Bog, Burgere og Adoption

Det her er et rigtig god eksempel på, hvad Facebook kan. Så dette er så en lille hilsen til skeptikerne. For snart længe siden, begyndte Annette og jeg en dialog på Facebook, og hun var også i nogle adoptionsgrupper, jeg også er i. Det viste sig, at hun også er adopteret fra Tyskland og har en meget spændende historie at fortælle. Jeg vil tro, de fleste, der læser med her, er bevidst om min historie, men nu smider jeg linket til dem, som måske ikke har læst den.

Vi udvekslede lidt om adoption, og senere viste det sig, at hun har skrevet har skrevet en bog om sine oplevelser, med over lige så lang tid som jeg, at prøve at grave sandheden frem om sin fortid og ophav. Det er meget, meget anstrengende, og en process som man nok ikke overhoedet kan forstå, har man ikke selv prøvet det. Og derfor er det utroligt skønt, at kunne dele det med nogen, der vitterligen forstår.

Vi havde også snart for noget siden aftalt, at når vejen lå forbi hovedstaden, så skulle vi spise veganske burgere sammen. Egentlig havde vi et andet sted i tankerne, men varmen og en rabatkupon blev bestemmende for, at det blev Halifax Burger i Lyngby, nu her i går.

Først skulle vi dog mødes på Stationen og det gjorde vi, og gik ned på Hovedgaden og satte os udenfor Espresso House, og fik iskaffe. Også i går var det som bekendte ulideligt lummert..

Man er altid sådan lidt nervøs, når man skal møde nogen, man aldrig har set før, og dette var ikke anderledes. Dog havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne tale helt vildt godt sammen og det fik jeg ret i. Vi havde det som om, vi havde kendt hinanden i flere år og snaken gik lystigt. Vi ville da slet ikke have haft tid til den bådtur, jeg havde oppe og vende på et tidspunkt.

Da kaffen var drukket gik vi lidt op ad hovedgade og sad på en bænk i skyggen og sludrede videre. Og så var vi ærligt talt blevet sultne og det var godt, vi gik ned til Halifax, da vi gjorde, for senere var der ikke et sæde at få. Så godt for os.

Jeg har jo været der nogle gange før, og jeg havde ikke prøvet med kartoffelpattie, så det gjorde vi i går. Jeg vil nok sige, at omend den selfølgelig kan spises, så er det den mindst vellykkede af dem. Den bedste synes jeg så er den jeg fik gangen før. ærtepattien. Men vi var sultne og spiste med god appetit og snakken gik stadig.

Men varmen sled på os og vi tog hjem til mig. Jeg havde tilbudt Annette, at hun kunne overnatte, og det havde hun sagt ja til.Vi fik en drink, kaffe og snakcs og snakkede til sent, hvor vi var megatræte. I morges kørte jeg til bageren og vi spiste dejlig morgenmad. Så tog Annette hjem igen med toget og vi har begge lovet at mødes igen på Fyn, og det glæder jeg mig meget til. Det var et fantastisk givende besøg og jeg er så glad for, at jeg har mødt Anette. Vi er begge sikre på, at det var startskuddet til et langvarigt venskab. Det håber jeg, det er.

Tanker – et kuglebyt

Jeg har været i Lyngby i dag. Var jeg ikke dårlig? Jo, og det er jeg stadig, men jeg skulle et ærinde. Forleden dag fik jeg en pakke, og selve tanken var jeg selvfølgelig utroligt taknemmelig for. Når det er sagt, følte jeg ikke, at den var “lige mig”. Den følelse, kender I sikkert godt. Og så vidste jeg, at kuglen ville ligge i den fine kasse, jeg har fået mig.

Det ville være helt forkert, for det var jo ikke meningen med at give gaven. Det var for, at jeg skulle have noget, jeg blev glad for. Så jeg tog en beslutning om at bytte kuglen. Jeg skrev til den nærmeste kuglebutik – Kvindens Juvel, og de ville meget gerne bytte min kugle. Og så ville jeg gerne have det overstået. Det fik jeg så ikke, for kuglen, jeg gerne ville have istedet var ikke på lager. Hun får den hjem til mig, og så tager jeg en tur mere til Lyngby. Hun ville gerne sende den, så det var ikke nær det. Men det er meget hyggeligt, at komme til Lyngby faktisk.

Nu var jeg dårlig, så jeg nød det ikke så meget, som jeg ellers ville have gjort, men efter at have fået kuglehistorien ordnet, var jeg forbi Urtehuset, som er langt fra så godt som før det blev Helsam. Ikke noget at løbe efter der. Slet ikke. Synd og skam, i sin tid var det sådan en spændende butik.

Jeg var sulten, for jeg havde ikke fået noget at spise. Jeg gik ned forbi Magasin og, hvd fandt jeg der – en Halifax Burger midt i det hele. At jeg ikke har set den, er jeg så undskyldt for, for den er først kommet 1. september. De havde ovenikøbet tilbud på vegansk burger – den hedder BERLIN, og er med vegansk ost og helt pivtøjet. Den fås med tre forskellige burgere, og jeg nappede den anbefalede rødbede. Og salsa og pommes frites til. De fås også i flere varianter. Det smagte skønt, og selvom jeg var sulten, så blev jeg så mæt, at jeg måtte levne noget bolle og en smule pommes frites. Dem der kender mig, ved at det bestemt ikke ligner mig. Det kan også have baggrund i, at jeg jo faktisk er dårlig. Oveni den velsmagende burger fik jeg simpelthen sådan en hyggelig sludder med den unge mand, der serverede for mig. Så sød og flink. Dejligt! Bagefter vendte jeg næsen hjemover.

Inden den her tur, var jeg lige nede i en lokal butik og hente den Stroh Rom, jeg også skulle have bjerget. Nu har jeg den og har fået te med rom her, da jeg kom hjem. Hundedårlig er jeg, så den står stadig på sengeleje kan jeg mærke. Øv!