Politiet og høflighed


Idag tidlig morgen ringede jeg til Politiet for at oplyse dem om, at et lyskryds ikke virkede. Ikke at jeg havde specielt god tid, men dog vurderede jeg, at jeg formentlig havde bedre tid end så mange andre. Selvfølgelig skulle jeg vente på at komme igennem. Dog ikke længe, og jeg fremsiger så mit ærinde, og betjenten i den anden ende siger bare: “Vi skal give det videre”! jeg tror dårligt han siger farvel, men smider bare på, og jeg står i den anden ende og føler mig ret så til grin!

Et “tak for du ringede” havde da været rart synes jeg, og hel almindelig høflighed – eller er det bare mig? Jeg kan så konstatere, at det heller ikke er moderne. Et er sikkert, det gør ihvertfald, at jeg ikke ringer mere for at gøre dem en tjeneste. Lyskrydset er på Strandvejen, så forestil jer det i myldretiden ikke virkende!

Nu vi er ved høflighed

Nu havde jeg alligevel “riven” fremme i forhold til det med almindelig høflighed, og det fik mig til at tænke over dette også. Her fornyeligt fik jeg en Proximade Award. Jeg bliver altid meget glad for, at folk tænker på mig, og skriver både min tak i selve indlægget og i en hilsen på indlægget, hvor prisen er givet. Så er der ingen tvil om, at jeg har fået den og at beskeden om, at jeg værdsætter den når frem. Da jeg fik awarden, skulle jeg give den videre. Det var heller ikke svært, for der er da flere, der kunne fortjene. De fik også. Men kun een var sød og lige skrive her, at de havde modtaget??? I alle de andre tilfælde, var jeg nødt til at gøre opmærksom på det, og spørge om de havde set, at de havde fået en pris??? Der er stadig nogen, hvor jeg ikke aner, om de har set det, for de har ikke gidet nævne det, eller endsige bare lige sige tak. Jeg synes selvfølgelig folk må selvom, om de giver videre, men i mit hoved, er det altså helt almindelig høflighed lige at sige pænt tak, når man modtager en gave, som dette jo vitterligt er. Men sådan er jeg så gammeldags…..

Så en anden gang – jeg MODTAGER meget gerne og med stor tak en Award, hvis du synes, jeg fortjener en sådan, og jeg bliver meget glad. Men efter denne oplevelse, skal du kke være sikker på, at jeg gider smide den videre.

Hvor er det sørgeligt

Som jeg har nævnt så mange gange før, så synes jeg, det er voldsomt trist, som vores samfund i stigende grad er plaget af mangel på respekt for hinanden, hinandens ting og ikke mindst for ældre menneskers viden og erfaringer og gode gamle traditioner sådan generelt.

Et er at man kan mangle forståelse for, at nogen vil blive på arbejdsmarkedet, men sålænge de passer deres arbejde, er det da helt forkasteligt at gøre alt hvad man kan, for at blive af med dem, kun p.g.a. alder. Den der leflen for ungdom for enhver pris, er til at få decideret kvalme af efter min mening.

At utilpassede og uopdragne unger ikke skal ødelægge det for alle de andre, og skal kunne smides ud af skolen, er vel heller ikke så opsigtsvækkende. Det kan da ikke være meningen at dem som skaber problemerne skal vises størst hensyn? Hvor er konsekvenserne henne for dårlig opførsel? De er der ikke, og det er et af de helt store problemer. Det er bare lidt sent man er ved at finde ud af det.

Nu er det også ved at gå op for medierne:


Ældre medarbejdere frasorteres til job
– artikel i Berlingske Tidende

“Høflighed koster ikke noget” – om opdragelse af hendes søn bl.a – Sanne Udsen – bl.a. forfatter til “Takt og tone i tiden

Hølighed, tak – Artikel i Ugeavisen Esbjerg


Om den “omvendte Jantelov – eller X-Faktorloven”


Om flytning/udsmidning af utilpassede/uregerlige børn

The answer my friend….

Den tekst kender vi vist allesammen…..”blowing in the wind” er det – svaret. Og svaret på hvad. Ja se det er sådan ret generelt, at folk åbenbart ikke synes, de skal svare. Nu kan det så være mere el. mindre vigtigt det man spørger om, det giver sig selv. Men som hovedregel så er det altså (efter min ringe mening), det mindste man kan at svare. Er det så endda alvorligere ting, hvorved man ved udeladelse af sit svar sætter andre i en meget pernitten situation og knibe næsten, fordi man holder dem hen og så bare ikke svarer, så er man en pikansjos i mit hoved.

Jeg mener, hvis man spørger folk om noget udover de der ting, som er ligemeget, så er det jo fordi, det på et el. andet plan her en betydning enten praktisk, følelsesmæssigt, eller begge dele. Man føler sig dum og til grin, når man spørger ud i den blå luft, helt udover at det bare er så pisseuhøfligt.

Og grunden til at jeg pludselig tager dette op…. det med høflighed og gode manerer, har jeg haft oppe før, men grunden til det med svaret er, at jeg personligt lige har oplevet intet svar at få, og en god veninde også. Hvilket der var vigtigst af de to, skal jeg ikke spekulerer i, andet end at begge var meget vigtige. Men som hovedregel så synes jeg, at man har ret til et høfligt svar – som så kan være … “Jeg gider/kan ikke”, “Jeg har ikke tid lige nu, så jeg vender tilbage” el. hvad hulen der nu må være årsagen til, at man ikke lige, kan forholde sig til det stillede spørgsmål.

Læs resten