Hverdagens glæder

En fantastisk solnedgang her til aften. En stor glæde, at den lige stod rigtigt for, at jeg kunne fange med kameraet. Som jeg har været inde på før, så er det ikke så ofte mere, det lykkes.

I morgen endnu en gratis glæde – stalden, så jeg skal nu benytte mig af en anden gratis glæde – min seng og at sove. Som jeg lige har talt med en god ven om, vi skal finde de gode ting hver dag. Solnedgangen her var en af dem. Sov godt!

Årsag til megen glæde


The Kicker – aka Racerponyen vinder Breeders Cup 2013, under Carlos Lopez

Morgen og formiddag blev i dag tilbragt i stalden. Jeg ved det jo godt, hvor glad jeg bliver af at komme derned, men når jeg har holdt en lille pause, så glemmer jeg det, indtil jeg kommer derned. I dag var jeg den første, der mødte ind og fik begyndt fodringen inden træneren kom. Vi hjalp hinanden med de sidste og fik sludret lidt og jeg fik givet hende et foto, som hun skulle have haft på hendes fødselsdag for noget siden. Hun blev heldigvis rigtig glad for det, og ikke overraskende involverede det også Kicker og et billede fra da han netop vandt Breeders Cup. Det var en dejlig, dejlig dag og en, hvor jeg tog en million, milliard fotos – suk!

Det hele flaskede sig sådan, at jeg fik lejlighed til at gå en tur med Kicker i dag. Det lyder lidt underligt, men jeg føler vitterligen jeg har fået “Neppe” tilbage i skikkelse af Kicker. De minder altså om hinanden, ihvertfald i måden de får mig til at føle på, og det er langt fra at være nogen dårlig ting. Alle i stalden ved hvor ulykkelig jeg var over at miste Neppe, som jeg elskede overalt på jorden. Det var lige ved at få mig til at miste lysten, og tage pippet helt fra mig. Og så lige så stille (ikke engang med vilje sådan set) sneg Kicker sig ind på mig og “stjal” en plads i mit hjerte. Det bedste er, at han får mig til at grine, og sådan havde jeg det også med Neppe. De er og var sjove helt uden at ville det. Men anyway, så havde vi en dejlig gåtur, omend Kicker havde noget travlt (så fik jeg noget motion) på vej ud, hvorimod jeg som vanligt næsten skulle bære ham hjem. Hjem kom vi, og jeg havde lovet at sørge for, at han kom til at se civiliseret ud igen i form af en rykket man. Det fik vi ordnet, ligesom han blev børstet og fik ordnet fødder. Derudover fik jeg pudset to andre af staldens heste også. Så det var faktisk en rimelig travl dag alt tage i betragtning.

Bagefter kørte jeg ud og handlede forskelligt. Med vanlig omhu, viser det sig selvfølgelig at jeg har glemt noget, men så må jeg jo afsted igen. Det skal jeg også alligevel, så pyt med det, men flere af Julens indkøb blev gjort. Vel hjemme har jeg talt med en dejlig veninde, jeg har i Holland over Skype – Jubiii for den slags løsninger. Også i dag talte vi om, hvor dejligt det ville være, hvis vi boede nær hinanden. Det gør vi desværre ikke. Det kan være jeg er heldig, at overtale hende til at flytte herop, omend jeg tvivler. Nu har jeg lidt her på computeren, jeg skal have ordnet, og så står den på et bad og afslapning. Dejligt, at der er de firbenede og tobenede venner til at lyse op i en mørk tid, og give ny energi, når man bliver lidt modløs.

Tid til eftertanke


En af de sidste rigtig varme dage den 5. september, hvor jeg gik tur med Emil

Der er ting i privaten der koster kræfter, og derfor er jeg lidt stille allevegne. Jeg prøver at få lavet lidt og indhente hængerpartier indimellem. Dels fordi det giver ro at kunne hakke af på listen, men også fordi jeg nyder at få ordnet de ting. Men kræfterne er ikke så voldsomt store lige nu.

Gode venner og hestene giver energi, så jeg prøver at holde fast i dem. Og som altid giver det en masse. Således vil jeg prøve at tage i stalden imorgen og onsdag skal jeg ud og spise med en veninde efter et smut i stalden om morgenen.

Idag gjorde jeg noget, jeg har samlet sammen til længe. Jeg var nede og træne. En time! Jeg var mere død end levende bagefter og sov flere timer, men afsted var jeg. Meningen er at jeg skal igen senere på ugen. Lørdag er der løb igen på Klampenborg, hvor der er flere af staldens heste på programmet, så afsted må jeg selvfølgelig.

