ikke at det hjælper meget, men en naturlig reaktion), og sveden pipler på panden. Ikke tale om, at jeg vil leve sådan, så turen gik til den gode doktor Jan med klage over problemet. Han var fuld af forståelse for, at jeg ikke orker, og gav en henvisning til den gode gynækolog, som jeg har været hos, da hele det her cirkus startede. Jeg vil sige så meget, at jeg er stort set ligeglad, hvad jeg skal spise – bare de her hedeture forsvinder. Vi får se, hvad han siger. Jeg skal derover på mandag.

Oveni hedeturene, som i sig selv er rigeligt, har jeg så nu feber, så jeg kan vælge mellem (i prerioder), at være ved at kvæles af varme eller hundefryse – tjuhej, hvor det går! Men på trods, glæder jeg mig, og fyldes med den gode glæde ikke mindst, når jeg tænker på min fantastiske tur, mine fantastiske venner, og alle de utroligt dejlige mennesker jeg mødte i England.

Jeg er igang bag kulisserne for at forbedrede mig på at skrive om turen, men det skal lige organiseres lidt og ikke mindst skal der jo gøres nogen fotos klar. Men der er sandelig nok at fortælle om. Træls er det, at jeg er syg, for jeg går på den konto glip af flere sociale arrangementer i weekenden. Blandt andet en fødselsdagsbrunch i morgen. For jer der ikke ligger syge som jeg gør, ønsker jeg en god weekend. Husk at nyde det gode vejr for mig!

Næsten ingen ende på dem

De gode, varme og dejlige oplevelser her i Påsken. Det er imponerende, hvad vi har kunnet proppe ind på de to dage, men intenst og super, super dejligt har det været. Selvfølgelig veldokumenteret med fotos og alting. Jeg skal også nok fortælle, sådan lidt henad vejen, for der er en del. Så tålmodighed, så kommer det hele. Jeg starter sådan fra en ende af, der er ikke ret meget andet at gøre. Lidt nu og så lidt mere imorgen o.s.v., for jeg trænger for et bad og en slapper – jeg er dælme træt nu, men på en god måde. Vi har begge nydt helt utroligt, og har nu vedtaget at dette Påskevisit skal være fast tradition.

Iøvrigt er Påskeæggene i midten de tre store, jeg købte i år. Lagt sammen med et par af de små fra sidste år, pynter de helt gevaldigt i den gamle muselmalede skål.

Afsluttende godnatbemærkning

Det har været en rigtig dejlig dag. Ikke mindst fordi helbredet har artet sig eksemplarisk, og jeg havde en dejlig “udflugt”. Udover at “det kørte på skinner” for mig, så var jeg en tur i Dyrehaven. Det blev en tur med sidegevinster og samvær med en rigtig filmstjerne. Men da jeg har siddet her siden jeg kom hjem og ordnet fotos til både sporhistorien og den følgende, så er hovedet altså gået træt nu.

Udover den dejlige Dyrehavetur, har jeg mistet en Facebookven, fået en mailven som blev glad for min hilsen og omvendt, fået erstattet Facebookvennen med en ny, sludret med en 3. og 4. og iøvrigt kan man blive så godt beriget både den ene og den anden vej. Man skal huske at skønne på det, og ikke svælge i, dem som er tarvelige og gør en ked af det – de findes bestemt også. But guess what – life is too damn short! Tak til jer, der berrigede min dag, på den ene el. den anden måde – og ikke mindst hende filmstjernen ;-) – hvem hun er, får I at høre imorgen!

Fotofavorit: Nummerdæknerne


Nummerdækner til tørre i solen april 2007 bagved Bent Olsens stald

Det her billede er nok ikke stor kunst på nogen som helst måde. Alligevel betyder det meget for mig. Dels indfanger det en dagligdags ting ved en sport, jeg holder utroligt meget af, og dels så er det et af de første fotos jeg tog med mit digitalkamera. Jeg husker tydeligt glæden ved at kunne gå der og knipse i solen, og glæden ved at være her tilbage. Det var slet ikke endnu gået op for mig, at jeg bare kunne skyde løs ;-)

Det vidunderlige net!

Ja det bringer altså meget med sig. Blogtræf, nye venner og ikke mindst fund af gamle venner. En ting er Facebook, som jeg jo synes er dødsjovt, og hvor man da helt sikkert kan finde mange, men der er faktisk også LinkedIn, hvor jeg tror man kan finde endnu flere, og måske især de mandlige bekendte, for det er proffessionelt/karriereorienteret. Nu har jeg jo intet job, men jeg har været nødt til at “lade som om” og jeg er således indenfor “Independent Photograpy” og det er jo ikke helt forkert ;-) og igår fandt jeg faktisk en gammel, gammel bekendt. Hm! Nej det passer ikke helt, han var faktisk mere end det. Han var en rigtig lækker, lækker mand, som jeg var VILD med, men der var flere årsager til, at det ikke blev til noget. Det er en anden historie, som hører til privatlivet og han bor nu udenlands, men tænk nu kan vi opdaterer og høre, hvordan vi har det hver især. Det er da genialt – ikke?

Ikke nok med det, så er det så let lige at smide en hilsen, hvis man har noget på hjertet. Bare lige held og lykke, tillykke med fødselsdagen el. hvad det nu måtte være. Det er så let at vise folk, man tænker på dem, og tænk nogen bliver rigtig glade for det, og beviset på det lå i min indbakke på Facebook igår, hvor jeg fik den sødeste hilsen – også fra en dejlig mand – fordi han var glad for min hilsen og satte pris på mig. Og så bliver man da glad! Spred lidt glæde og smid en hilsen til dem du tænker på, og så får du også en masse igen – I promise!!

Nu vil jeg suse ud i den rigtige verden og få en masse igen og give en masse til en stor smuk dejlig rød hest! Og når jeg kommer tilbage – I gætter det aldrig – fotos – og ja det er STADIG Derbydag!!! :o

Solskinsmusik på Charlie

Som så ofte før, kunne jeg ikke sove, og surfede rundt for at finde noget at se, og så var der noget, der lige var mig. Et portræt af en fantastisk musiker – Barry White. Jeg er fuldstændig vild med hans musik, og har jeg ikke lyst til at danse i forvejen, så sæt bare ham på, så kan jeg ikke lade være, og især ovennævnte, er jeg helt vild med. Den har jeg også danset til mange, mange gange. For mig er hans musik evig og helt lig med kærlighed og solskin. Den stemme er bare fantastisk.

Barry White var født i 1944, og således kun 58 år da han døde i 2003 af følgerne af flere hjerneblødninger. Han så meget ældre ud, og jeg er sikker på mange er overraskede over, at han ikke var ældre. Jeg var ihvertfald.

Han startede som back-up for en gruppe, der hed Love Unlimited, som fik stor sucess. Senere skrev han, hvad der senere blev betragtet som det første discohit nogensinde – Love’s Theme, og ligeledes det eneste af 2 instrumentalnumre til nogensinde nå 1. plads på Top of The Pops. I det hele solgte Barry Eugene Carter, som han rigtigt hed over 50 mill. plader. Han var en stor mand, både fysisk, stemmemæssigt og i hele sin udstråling.

For mig vil han leve evigt, og jeg vil altid få lyst til at danse, og få solen indenfor, når jeg spiller Barry White. Kan du virkelig sige dig fri for, at få lyst til en svingom, når du hører ovenstående? Og idag er det eneste solskin jeg får, hans dejlige stemme. Så den vil jeg nyde, mens jeg skriver og ordner fotos! Håber han bringer solen til dig også!