Meatfree Monday Frokost


Jeg har nævnt Hugh og River Cottage mange gange her på bloggen, og det kan du nok lige så godt vænne dig til, at jeg bliver ved med. Er tosset med hans opskrifter og i dag så jeg, en af de gamle udsendelser om grønsager – igen, og blev selvfølgelig inspireret til min frokost.

Begge opskrifter er fra en af mine yndlingskogebøger – Veg Every Day fra Hugh Fearnely-Whittingstall (se sidebaren). Begge opskrifter, ligger også online på engelsk (links længere nede), og her kommer de så på dansk. Jeg havde en rest ris, og så havde jeg heldigvis alle de andre ingredienser. Det var lidt luksusfrokost, men så kunne jeg tage det lettere til aften.

If you want the recipe in English, it’s here.

Hugh putter cashewnødder i sin salat, der giver en mild nøddesmag i denne salat.

Ingredienser

3 gulerødder
appelsinskal af en appelsin
1-2 tsk cider- eller æbleeddike
Salt og friskkværnet peber
2 håndfulde cashewnødder
½ tsk spidskommen frø
Et drys olivenolie

Fremgangsmåde

Skær gulerødderne Julienne ved hjælp af en madolin, eller riv groft. Put gulerødderne i en skål og tilsæt appelsinskal.

Pil appelsinen og skær den i segmenter over en skål for at fange saften. Tilsæt appelsinen til gulerødderne og pres det resterende appelsin for at få evt. tiloversbleven saft.

Tilsæt eddike og olive sammen med salt og peber og bland alt.

Varm en tør pande og tilsæt cashewnødder, og holde dem i bevægelse, indtil de har delvise pletter af farve.

Tilsæt spidskommenfrø – de vil poppe og afgive aroma. Når det sker, tages panden af varmen og nødderne og og krydderi puttes i en skål til afkøling.

Når nødderne er kølet af, drysses de over gulerødderne og slut af med et dryp olie.

Sammen med denne superlækre salat spiste jeg de varmede ris, og så de her skønne porrer. If you’d like the recipe in English it’s here.

Kokos porrer
(4 personer)

Mildt karrykrydret cremede porrer kogt i kokosmælk, er det perfekte måltid til midt på ugen.
(4 personer)

Ingredienser

5 porrer, vaskede og trimmede
1 stor og 2 små hoveder af sommergrønt, de grove stilke fjernet (jeg brugte Iceberg)
2 spsk rapsolie
2 fed hvidløg hakket eller presset
1-2 tsk medium stærk karry pulver
2 dl kokosmælk

Fremgangsmåde

Skær porrer i 1cm stykker på skråt og skær salaten eller grønt i 1 cm brede strimler

Varm oliven i en stor pande og tilsæte hvidløg og lad simre et minut. Tisæt porrer og rør godt, og steg indtil de begynder at blive bløde.

Tilsæt karry pulver og rør så alle er dækket af karry. Lad simre et par minutter.

Tilsæt kokosmælk og det strimlede grønt og pres dem ned i panden. Kog et par minutter indtil bladende er faldet sammen.

MiniPåskefrokost – Nødderisotto med dampede grønsager og karrysauce

IMG_6522opt2_Nødderisotto
Indrømmet ikke mit bedste foto, men det gik lidt stærkt. Men døm ikke efter det, for det smagte fantastisk dejligt

Det endte med, at jeg mandede mig op så at sige, og hævede mig over svimmelhedens tåger, som ellers lå tykt fra morgenstunden af. En ting er, at jeg i forvejen går glip af meget lige i øjeblikket, men jeg synes altså gerne jeg ville se far i anledning af Påsken. Der sker ikke meget sådan ellers familiemæssigt mere, så det skulle lade sig gøre.

Vi havde det hyggeligt og ikke mindst var også far meget begejstret for maden som det var første gang, jeg forsøgt. Da jeg så opskriften tænkte jeg, det lige var noget for far, og selvfølgelig også for mig. Det bliver langt fra sidste gang, jeg laver det. Utrolig lækkert og meget let at lave. Således får den min varmeste anbefaling. Vi sluttede dagen med en kop grøn te, som er en ny favorit her.

