Ordrup St. – Vores penge lige ud i kloakken

Ingen er mere for, at vi får ryddet op i det svineri på vores station. Det har set herrens ud meget, meget længe. Hvorfor nogen synes det er så fedt at øve hærværk på andres ting, forstår jeg ikke. Skærme, lamper, døre m.m. bliver smadret, ligesom alt bliver overmalet med grafitti.

Jeg har nævnt før, at man på Hellerup St. har indført firmaet All Remove til at holde pænt og grafittifrit – det er der stadig – undtagen nede i toggravens sider – hvordan de så tør hoppe derned. Men intet er dem helligt. Nu hvor man så har den store renovering igang af Ordrup St., gik jeg da som en selvfølge ud fra, at man puttede anti-grafitti på. Hvor svært kan det være??

Det er åbenbart meget svært og helt umuligt. En dag, hvor jeg traf håndværkerene forhørte jeg mig. Nææh nej, fordi Stationen er fredet ad Kulturarvsstyrelsen, så må man ikke komme det materiale på, der skal under den coating, der forhindrer grafittien!!!! Jeg var ved at få en mindre prop lige på stedet. Tænk engang, man vil hellere lade en fredet (og iøvrigt smuk bygning, når den ikke er overmalet) sprøjtes til med det svineri, end man vil bøje reglerne lidt. Jeg er helt for fredning af bygninger, men regler skal jo også fungerer og det er jo ikke selve strukturen på bygningen man laver om.

Man taler om at spare??? – Hvordan hænger det lige sammen med at bruge millioner af kroner på en istandsættelse af stationen, kun for, det sikkert kun dage efter ser lige så herrens ud igen?? Jeg kan godt forstå pengene fosser ud af kasserne. Iøvrigt kan de kaste sig over Charlottenlund St. også, for nu ser der herrens ud også. Jeg håber man ved renovering af begge har sat penge af til bænke, så os der gerne vil sidde ned engang imellem også kan det!

Ligeledes, har man renoveret rundt om Irma på Ordrupvej. Pænt nok intet om det, men helt unødvendigt. Der var pænt og hyggeligt i forvejen og pladsen er blevet lavet om, mens jeg har levet og jeg ved godt, jeg er ældre nu, men stadig.

Nye fortov, skal vi da have med mellemrum. Men når de intet fejler, kan jeg altså ingen grund se til at lave dem om. At de har lidt revner og måske ikke ligger helt lige, er vi altså ikkke så kede af. Trenden med, at alt skal være så perfekt, er til at kaste op over. Lidt “lumps & bumps” giver karakter til byen.

Og som kronen på værket, har man revet et dejligt hus ned herovre på vejen parallelt til mig. Jeg gruer for, hvad der skal være istedet. Det var et hus, der kunne være blevet ganske vidunderligt, omend det selvfølgelig havde krævet lidt. Det havde blandt andet originale vinduer, hvoraf nogen har flotte blyindfattede dekorationer foroven. De bliver sikkert bare smidt ud. Det skær mig i hjertet.

Det var bare lidt om noget af alt det, jeg slet, slet ikke forstår og som nogengange giver mig følelsen af at være landet på en planet, hvor al sund fornuft, er sat ud af spil. Rigtig god weekend til jer.

Vestre Kirkegård – igen

Som skrevet meget tidligere i dag, tog jeg på tour igen. Og jeg tog til Vestre Kirkegård som skrevet. Dennegang den del, jeg ikke fik set sidst. Men da det er Danmarks største Kirkegård, nåede jeg jo selvsagt ikke alt, men rigtig meget. Det blev en lang tur, også længere end egentlig planlagt.

Det hovedsageligt fordi, jeg igen blev “fanget” af de mange smukke grave, men også fordi jeg igen havde “trafikale” problemer, derhen at jeg på vej ud, ikke kunne finde ud. Hver gang jeg troede, at jeg havde fundet en sti i rigtig retning, så var den blind.

Hvornår lærer jeg, at tage en folder ved indgangen incl. kort? Til mit forsvar skal siges, jeg havde ikke set dem, og så først, da jeg var på vej ud – endelig! :-) Men jeg så lige i ånden, at jeg skulle have et hold ud og lede efter mig, så jeg ikke skulle gå der i nattens mulm og mørke. Ihvertfald endte det med at blive en tur på 3 timer, så man kan ikke skylde mig for ikke at være blevet luftet i dag.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale en tur derud. Og da så ganske især nu, hvor de smukke efterårsfarver er på spil. Helt fantastisk var der, og der er rigtig mange smukke gamle gravsten. Desværre har de åbne grænser betydet, at Østeeuropæere (formodes det) plyndre og laver hærværk, hvilket Kirkegården desværre bærer præg af mange steder. Reparerationer er der åbenbart ikke råd til. Det er SÅ sørgeligt, at jeg næsten ikke har ord for det. Smukke granitsøjler smadret, kobber/jernkæder m.m. stjålet (er mange penge værd) og gamle jernstakitter, der ikke kan hænge sammen mere, får lov at forfalde. Det kan vi bare ikke være bekendt. Det er et stort stykke kultur, der forsvinder.

På vejen hjem kørte jeg lige forbi de firbenede med en pose æbler fra det der hemmelige æbletræ, og så fik jeg en kop kaffe og en sludder også. Slet ikke så dårligt. Det eneste rigtig dårlige ved dagen er, en infalsk hovedpine, som desværre bliver ved, så nu vil jeg forlade jer. Der kommer selvfølgelig mange flere fotos fra turen i dag, måske både her og ihvertfald på Flickr senere. Hvis man som fotograf løber tør for motiver derude, skal man nok finde sig noget andet at lave. Jeg tog 263 fotos i dag!