Mandagstema – Midsommerblomster

Disse smukke valmuer, må være passende for Mandagstemaet. De er fra turen til Tivoli og var bare så smukke.

Nogengange kan lysten og trangen til at rode i jord og have have, synes helt uovervindelig. Jeg har også overvejet en kolonihave, men ved, jeg ikke har kræfterne – selvfølgelig kan haven indrettes som man nu orker – jeg ved det ikke, vi må se. Men indtil da, suger jeg blomsterglæder til mig, hvor jeg finder dem på min vej og der er mange smukke blomster blandt andet i Tivoli.

Mandag morgen!

Mandagsglæder:

*En far der var rask nok til at få ringe op til mig i går, og spørge til sine regninger
*En vask klaret, og en mere sat over her til morgen
*At jeg på trods fik støvsuget og ryddet lidt op i går, selvom det hele “sejlede”
*Tid hos alternativt behandlingssted til scanning med ventetid på en uges tid,
fremfor tiden jeg havde fået 31. maj!!!
*Solen skinner noget så smukt her til morgen

- og nu vil jeg tage på Roadtrip med Emil!

Glæder og sorger i skøn forvirring

Dagen har været en blandet landhandel af godt og skidt. Heldigvis mest godt vil jeg sige, for jeg har været i stalden, og så går det aldrig helt galt. Allerbedst var, at min dejlige ven Neppe har det godt, og var i tophumør i dag. Den hest gør mig altid glad.

I går viste ovensiddende klematisblomst sig på planten på altanen. Jeg har haft før, bare en anden farve. Meningen var, at den skulle overleve, hvilket den så ikke gjorde. Nu er det gode spørgsmål, hvad I gør for at jeres overlever, hvis de gør i krukke?

Senere på dagen i dag, blev det så lidt skidt igen. Et gammelt håb blev “skudt i smadder” og selvom jeg nok anede, det ville blive sådan, så var måden på det ikke rar, men nu er det kapitel så helt lukket. Desværre! Og så er det måske alligevel meget godt ikke at bruge spildt krudt på det. Sådan blev dagen.

Dagen i morgen bringer heldigvis på pluskontoen. Gode venner kommer på besøg, og jeg skal traktere lidt mad og drikke. Det bliver hygsomt.

Lyset er der altid

Som på foto, titter lys frem. Engang imellem, bliver man bare ked og træls. Sådan var det lidt i går. Men jeg er ikke god til det ret længe (heldigvis) og idag bragte en ny og bedre dag.

Ud i det blå på den gode cykel, og nyt foto til mit buskort, som jo var en tur i vaskemaskinen (note-to-self: Aldrig mere i lommen!), hvilket det bestemt ikke havde godt af, så jeg skulle frembringe et nyt foto til det nye kort. Det blev gjort, og nu jeg var i den ende af byen, kørte jeg forbi Søstrene Greene i Waterfront Shopping. Dels skulle jeg alligevel have noget grøn te, som jeg håbede de havde (det havde de), udover St. Dalfour marmelader, som jeg også skulle bruge og det endda væsentlig billigere, end ellers. Og så fik jeg en længe ønsket Guldbuddah. Selvfølgelig er den “pap” og alting, men den er til at betale, og hvem kan se det, når “musikken spiller” – Den sidder højt, og den er fin nok til mig. Det må være godt nok, når man meget langt fra er millionær.

Efter det gik den vilde jagt, for at nå Charlottenlund Station for at købe buskortet og så kunne jeg jo lige så godt købe billetter til min snarlige Jyllandstur også. Det fik jeg også gjort, så de er i hus. Dog mangler jeg billetten til bussen, men den køber jeg vist nok i bussen. Jeg skal lige se, om jeg kan online, for så er det jo gjort også. Så nu er alt på plads. Nu skal jeg bare have pakket mig selv og diverse elektriske dimser ned, udover det sædvanlige, så er der afgang lige snart.

Det bliver dejligt at se Århus og min veninde igen, og jeg glæder mig til de mange planer vi har lagt. Nu må vi se, hvor meget, vi kan nå! Noget må måske vente, men uanset, så har vi det altid hyggeligt. Og rigtig spændende bliver det også at se Thyholm igen, som jeg ikke har set siden min meget pure ungdom. Begge steder er iøvrigt rigtige bondegårde, så jeg kommer da i den grad på bondegårdsferie – glæder mig.

