Den tekst kender vi vist allesammen…..”blowing in the wind” er det – svaret. Og svaret på hvad. Ja se det er sådan ret generelt, at folk åbenbart ikke synes, de skal svare. Nu kan det så være mere el. mindre vigtigt det man spørger om, det giver sig selv. Men som hovedregel så er det altså (efter min ringe mening), det mindste man kan at svare. Er det så endda alvorligere ting, hvorved man ved udeladelse af sit svar sætter andre i en meget pernitten situation og knibe næsten, fordi man holder dem hen og så bare ikke svarer, så er man en pikansjos i mit hoved.

Jeg mener, hvis man spørger folk om noget udover de der ting, som er ligemeget, så er det jo fordi, det på et el. andet plan her en betydning enten praktisk, følelsesmæssigt, eller begge dele. Man føler sig dum og til grin, når man spørger ud i den blå luft, helt udover at det bare er så pisseuhøfligt.

Og grunden til at jeg pludselig tager dette op…. det med høflighed og gode manerer, har jeg haft oppe før, men grunden til det med svaret er, at jeg personligt lige har oplevet intet svar at få, og en god veninde også. Hvilket der var vigtigst af de to, skal jeg ikke spekulerer i, andet end at begge var meget vigtige. Men som hovedregel så synes jeg, at man har ret til et høfligt svar – som så kan være … “Jeg gider/kan ikke”, “Jeg har ikke tid lige nu, så jeg vender tilbage” el. hvad hulen der nu må være årsagen til, at man ikke lige, kan forholde sig til det stillede spørgsmål.

Læs resten →

Ingen relaterede poster/No similar posts