Stansted – Cambridge – Buckingham – Brackley

Første del af turen var fra den 29. marts – 4. april, hvor jeg skulle være hos min barndomsveninde. Vi boede næsten dør om dør, da vi var børn og tilbragte rigtig meget tid sammen. Vi har holdt sammen siden og indtil hun fandt sin (iøvrigt supersøde og dejlige) mand og flyttede til England, var vi næsten sammen dagligt, ligesom jeg havde et nært forhold til hendes søn (med tidligere kæreste). Jeg elsker at besøge dem, for når min veninde er her, er det ofte meget stresset og knap med tid, vi kan tilbringe sammen. Når jeg er der, kan vi bare være sammen, og det i sig selv, er en lykke. Det er meget let at være sammen, måske netop fordi vi stort set er vokset op sammen, og ved alt om hinanden.

Turen over gik rigtig godt. Jeg havde ikke meget baggage med, for det er vilkårene, når man rejser med EasyJet. Så jeg havde taget den mindste af mine kufferter, og tror aldrig jeg har rejst med så lidt. Men man klarer sig jo sagtens. Jeg plejer som regel at have alt for meget med. Så det var en god lektie.

Mange er desværre bange for at flyve. Det er jeg ikke. Jeg er lige facineret hver gang over de enorme kræfter, der slippes løs, og at det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg efterlod et gråt og meget trist Ordrup/København, og landede i et grønt og mildt England. Når jeg landede, skulle jeg med en bus fra Stansted til Cambridge. Desværre kørte bussen kun hver 2. time, og den var lige kørt, da jeg landede. Så fremfor at vente i 1½ time tog jeg toget, på anbefaling af min venindes mand. Det direkte kørte lige for næsen af mig, men jeg kunne tage et andet tog, stå af næste gang og fange et til Cambridge. Det gjorde jeg og det gik som smurt i olie.


Parkside busholdeplads ligger på den ene af fire gader, der omkranser et stort grønt område

Så skulle jeg finde bussen fra Cambridge – Oxford. Jeg spurgte mig lidt for, og kom ud på en lidt længere gåtur end jeg lige sådan havde planlagt. Det gik, men jeg var godt nok ved at være lidt træt. Til trods for træthed, var der undervejs flere ting, jeg gerne havde tjekket nærmere. Men der var simpelthen ikke tid til det. Næste gang jeg skal til Newmarket – ja der bliver helt bestemt en næste gang, vil jeg bruge en dag el. mere på at udforske Cambridge, som er en utrolig dejlig by. Skønne restauranter, fantastiske bygninger – en af dem var Our Lady and The English Martyrs Church (OLEM) som var på vejen. Et imponerende bygningsværk, jeg gerne havde fotograferet mere end jeg nåede og også gerne ville se indenfor. Men hvis du synes, den ser imponerende ud og vil vide mere, kan du læse om selve kirkens historie her.


Our Lady and The English Martyrs Church (katolsk), Hills Rd., Cambridge

Jeg fandt min bus og kunne så nyde landskabet de næste 2 timer og 35 minutter. Det var faktisk en rigtig dejlig tur. Jeg skulle af i Buckingham, hvor min veninde ville hente mig, og så gik resten af turen i bil hjemover. Jeg er nok et skvat, men på det her tidspunkt var jeg godt nok færdig som popsanger, men superglad for at se mine dejlige venner. Vi sluttede dagen med pizza’s, snak og rødvin. Forsættelse følger!


Cambridge

En lille guide udi det med busser og tog og turen fra stationen:

Beskrivelse af turen fra Cambridge St. til Parkside busholdeplads:

Gå ud af stationen og følg Station Road lige ud, drej til højre ad Hills Road (du skal være ved en stor rundkørsel med krigsmindemærke i midten). Gå ad Hills Road og drej til højre ved kirken ad Gonville Place. Gå over det grønne område (lige ud) og du er ved Parkside busholdeplads.

Husk at tjekke bustider (National Express), i nden du tager hjemmefra, da de ikke går så ofte. Toget kører oftere, men er også dyrere. Busholdepladsen ved lufthavnen tager du ikke fejl af og heller ikke toget. Det eneste kan være, lige hvor DIN bus kører fra, for der er mange!! Spørg! Der står masser af chauffører og sludre og de fortæller gerne. Ellers spørg på billetkontoret. Busbilletten købes i bussen, men kan også forudbestilles (online) og købes hos rejseudbydere.