Heldig og Hubertusjagt


Igår var det så den sidste løbsdag på banen. Det var lidt trist på en måde og alligevel bliver det nu også meget rart med en pause lige lidt. Det er for koldt og mørkt til den slags nu og de søde mennesker dernede kommer jo igen næste år og nogen får jeg jo at se alligevel eller sludre med på anden vis. Så det går såmænd nok.

Dagen igår startede ellers med, at jeg tog op og købte de der støvler, jeg havde talt om, jeg ville have. De passede min fod perfekt og de er superdejligt lune og skønne at have på. Skulle du få ideer om, at du kunne tænke dig disse støvler eller andre af Duffy’s støvler, skal du være opmærksom på, at flere af dem som står som forhandlere IKKE forhandler dem. Jeg ringede en 5-6 steder hen, før jeg stødte på Paw Sko i Hørsholm, som rent faktisk har dem, og i alle størrelser. Iøvrigt er Hørsholm hovedgade rigtig hyggelig, og havde jeg haft mere tid, havde jeg udforsket lidt mere og også fotograferet. Jeg var dog under tidspres, for løbene startede tidligt igår, så jeg skulle fange bussen.

Jeg var heldig med at få lift hele 4 gange igår. Først da jeg skulle op til Hørsholm, hvor en veninde alligevel skulle op omkring samtidig som jeg. Jeg havde spurgt om hun ville med op og kigge på sko, men hun skulle så noget andet, men i samme område og jeg kunne få et lift. Da jeg så tog bussen tilbage viste det sig, at den også holdt på klampenborgvej og det var da lettere at stige af der og så tage bussen direkte til banen. Da jeg sad der kom Cathrine (Weilby) forbi og så fik jeg et lift af hende til banen. Ligeledes var hun sød og give mig et lift til stalden efter løb og der stødte jeg på en hestejer, der bor lige dør om dør med mig, så der fik jeg også et lift hjem. Så tak til alle for lift igår :D

Egentlig havde jeg overvejet, at jeg måske skulle til Hubertusjagt idag og prøve at få nogen fotos der, men vejret er Gudsjammerligt trist og blæsende, og jeg har det faktisk helt fint med at være “limet” til sofaen idag. Desværre er der ingen Hubertusjagt i fjernsynet. Det er simpelthen for ringe!! Hvis du vil til Hubertusjagt, kan du stadig nå det, de starter ved Peter Liep’s Hus klokken 10 – se her for information.