Varme og tørre fødder

Du husker måske, jeg har snakket om staldstøvler og handel med sko og støvler på nettet, til jeg var nærmest violet i hovedet? Hm, lidt om snakken var der, og så skulle man jo tro konen belært af erfaringen, også lod være at forsøge sig igen – wrong! For hamrende stædig er jeg altså også!

Det er gerne sådan med ting, der beslutter sig for at opgive ævred, at de gør i stimer. Også her i huset. Først var staldstøvlerne helt slidt op. Så gik jeg på jagt efter nogle magen til dem jeg havde, for dem vidste jeg duede, omend jeg jo egentlig ville have været ud i en lang model. Det kunne ikke opdrives – ihvertfald ikke til en penge, jeg lige synes, jeg ville bruge på det projekt. Så fandtes de ikke i min størrelse. Jeg ringede til Horze og spurgte om det var sandt, og hvornår de eventuelt fik min str. hjem igen. Så sagde hun, at jeg da kunne prøve at ringe Århus, om de måske havde min størrelse. For nu at gøre en lang historie (bl.a. om pengeoverførsel der gik galt) kortere, så havde de og jeg har nu varme og ikke mindst tørre fødder i stalden – de er testet.

One down – two to go! Two siger du nok. Ja for her i starten efteråret ville jeg da lige tjekke status på mine vinterstøvler. De var færdige som i færdige med stort F. De hang i laser. Det er det med mig og tidsfornemmelse – jeg er nok ikke den eneste. Synes lige, jeg har købt, men kan jo ved selvsyn her på bloggen konstatere, at det har jeg ikke, og til prisen kan jeg vist ikke forlange mere.

Du husker nok også, at jeg læææænge har haft kig på de her. Nu er jeg sprunget lige ud i dem, for de var på bud, og passer de ikke, betaler de returposten. Det får jeg ganske vist ikke tørre fødder af, men så er det prøvet. Meningen var, jeg ville tage ud i verden og prøve og så bestille her, men nu springer jeg altså.

Det hele startede sådan set med en nyhedsmail fra dem om prisreduktion på sko. Nu står jeg ikke lige og skal købe sko, men du husker måske historien om gummistøvlernes endeligt også. Når man bevæger sig meget udenfor og også gerne vil ud, når det måske ikke lige er tørt, ja så er et par gummistøvler et must. Det viste sig at lige de her var på bud også og var i min størrelse ovenikøbet. De pæneste af dem, der var på bud, og nogen jeg gerne ville have uanset, så de røg i kurven også.

Således skulle chancen for varme og tørre fødder gerne være optimal og Julefreden genindført her. Nu håber jeg bare, jeg kan passe dem og får masser af mulighed for at komme udenfor. Overgangsstøvlerne, jeg købte må holde for sålænge, og jeg havde dem på idag, og det kan da gå, men med frosttemperaturerne allerede godt i sving må der andre “boller på suppen” – suppe – jeg vil ud og lave noget varm tomatsuppe, for det er vejret da til.

Som fod i hose

Jeg sov længe idag. Og dog det gjorde jeg sådan set ikke, for jeg vågnede midt i nat inde i stolen. Hader når det sker. Men min cykeltur igår havde nok alligevel taget lidt ud af mig, som alt aktivitet jo gør det og særligt efter en måneds pause faktisk. Da jeg så vågnede, kunne jeg ikke sove med det samme igen følte jeg (big mistake), og så faldt jeg i fjernsynsfælden og så alt for meget der. Så jeg endte med at sove sent igen – eller rettere tidligt.

Så kort efter jeg stod op, ringede det på og på forespørgsel var det posten som jeg selvfølgelig lukkede ind. For jeg var jo godt klar over, hvad han kom med – De fine gummistøvler, jeg bestilte her for lidt siden. De er fine, og de passer som fod i hose. Med i pakken var et par dejlige lys, der også dufter en smule – sådan en lille ekstra ting.

Det kan godt være, nogen synes det er dyrt hos Isabella, men service, indpakning og ikke mindst alt, hvad jeg har handlet der, har jeg været overmåde tilfreds med. Så betaler jeg altså også gerne, omend jeg ikke synes støvlerne var meget dyre. Meget lækre ting jeg har fået derfra.

Længe ønskede …

Jeg har længe ønsket mig et par rigtige gummistøvler. Når jeg har været i byen, har jeg ikke kunnet finde nogen, og har jeg endelig fundet nogen, der var noget, der lignede så var farven for hidsig eller de havde elendig pasform. Så fik jeg efteråskataloget fra Isabella Smith, og der var jo lige mine gummistøvler. Jeg besluttede fluks, at var der flere, når jeg fik penge på lommen igen, så skulle jeg have sådan et par. Så dem har jeg lige bestilt. Nu er det så bare at håbe, at de passer mig. Synes godt nok de er fine, og så til en rimelig penge også. Der er egentlig andre ting, jeg mangler mere end lige de her støvler. Men jeg ved også, at venter jeg, så er de væk! Det er set før, og nu satses der, når der endelig er nogen, jeg synes om, og sådan nogen svende kan jo holde i årevis.