Aftenen før, så jeg en opskrift i min store samling, jeg lavede lidt om på, men den kom til at lyde sådan her:

Nødderisotto med dampede grønsager og karrysauce
(2-3 personer)

3-4 pillede hakkede mellemstore løg
2 fed hakket hvidløg
1 spsk vegansk smør
1 spsk olie
2½ dl langkornet og vilde ris (Irma) eller bare langkornet
5½ dl grønsagsboillon
1 tsk. stødt korriander
1 tsk salt
50 g hakkede dadler
50 g hakkede valnøddekerner
50 g hakkede jordnødder (peanuts usalted)

Karrysauce:

½ løg revet og hakket meget fint
20 g vegansk smør
1 spsk karry
20 g mel
ca. 3 dl grønsagsbouillon
2 dl Soyafløde
1 tsk sukker
salt, peber

Tilbehør:

2 store skrællede gulerødder i strimler
1 stor skyllet porrer i strimler

25 g vegansk smør
½ dl vand
1 tsk salt

Pynt:

Skyllet hakket persille

Fremgangsmåde:

Risotto:

Rist nødderne gyldne på en tør pande og sæt til side.
Svits løgene i smør og olie et par minutter under omrøring. Tilsæt risene og svits dem med. Hæld bouillon i og kom krydderieren og dadlerne i gryden. Kog risene møre under låg i 20 minutter og rør nødderne i.

Sauce:

Kom smørret og karry i en gryde, riv løget heri. Når du ikke kan rive længere, så hak resten meget fint og kom i gryden. Put vand i en melryster og put melet i og ryst. Tilsæt til gryden og rør. Spæd op med vand og grønsagsbouillonterning (elller hvilken løsning du bruger). Lad saucen koge igennem, og smag til med sukker og tilsæt fløden.

Porrer og gulerødder:

Kom grønsagerne i en gryde med smør, vand og salt og damp dem lige netop møre. Lad dem dryppe af og hold dem varme.

Anrettes med lidt af saucen og et drys persille over.

IMG_6523opt2_Far
Far ville gerne se billeder, så det fik han selvfølgelig lov til. Mind mig ikke om alle dem der ligger i en skuffe

Kold skønhed

IMG_6200opt2_Charl.Fort

IMG_6201opt2_Charlopt2_Charl.Fort

IMG_6209opt2_Charl.Fort

IMG_6211opt2_Charl.Fort

IMG_6219opt2_Charl.Fort

IMG_6224opt2_Charl.Fort

IMG_6225opt2_Charl.Fort

Det er ikke Vesterhavet, som andre kan prale med, men det er hav og der er smukt også. Dog ville jeg ønske at der ikke var plastret skraldespande, bøjer og alverdens ting op allevegne. Man kunne dårligt få et foto uden skraldespande. Om sommeren er jeg klar på, at der er et behov , men de behøver næppe stå over alt? Nå, det er byen og sådan er det, men det skæmmer.

Til gengæld var lyset på Charlottenlund Fort helt betagende så efter jeg havde smidt far hjem, vendte jeg næsen nordover for en kort bemærkning og stoppede så her for at fange det. Som det ses lykkedes det helt godt. Der var mange andre end jeg, der synes godt om vejret og lyset og jeg mødte en meget sød mand, med den kæreste hund. Først bagefter slog det mig, at jeg skulle have taget et foto af dem. Hvor dum kan man være! Det må jeg gør næste gang, jeg møder sådan et sødt par. Vi fik en hyggelig sludder om hunde og gulerødder. Hvorfor? Fordi lille-hunden var på skrump og spiste gulerødder i stor stil. Dem var hun så glad for, at hun også af mig forlangte noget, jeg altså ikke havde. Gulerodsdamen er jeg åbenbart alle steder ;-)

Da jeg havde fået mine ben rørt og kameraet ligeså vendte jeg næsen mod bilen og kørte mod Jægersborg Alle. Jeg skulle have strammet mine solbriller, og så skulle jeg på posthuset. Min flotte madkasse er kommet. Den er bare helt vildt lækker. Jeg glæder mig allerede til at prøve den. Når vi når så langt, skal jeg nok vise den med indhold. Har du nogen som helst anledning til at skulle pakke noget frokost eller mad i det hele taget, så skynd dig over og få dig en.

Så var jeg også en tur i Irma og sammen med de grønsager, jeg købte hos grønthandleren i morges er jeg godt forsynet. Nu skal jeg ud og lave mig et vegansk eksperiment, jeg er ret så spændt på. Og så købte jeg noget spændende nyt, men det får I høre om senere. Jeg håber, I også har haft mulighed for at nyde lidt af det smukke vejr og dagen iøvrigt har behandlet jer godt. Vil du se alle fotos, ligger de lige her.