Mexikansk frokost


Jeg havde en gæst til frokost igår. Min gamle ven og nabo fra Lolland. Stor var hans hjælp, når jeg som alle, der kender mig ved det sker, blev jeg syg og manglede indkøb. En rigtig god ven altid.

Så selvfølgelig skulle han have en god og spændende frokost, når han endelig kom for at besøge mig. Det endte med Tacos og nachochips og Guacamole også. Det faldt i rigtig god jord, og især Guacamolen, var han helt vild med. Så han skal have opskriften sendende. Det var meningen, at jeg ville have bagt kager, men istedet fik vi bare en chokolade og en kop kaffe. Og der var heller ikke plads til kagen, så det var udemærket.

Guacamole

3-4 avokadoer
4-5 cherrytomater
1 fed hvidløg
1 meget lille løg eller et halvt evt.
En anelse limesaft
salt

Avokadoer spøjtes med lidt limesaft (smag evt. til til sidst, om du synes, du vil have mere) moses med en gaffel, tomater skæres i kvarter, og kernerne tages fra. Derefter skæres de i små tern og blandes i avokadoer. Løget skæres i meget små tern og hakkes og kommes i også. Smages til med salt og evt. limesaft.

Blandes godt og stilles i plastpose til den skal anvendes. Du skal ikke lave længe før gæsterne kommer, da avokadoerne let misfarves, hvis de står for længe. De smager godt nok, det ser bare ikke så festligt ud :) Bon Appetit!

Det er også ham, jeg har planlagt en tur til Berlin med. Meningen var, at vi ville afsted i april, men det blive for presset for ham. Så rejsen er nu udskudt til september. Men Berlin løber jo heller ingen steder.

Jeg havde inden han kom døjet med ryggen i dagene inden og klokken Guderne må vide hvad, tage en af de stærke smertestillende. Det tager smerterne, men til gengæld var jeg så svimmel og utilpas af dem da jeg vågnede, og det fortsatte bare. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle overkomme at lave mad og de ting, jeg skulle nå inden, han kom. Men jeg vidste, at det ville gå over på et tidspunkt, hvilket også viste sig at holde. Jeg “købte” mig lidt tid, ved at udskyde ankomsten ½ time og derudover kom han så ½ time for sent, så da han endelig kom, var jeg okay. Til gengæld var jeg så træt, helt vildt, så så snart han var gået, var jeg hende, der lå på sofaen og der blev jeg liggende. Aftensmad skulle jeg jo ikke have, for jeg havde fået alt rigeligt, og aftenen flød sådan lidt ud i at se fjernsyn og sove lidt. Fik mig halet i seng og har sovet pænt længe. Nu sidder jeg så her, og har en forkromet plan om nogen fotos – jeg har jo *host* næsten ingen, der skal ordnes. God søndag derude.

Improvisationer – kyllingebryst med tilbehør

Jeg havde fra morgenen af besluttet at min middagsmad skulle være kylling. Hvad jeg som sådan skulle have til kyllingen havde jeg ikke helt besluttet. Først var tanken noget salat, men så kom jeg til at kigge i køleskabet. Jeg havde faktisk noget kogt ris stående, der skulle bruges. Jeg havde også noget karrysovs, men det var i en version (p.g.a. æblet), der ikke blev god, så den røg ud. Det efterlod så risen. Hm…. Jeg havde lige købt avokado kom jeg i tanke om og tomater og løg havde jeg også. Det formeligt “skreg” guacemole, som jeg elsker og ikke har fået længe. Avokadoen smager også himmelsk på en ostemad, har du ikke prøvet det, så gør det endelig.

Avokadoen moses med en gaffel – her var det 2 stk’s
Tomat i små stykker uden kød efter lyst – her 2 stk’s cherrytomater
½ lille løg skåret i meget små stykker
Hvidløg efter smag (idag kom jeg ingen i min og det smagte fint alligevel)
En sjat limesaft
Smages til med salt og peber

Så var der risen, hvad med dem….Tjah alle der læser med her, kender jo min svaghed for karry, så det lå lige for at varme dem i lidt fedtstof (1 tsk.) og karry. Før risen kom på kom et halvt løg og et fed hvidløg på, og da de var næsten klare, så risen. Pas på, de brænder let på, så ikke særlig høj varme. Optøet kyllingebryst blev stegt på panden 4-5 minutter på hver side afhængig af størrelsen og så var der serveret.

Det lyder meget enkelt og det er det også, men hold op, det smagte godt. Tilbehøret bestod også af en købt mangosalsa, som skal spises, og den smagte faktisk også godt til synes jeg. Lidt sødme til alt det andet. Det er ikke en variant, der fås mere, hvorfor den nok også var på bud, da jeg købte, men de har en Ananas variant, der formentlig også er god.

Risen kunne man sådan set godt have puttet mere i, hvis man ønskede, måske noget peberfrugt og/eller frisk chili. Der er muligheder nok sådan set. Man kan jo selv finde sin favoritversion.

Mangler du inspiration til eksotiske retter, er der masser af inspiration at hente her:

Opskrifter og inspiration på Santa Maria’s hjemmeside

Ved kig rundt nu her, opdagede jeg at Santa Maria også har en ny økologisk produktserie.