Det er om at hænge sig i de gode ting, og der er jo masser. Ikke mindst min dejlige venner i stalden også, hvor jeg skal ned i morgen. Nu er jeg godt nok varm og træt, efter at have cyklet hele byen rundt, så jeg vil have et bad og hvile mig lidt. Håber I har nydt solen, for nu ser den (her ihvertfald) ud til at gå sin vej. Jeg har tilladt mig at fejre lidt, at vi starter ny måned, og jeg snart går på ferie. I Søstrene kan man få de her små flasker boblevand til en 20′er – sådan en har jeg købt :-) Man skal vel være god ved sig – ikke?

De store glæder


Queen By Tessa i vindercirklen efter 2. plads i 2-års Maiden-serien 25. september

Mens jeg har være rigtig rigtig sløj, har jeg selvfølgelig ikke fået lavet alverden, men de seneste dage hvor det har gået bedre, har jeg. Hvad har jeg så lavet. Tjah, ikke overraskende, er de fleste af mine vågne timer gået med at sortere og uploade fotos. Jeg er ikke bare en brøkdel færdig, men jeg må jo se hvert eneste foto som en sejr. Lige nu er der projekter i forhold til Julen, der skal prioriteres, så det bliver det mest nødvendige først. Så må resten komme. Men jeg er nok ikke den eneste, der kunne ønske sig en håndbremse i forhold til tiden og 48 timer på et døgn.

Når det er sagt, så er det en stor glæde og sidde og kigge fotos fra året der gik, både generelt, men så sandelig i hestesammenhæng. De og alle de søde mennesker i den forbindelse, er mine store glæder og endnu bedre er det jo, når det kan kædes sammen med endnu en stor glæde – fotografering.

Nogen kunne måske føle sig fristet til at tro, at man kunne blive træt af, at fotografere de samme mennesker, og til en vis grad samme heste gang på gang. Men sådan fungere det slet ikke. Hver løbsdag og hver situation er jo ny, ligesom hvert foto er det. Og man få altid overraskelser i den forbindelse og kan være heldig lige at fange dët specielle øjeblik. En sådan er ovenstående. Et kærligt øjeblik mellem trækker og den hest, hun er med til at passe og en stor glæde over et godt resultat. Nej det bliver aldrig kedeligt, træls eller noget, der bare minder om det.

På grund af de overanstrengte skuldre, har jeg ikke været i stalden i nu, nogle uger. Jeg savner hestene og vennerne dernede. Men jeg er nødt til at passe på, for den højre er klart den værste, og det skulle nødigt sætte sig til noget kronisk, og den knager og brager stadig vældig. Men når jeg er i stalden, er jeg hver gang fuld af glæde over, at få lov til at nyde disse fantastiske og ædle skabninger. Det er simpelthen ubeskrivelig dejligt.

Heldigvis går helbredet iøvrigt fremad, og i morgen skal jeg til koncert. Det glæder jeg mig til. Nu må jeg hellere få ordnet nogle flere fotos, og så skal støvsugeren vist også have lidt motion. God dag til jer.

Stjerneweekend med et twist


Percussionist (IRE) og jeg på Enghavelyst 17. juli 2010

Det har været en weekend med flere glæder. Tre af de dejlige tøser fra banen vandt hver sit løb, og det glæder mig virkelig for dem. Selv var jeg dog ikke til løb for en gangs skyld. Jeg trængte til en dag herhjemme, og siden jeg så sjældent bliver hjemme, så følte jeg, det var helt okay. Men selvfølgelig så jeg løbene på computeren.

Først på aftenen kom årets helt store glæde i hesteforstand ihvertfald. Stalden blev indehaver af en gruppe 1 løbsvinder. Percussionist, som jeg står med ovenfor, vandt det amerikanske Grand National (gr. 1). En helt utrolig præstation, som alle i stalden selvfølgelig er helt vildt stolte over, og glade for. Særlig sjovt er det jo, når man som jeg, har været med til at passe “hans højhed”, som på fotoet ovenfor, hvor jeg var nede for at lukke ham ud hen på eftermiddagen. Så der drypper da en anelse stjernestøv på os lige nu, og det er da altid sjovt, og ikke mindst er det fantastisk for Iben og Morten.

Det var glæderne, og dem har der således være flere af. Ofte er det dog sådan, at med glæderne følger også sorger. Ikke for mig selv direkte (udover det fandens helbred, hvilket er rigeligt), men for en kær, kær veninde, der gennemgår noget utrolig svært og pinefuldt lige nu. Og jeg føler selvfølgelig med hende. Sådan livet op og ned. Anderledes kan det ikke være. Men jeg håber, I har haft en dejlig weekend .