Jul på Hellerup Kirkegård

Det var Juleaften i går og inden var der jo en dag, der også skulle bruges. Jeg startede med at tage ned og ride en Juletur. Det var en glat fornøjelse. Men vi klarede det. Bagefter havde Dustins ejer og jeg en lille fotosession, vi skulle have overstået. Og klokken 12 præcis blev der kaldt til samling i tytterstuen, for at sige Glædelig Jul. En hyggelig tradition.

På vej hjem havde jeg beslutet, at jeg ville tage ned og sætte lys hos mor og far og det gjorde jeg. Som det ses, var jeg ikke den eneste, der synes, der skulle ske lidt i anledning af Julen og heller ikke hos mor og far. De smukke tulipaner havde min søster lige været nede med ((nederste foto). Det var så fint dernede og på det tidspunkt, lå der stadig en smule sne. Den forsvandt jo så igen og nu er vi på plus-grader igen. Gudskelov.

Jeg havde en hyggelig aften i går – stille og rolig og dagen i dag ligesådan. I morgen skal jeg ud og køre med en god veninde og hilse på hendes hest. Det glæder jeg mig til. Det er dejligt med gode venner, som er en støtte i svære tider. I dag fik jeg lige underretning om, at en gammel veninde, er gået bort.Uendeligt trist, Det her år, har som jeg skrev på Facebook, bestemt ikke været et godt år. Der er i den grad plads til forbedring i det nye. Nu kan der forhåbentlig ikke vælte flere ulykker ned over hovedet på mig i år.

Mors dag

Det er dagen, der aldrig mere bliver som den var og som den bør være. Min kære mor har været bortgået i mange år nu. Hun er dog meget tænkt på, og savnet stadig efter alle de år. Jeg huskede heldigvis at sætte pris på hende, mens hun var her, men jeg ville da stadig gerne, at hun var her.

I går var jeg dårlig, men har det heldigvis bedre i dag. Jeg slappede af første del af dagen, efter at have sovet længe. Det var så at jeg havde hvilet lidt og fået noget at spise, at jeg tænkte på, at jeg burde tage ned med en blomst til min mor på mors dag. Det må jo så blive på kirkegården desværre. Som sagt, så gjort, og jeg blev enig med mig selv om at cykle i det gode vejr. På vejen mødte jeg en lille købmand, som havde en rigtig fin orkidee på tilbud til 30 kr. og en buket blomster fik jeg også der og så cyklede jeg videre til kirkegården.

Jeg ved ikke, hvor meget længere, jeg orker at komme der. Kirkegården er i en trist forfatning. Alle de smukke gamle grave, der gjorde stedet til noget helt særligt er for rigtig manges vedkommende nedlagt og vedligeholdelse af selv kirkegården, er også i en elendig forfatning. Mælkebøtter allevegne og græsset der trængte til at blive slået. I det hele taget, hvad jeg ville kalde misligeholdt. Er det virkelig kommet så vidt, at noget så smukt som en gammel kirkegård nu er nedprioriteret i den grad. Åbenbart. Meget trist at se.

Jeg fik hentet noget vand til mors blomster og fik dem arrangeret i den vase, der er ved stenen. Så var jeg der lidt og gik så en lille tur ud derffra, men af ovennævnte grunde, var lysten meget lille og jeg kørte hjemover.

På vejen kommer jeg forbi min søster, så jeg ringede for at høre, om hun var hjemme, men det var hun ikke, og da jeg kørte forbi, kunne jeg også se, at hun ikke var der.

Så jeg kørte bare videre lige så stille og roligt. Vel hjemme lavede jeg aftensmad (Tarteletter med asparges og kartoffelmos igen – uhm) og så har jeg siddet ude på altanen indtil for en halv time siden. Jeg har faktisk overhovedet ikke haft tændt mit fjernsyn i dag og har lyttet min lydbog hele dagen. Det er det, der sker, når jeg går igang med Lucinda Riley, som bare er fantastisk. Har du ikke læst noget af hende, så skal du gøre det, men nu er du advaret – hun er stærkt vanedanende.

Rigtig glædelig Mors Dag til alle mine veninder, der er mødre og tillykke til alle mine venner med deres mor, om hun så er her eller ikke rent fysisk.

Nu vil jeg prøve at sove tidligt, for jeg vil i stalden i morgen og forhåbentlig også se lidt græsgalops, men nu må vi se.

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Det sidste hvilested

Det er faktisk ikke særlig længe siden, far og jeg gik en tur på Hellerup Kirkegård sammen med Emil. Ved den lejlighed opdagede jeg for første gang Mærsk-gravstedet, som er meget imponerende, omend meget enkelt og stilfuldt. Stenen øverst er hans kone Emma og nederst hans mor. Der kommer han så til at hvile snart længst til højre på gravstedet, hvor der er gjort plads til ham.

Desværre forsvinder mange af de gamle grave, og der omlægges og fældes træer og ting i stor stil. Jeg synes jo ikke man behøver fælde smukke gamle stedsegrønne planter fordi graven nedlægges. Der bliver meget tomt, når man fælder en taks, der er en menneskealder måske mere gammel. Dette betyder, at netop det særpræg gammel vækst giver forsvinder og så er det ikke den kirkegård jeg husker og ønsker mere.

Min mor ligger der, og der er sket rigtig meget i de år hun har ligget der. Ikke mindst er plænen, hvor hun har en sten, fyldt med grave nu. Da hun blev lagt der, var hun en af en ikke særlig stor skare. Heldigvis er der stadig mange træer lige deromkring, men man skal ikke langt væk for at finde spor efter “oprydningen”. Hvis du vil se mine fotos fra Hellerup Kirkegård og mange andre ligger de her.